Guds huse i skyskrabernes skygge

Kirkerne på Manhattan fortæller en spændende historie om kristendommens betydning fra den engelske kolonitid til terrorangrebet den 11. september 2001. Med den nye guidebog Ånden over New York i rejsetasken tog vi på jagt efter byens ældste kirker

For enden af Broadway på Manhattans sydspids ligger USA's ældste kirke, Trinity Church.
For enden af Broadway på Manhattans sydspids ligger USA's ældste kirke, Trinity Church. . Foto: .

USA er grundlagt på en dynamisk og levedygtig blanding af kapitalisme og kristendom. Kolonisterne i 1600- og 1700-tallet rejste over Atlanten både for at gøre en god handel og for at slippe for religiøs forfølgelse, ja enkelte havde endda idéer om at omdanne de britiske kolonier til Guds eget land.

LÆS OGSÅ: Drømmenes by

Hele vejen op gennem historien har Gud og mammon dannet par. For nylig viste en meningsmåling, at over 90 procent af amerikanerne efter eget udsagn tror på Gud, et tal, der sikkert kun overgås af antallet af tilhængere af de frie markedskræfter.

Her i New York er det nu først og fremmest kapitalismen, der springer i øjnene. Denne artikel skrives på 2. sal i en efter danske forhold gigantisk boghandel med udsigt over 7th Avenue, også kaldets modens boulevard, hvor tusinder af turister med fyldte indkøbsposer defilerer forbi i et skinnende lyshav fra de talløse restauranter og butikkers neonskilte. Det er søndag, men alting har åbent hele tiden. Gaden flyder med penge, og rygterne om finanskrise er set herfra stærkt overdrevne.

Det betyder dog ikke, at pengestrømmene har oversvømmet byens kirker. Man skal bare lede lidt efter Guds huse, for de ligger bogstaveligt talt i skyggen af byens berømte skyskrabere og er derfor nemme at overse. Men det er der råd for. Henne om hjørnet krydses den guldbelagte 7th Avenue af gaden Broadway, og selvom den er mindst lige så fashionabel og ødsel som modens boulevard, kan det anbefales at slå ind på den og følge den til enden, hvis man som jeg denne søndag er gået på jagt efter New Yorks kirker. Nede i bunden af Broadway på Manhattans sydspids ligger nemlig USAs ældste kirke, Trinity Church.På turen har jeg medbragt en lille ny bog med titlen Ånden over New York, skrevet af Andreas Rude. Den er en storartet guide til nogle af byens kirker og historien bag dem. Den er også den første af sin art, for danske bøger om New York har det med at overse kirkerne og kristendommens betydning for det store æble.Om Trinity Church skriver Rude, at den er et lille stykke privilegeret England midt i New York, og det er helt korrekt. Under gudstjenesten denne søndag morgen bedes der for den anglikanske ærkebiskop Rowan Williams, røgen fra røgelsen bølger lystigt, som var vi i Church of England, salmerne er smukke hymner med orgelledsagelse, og præsten, The Reverend Dr. James Herbert Cooper, taler trods sine amerikanske rødder et så velmoduleret og kultiveret engelsk, at vi lige så godt kunne være tilbage i den gamle verden.

Den engelske stil i den episkopale kirke er der en god historisk forklaring på. Trinity Church blev etableret i slutningen af 1600-tallet af engelske kolonister, efter at de havde erobret New York fra Holland. Den brændte ned i 1776, året for Uafhængighedserklæringen og den efterfølgende krig, og blev genopført i 1790, men måtte efter en hård vinter rives ned 50 år senere. I 1846 blev den nuværende kirke så indviet, tegnet af arkitekten Richard Upjohn i nygotisk stil og med en kraft- og pragtfuld glasmosaik bag alteret som bærende kendetegn.

Menigheden er kendt for omfattende socialt hjælpearbejde og store tilskud til hospitaler og universiteter, der blandt andet er muliggjort af gigantiske lejeindtægter fra jordbesiddelser i området. Kirken var her før Wall Street, derfor sidder den også på de gode kvadratmeter. Den sympatiske velvilje over for alle dem, der ikke er lige så privilegerede som menigheden her i dette lille stykke England, kommer til udtryk under gudstjenesten i form af besøg fra en venskabsmenighed i New Orleans, hvor Trinity Church er involveret i hjælpearbejde efter orkanen Katrinas hærgen, ligesom kirken også giver en økonomisk håndsrækning til jordskælvsofre i Haiti, fortæller præsten.

At menigheden er ved muffen, får vi andre også glæde af under kirkekaffen, der ikke er en kop lunken Karat som i folkekirken, men en stående buffet med lækre bagels, pålæg og friskskåret frugt. Mens vi guffer i os, går medlemmer af menigheden i gang med at pakke madposer til hjemløse, der distribueres af frivillige efter gudstjenesten. Man mærker nok, at der er mange penge i omløb. Men også, at menigheden ser det som en pligt at omsætte midlerne til praktisk nytte.

