Vil De med på et besøg i de sociale lag i Danmark omkring 1938? Så er Mogens Klitgaard (1906-1945) en god rejseleder. Ud over den meget kendte roman ”Der sidder en mand i en sporvogn” (1937) er nu også en anden af Klitgaards realistiske romaner genudgivet. Den hedder ”Elly Petersen” (1941), og allerede titlen antyder, at det er beskrivelsen af almindeligheden, det drejer sig om, den almindelige tjenestepige fra landet, der kommer til storbyen.
Hun er 16 år, da hun ankommer fra Frederikshavn til København, og gennem hendes forskellige ”pladser i huset” kommer vi nedefra op gennem de sociale lag i byen.
Klitgaard har som forfatter det overordnede, næsten statistiske blik, hvormed han først ser ud over massen og derefter zoomer ind på det enkelte individ i massen. Således er han en god repræsentant for 1930’ernes fokus på massen og eneren. Eller måske skulle man omvendt sige, at der bor en hel verden i eneren, som masseblikket skygger for:
”Fra provinsen strømmer de unge til København. Rutebåde og jernbanelinjer er som transportbånd, der ustandselig fører nyt menneskemateriale til denne by. Ustandselig kommer der nye op ad Hovedbanegårdens trappe eller ned ad Jyllandsbådenes landgangsbroer.”
Lyder det som en fortæller-stemme i en gammel film, så er det alligevel gribende for dem, der har sejlet med disse nu nedlagte ruter til Jylland. Og sådan er Klitgaards præcise realisme hele tiden små skud af opdukkende erindring om, hvordan verden var i Danmark dengang. Ved synet af et stort hotel tænker Elly på de mange kufferter med klistermærker på fra alverdens lande. Og ja, sådan så kufferter ud dengang til forskel fra vores blanke trækhjulskufferter. Selvfølgelig et lille eksempel på, hvordan man gennem detaljer i denne bog bliver sendt tilbage i tiden og må sige igen og igen , at sådan var det.
Elly bliver selvfølgelig gravid på turen gennem de mange pladser, men er heldig og får en naturlig, tidlig abort. Hun stiger i pladsernes lødighed og ender hos en rig familie, der selv tror at behandle hende som deres lige, men egentlig ser ned på hende som en pige fra provinsen.
Hendes rejse gennem samfundets lag udnytter Klitgård som fortæller til at gøre op med alle de historier, man ellers fortæller, verden er et formålsløst sted, hvor mennesker bare drømmer om formål:
”Vi har ingen skytsengel, der våger over os og tænker for os og handler for os, ulykken indfinder sig med usvigelig sikkerhed, hvis vi intet selv gør for at afvende den (...) man har kun sig selv at stole på; man kan have heldet med sig, men ingen mystiske kræfter på jorden eller i himlen ordner tingene for os, ingen venlig fé skriver vort livs novelle og sørger for en happy end.”
Et sådant kritisk syn viser præcist realismens og denne bogs problem, at den ikke kan danne en sammenhængende historie. Elly Pedersens rejse bliver til en række af episoder uden anden sammenhæng end den typiske tjenestepige fra landet. Men som projektør på samfundets detaljer har Klitgaards realisme sin styrke.
”Elly Pedersen”, der blev den første radioroman i Danmark, indgår i en klassikerudgivelse, som tillige omfatter ”Der sidder en mand i en sporvogn” og den lille novelle ”Brunkul”. Hans Hertel har skrevet et glimrende forord om Klitgaards vagabonderende liv rundt omkring i Europa, hans fattige og usle liv, inden han brød igennem med sit portræt af den almindelige mand i sporvognen, der blev hans udgave af 1930’er-hittet ”Der er en sang om mand, der hed Larsen”.
Jo, Klitgaard havde kæmpet sig til sit statistisk overskuende blik gennem egne erfaringer med massen de fjerneste steder i verden. Fra denne erfaring udspringer også den blide satiriske tone over beskrivelserne: Vi har ingen skytsengel – og tror vi det, er det ren romantik. Men som en person siger i novellen ”Brunkul” til sin elskede, som er ved at slå op med ham: ”Jeg har jo ingen anden i verden end dig.”
I den formålsløse verden må mennesker læne sig op ad hinanden og holde ud. Klitgaard hylder den menneskelige udholdenhed i en formålsløs verden. Hvad der vel i sin heroisme også er en slags romantik