Harald Blåtands hegn er gravet frem i Jelling

Arkæologer har fundet stolper og planker af egetræ, der kan være med til at udbygge vores viden om tiden, da danskerne blev kristne

Jelling stenene med Kristus figuren foran Jelling Kirke.
Jelling stenene med Kristus figuren foran Jelling Kirke. Foto: Kjeld Olesen Denmark.

Endnu en brik til puslespillet om, hvad der skete i Jelling i sidste halvdel af 900-årene, hvor Danmarks overgang fra vikingetid til kristen middelalder fandt sted, er ved at falde på plads. I forbindelse med det store udgravningsprojekt i centrum af Jelling har arkæologer for nylig fundet et mere end fire meter langt stykke træ, der formodes at have været en del af en monumental egetræspalisade rundt om Jellingstenene og de berømte gravhøje for kong Gorm og dronning Thyra.

En palisade er et kraftigt hegn med stolper og planker, og i dette tilfælde er historikerne temmelig sikre på, at der er tale om et bygningsværk, der er opført af Harald Blåtand.

Allerede i efteråret gravede arkælogerne et lille stykke træ fra palisaden op, og det blev bestemt til at være fra vikingetiden. Med det nye fund bliver også tidligere fund af aftryk fra palisaden nu bekræftet.

Det er meget sjældent at finde fysisk træ i en almindelig landbebyggelse som i Jelling. Det, vi finder, er typisk spor af træ fra formuldede rester. Derfor er det et utroligt vigtigt fund, vi har gjort, siger Anne Pedersen, der er arkæolog og leder af Jellingprojektet.

Plankerne føjer endnu en afgørende brik til historien om Jelling og vikingetidens kongemagt. Her får vi et håndgribeligt udtryk for bygherrens format og ambitioner. Det er et magtsprog, som ingen andre i tiden har præsteret, siger hun og tilføjer, at det er overvejende sandsynligt, at Harald Blåtand er bygherren.

LÆS OGSÅ:
Nyt oplevelsescenter sætter fokus på religionsskiftet

Fundet er gjort i brinken af Smededammen i centrum af Jelling, kun få meter fra Jellingestenene og gravhøjene, og Anne Pedersen mener derfor, der har været tale om en slags markering af et meget vigtigt sted.

Det er ikke logisk, at det har været et forsvarsværk, så vi tror snarere, at der er tale om en markering af en plads, hvor der har været forhandlet, og hvor Harald Blåtand har annonceret sit budskab om, at han var den, der gjorde danerne kristne, siger Anne Pedersen.

Hun tilføjer, at de fysiske omgivelser på den tid har været med til at forstærke budskaber.

Det virker som en meget bevidst og gennemtænkt konstruktion, der har været utrolig ressourcekrævende, og derfor vurderer vi, at det ikke kan være andre end kongemagten, der står bag, siger hun.

Det er planen, at egetræsstykkerne skal igennem en såkaldt dendrokronologisk datering, hvor man ved hjælp af årringe i træet kan fastlægge det præcise år, hvor træet blev fældet og måske endda årstiden. På den måde bliver det muligt helt præcist at sige, om træet er fældet, mens Harald Blåtand var konge. Palisaderesterne vil blive løftet ud af det blåler, de ligger i, og konserveret for eftertiden, og en del af dem vil muligvis blive udstillet i Museet Kongernes Jelling, som i 2015 efter planen skal stå færdigt som et moderne, interaktivt og digitalt oplevelsescenter.