Alt dette peger ifølge Andreas Rude på en historisk kontinuitet i denne gamle New Yorker-menighed: Det praktiske er værd at understrege, fordi det forbinder sognets medlemmer på tværs af århundrederne og peger tilbage på købmandskabet og dermed havnebyen New York som den stadige klangbund for Trinity. Som den tyske religionssociolog Max Weber påpegede i begyndelsen af det 20. århundrede () så har protestanter som regel nemmere ved at indrette sig på nye tider og skiftende sæder end for eksempel katolikker. Grundtonen i den protestantiske religiøse bevidsthed og dermed også den anglo-amerikanske mentalitet er typisk individualistisk. Det er den enkeltes forhold til Gud, der driver værket, hvorimod kirkelige institutioner og hierarkier kommer i anden række () Den indstilling passer fortræffeligt til driftige handelsfolk underlagt den frie konkurrence.

Det er så sandt, som det er sagt, og med denne nære forbindelse mellem Gud og mammon er det meget passende, at USAs første finansminister ligger begravet på Trinitys lille, smukke kirkegård. Han hed Alexander Hamilton og kan ses på enhver 10-dollarseddel. Hamilton var en af de berømte foun­ding fathers og en drivende kraft i at samle de første 13 stater og tidligere kolonier til én nation efter krigen mod Englands konge.

Hvad Hamilton ville have ment om en anden krig, krigen mod terror, er ikke til at vide, men man skal ikke gå mange skridt fra hans gravsted ved den smukke gotiske Trinity-kirke for at komme til centrum for den tidligere præsident, George W. Bushs krigserklæring mod terrorismen, Ground Zero, hvor World Trade Center lå.

I dag er murbrokkerne fra den frygtelige septemberdag for snart 10 år siden for længst kørt væk, og Freedom Tower rejser sig over alle de andre bygninger rundt om byggepladsen.

Således også den lille kirke St. Pauls Chapel, der føjer endnu en brik til forståelsen af New Yorks oprindelige kirkeliv.

Her gik George Washing­ton til alters lige efter at være blevet udpeget som USAs første præsident, og hans faste plads står fortsat fremme denne søndag formiddag, hvor menigheden netop har holdt gudstjeneste. Også her har røgelsen været i sving, kan man lugte, men ellers er kirken meget anderledes end Trinity, som den hører under. Under loftet i det smukke, lille rum løber en svalegang, der omkranser det historiske orgel, og diverse udstillinger fortæller om kapellets rolle efter terrorangrebet.

Mirakuløst blev St. Pauls Chapel ikke beskadiget den 11. september og fik hurtigt en central rolle som lazaret og hvilested for udmattede brandmænd og andre redningsfolk, der arbejdede i døgndrift i tiden efter angrebene for at redde overlevende ud af murbrokkerne. Spontant placerede efterladte billeder af deres savnede på hegnet rundt om kirkens lille kirkegård og satte dermed ansigt på tragediens ofre en tradition, der er bibeholdt i kirken også i dag. St. Pauls Chapel er Manhattans ældste eksisterende kirkebygning, etableret som den er i 1764. Den ligger som en lille skovhytte i skyggen af skyskrabertræerne rundt om, et tyst, lille sted med gigantisk symbolværdi takket være den linje, den trækker fra Uafhængighedskrigen til 9/11.

Snart er de fysiske spor efter angrebet for 10 år siden dog væk, og tragedien vil ændre form i vores hukommelser. May We Never Forget står der mange steder omkring Ground Zero, og det vil vi heller ikke. Glemme. Men livet går videre her i det hektiske finansdistrikt på Manhattans sydspids. Der er nye penge, der skal tjenes, og nye kontrakter, der skal indgås. Ground Zero vil ikke i al fremtid være nationalt samlingspunkt og centrum for amerikanernes sorg. Det har man historisk set haft kirkerne til, og sådan vil det også være fremover.

Også her i New York, hvor kirkerne altid har spillet en hovedrolle, og hvor de fortsat fylder meget, hvis man ellers leder efter dem, disse stille oaser i byens brølende kapitalisme, der truer med at overdøve alt. Som Andreas Rude skriver til sidst i Ånden over New York: New York er først og fremmest en handelsby omend en amerikansk sådan, der ikke søger at fortrænge religionen fra det offentlige rum, sådan som det undertiden sker i Europa. Det er bundlinjen, avancen og profitten, der tæller. Men religionen er med i alle mellemregningerne.

bach@k.dk

4Ånden over New York er udkommet på forlaget Verve Books. 128 sider. 149 kroner.

St. Paul's Chapel slap uskadt igennem terrorangrebet den 11. september og fik en central rolle som lazaret og hvilested for udmattede redningsfolk.
St. Paul's Chapel slap uskadt igennem terrorangrebet den 11. september og fik en central rolle som lazaret og hvilested for udmattede redningsfolk. Foto: .