Guld og ragelse fra Den Arabiske Rejse

Nyt smukt værk afslutter det store udgivelsesprojekt af Carsten Niebuhr-biblioteket på fornem vis og viser de genstande, der blev købt hjem under Niebuhrs videnskabelige ekspedition midt i 1700-tallet

Guden Sokar var en egyptisk falkegud knyttet til underverdenen. Blandt Niebuhr-ekspeditionens indkøbte genstande findes flere af disse små statuer i træ. Statuerne opbevares i dag i Nationalmuseets antiksamling.
Guden Sokar var en egyptisk falkegud knyttet til underverdenen. Blandt Niebuhr-ekspeditionens indkøbte genstande findes flere af disse små statuer i træ. Statuerne opbevares i dag i Nationalmuseets antiksamling. . Foto: Foto fra bogen: Torben Eskerod.

Siden 2003 har forlaget Vandkunsten udgivet en række store, flotte, veltilrettelagte værker om den danske orientalist og opdagelsesrejsende Carsten Niebuhrs (1733-1815) ekspedition til Mellemøsten og Arabien i 1761-1767.

Det store udgivelsesprojekt, der har fået navnet Carsten Niebuhr Biblioteket, er en værdig minderune for det, der kan kaldes verdens første videnskabelige ekspedition. Da ekspeditionen var til ende, og Carsten Niebuhr vendte hjem, havde ekspeditionen løbende hjemsendt genstande til København, hvor de skulle ordnes og placeres.

Det er disse hjemsendte genstande, der får fuld fokus i ”Niebuhrs Museum. Souvenirs og sjældenheder fra Den Arabiske Rejse 1761-1767” af Anne Haslund Hansen.

Niebuhr-ekspeditionen er kendt for de indre modsætninger deltagerne imellem. Carsten Niebuhr drog for eksempel til Persien med det ene formål at afskrive store indskrifter i den blændende sol. Hver især indsamlede ekspeditionsdeltagerne så ved siden af det, der skulle afleveres til videnskabeligt brug derhjemme.

Vi har optegnelser om mange køb, men de blander sig med alle mulige andre indkøb, for ekspeditionslederen var jo økonomisk ansvarlig – også for indkøb af mælk, kaffe og salat.

Der var ting og genstande, der ikke blev hjemsendt, men tegnet og måske beskrevet. Der var også ting, der nok kom til København, men som aldrig blev ordentligt beskrevet. Det er således ikke kun samlingshistorie, der har Anne Haslund Hansens første interesse, men indsamlingshistorien. Dernæst kommer så historien om de samlinger, som Niebuhr-ekspeditionens artefakter indgik i. For hvad skete i den periode, der ligger mellem 1767 og i dag? Kunstkammeret blev opløst og blev efterhånden til en række mere moderne museer. Hvad var kunst, hvad var etnografica, og hvad var naturhistorisk studie- og kildemateriale? Nye museer og samlinger opstod.

Anne Haslund Hansen er ph.d. med en baggrund i egyptologi og ansat ved Nationalmuseets Antiksamling. Hun har de bedste forudsætninger for at udrede og atter samle trådene i den indviklede historie.

Efter den brede historiske udfoldelse kaster hun sig i bogen over en række enkeltgenstande, der bliver analyseret og beskrevet. Hvad mente og troede man om dem, dengang man anskaffede dem? Hvad ved man nu? Hvad blev indsamlet med en vis automatik?

Mumier eksempelvis blev altid købt af rejsende i Egypten, og markedet for dem syntes uudtømmeligt. Handelen med genstande er et andet problem, da man i langt de fleste tilfælde af køb ved professionelle handlende er blevet snydt eller ikke har husket at få registreret tingens proveniens. Man ved faktisk intet om fundsted og om den kontekst, genstandene kommer fra.

Man indsamlede både officielt og privat, man beskrev, så langt man kunne, og i sidste ende kom tingene fra hinanden og måske sammen igen – eller de kom til forskellige institutioner i forskellige lande.

Nu kan vi nyde genstandene fra Niebuhrs rejse i denne fine bog, der som altid med Vandkunstens udgivelser er præget af diskret luksus og stilig tilrettelæggelse. Torben Eskerod har fotograferet og ladet linsen kæle for genstandene.

Museumsformidling er i dag alt for ofte noget med at rave rundt i mørke mellem nogle få genstande, der er belyst med mikrospotlights. Alt skal formidles på en nattesort baggrund. Fortiden kommer ud af historiens mørke. Historien er jo nattemørk, Minervas ugle flyver ud i den.

Hvad der er blevet en fladtrådt trend i museumssalene, fungerer til gengæld fint her. Genstandene får vitterligt et liv på den sorte grund, som genfødte med al deres historiske patina. Det er en meget flot og sanselig måde at afslutte det store Niebuhr-bibliotek på.

kultur@k.dk

Grønne smykkesten af stenarten jaspis, der er erhvervet langs ekspeditionernes rute.
Grønne smykkesten af stenarten jaspis, der er erhvervet langs ekspeditionernes rute. Foto: Foto fra bogen: Torben Eskerod
Det var ikke alt, der blev samlet op, der havde lige stor værdi. Disse betelnødder indgår i Niebuhrs samling og er blandt andet beskrevet som noget ”kvinderne i Indien og Oman tygger (...) næsten bestandig, såvel som for tidsfordriv som fordi de mener, den renser tænderne”.
Det var ikke alt, der blev samlet op, der havde lige stor værdi. Disse betelnødder indgår i Niebuhrs samling og er blandt andet beskrevet som noget ”kvinderne i Indien og Oman tygger (...) næsten bestandig, såvel som for tidsfordriv som fordi de mener, den renser tænderne”. Foto: Foto fra bogen: Torben Eskerod