Heerups andre sider

 
"Dødens Kærre". Maleri 1960. Heerup Museum.

"Dødens Kærre". Maleri 1960. Heerup Museum. Foto: NULL

"Krig og Fred". Maleri 1944. Privateje.

"Krig og Fred". Maleri 1944. Privateje. Foto: NULL

"Kristus på Korset". Linoleumssnit fra 1959. Heerup Museum.

"Kristus på Korset". Linoleumssnit fra 1959. Heerup Museum. Foto: NULL

KUNSTUDSTILLING: I anledning af 100-året for kunstneren Henry Heerups fødsel ønsker Carl-Henning Pedersen-museet i Herning at vise mere alvorlige motiver i Henry Heerups værker, end vi er vant til. Det sker i særudstillingen "Heerup -- Liv og Død", som åbner på fredag

De fleste forbinder kunstneren Henry Heerup med solskin og livsglæde. Folk har især taget hans lyse motiver til sig, og derfor er det dem, han blev mest kendt for. Men Heerup har andre sider. For ham var lidelsen, sorgen, ensomheden og døden dét, der for alvor satte gang i sjælens aktivitet.

– Han fortjener at blive set som andet og mere end lykkens kunstner. Han var i allerhøjeste grad bevidst om, at både godt og ondt hører med til livet. I kunsten sørgede han for en tilsvarende "livsbalance", som han kaldte det. Når tingene blev lidt for smukke og harmoniske, måtte han kalde "korset" frem i sine billeder. Han mente, at "for megen harmoni virker sløvende", fortæller museumsleder og kunsthistoriker Hanne Lundgren Nielsen fra Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning.

På fredag lukker museet dørene op for en særudstilling, "Heerup – Liv og Død" med et halvt hundrede mere alvorlige Heerup-motiver, end vi er vant til. Udstillingen vises i anledning af 100-året for Heerups fødsel og som led i en række udstillinger med kunstnere, der har kendt Carl-Henning Pedersen.

– Ind imellem dukker der kristne skikkelser og symboler op i Heerups kunst, Maria og Jesusbarnet, den korsfæstede Jesus, det tomme kors, kirker, kirkeklokker, med videre. Vi ved, at han ikke var fast kirkegænger, men holdt af kirkens traditioner, højtider og salmer. Det ser ud til, at hans gudsforhold var lige så ukompliceret og udogmatisk som hans billedunivers. Om sin tro sagde han engang: "I enrum tror jeg på Gud. Ikke ham, Jehovas Vidner prøver at sælge ved døren. Men ham, der har skabt manden, kvinden, katten, musen, nissen og myggesprayen", tilføjer museumslederen.

– Heerup malede præcis det, han tænkte, troede og oplevede. Og satte også ord på det engang imellem: "Satans også, skal jeg nu til at lave kors igen? Jeg må prøve at frigøre mig fra det, men på den anden side kan man jo ikke altid lave hjerter, jul og nissehuer og alt det der. Det hører med alt sammen". Han filosoferede også over symbolernes formgivning." Et hjerte kan laves på flere måder, aflangt og bredt. Korset kan også laves på flere måder, men det er stadig det vandrette og det lodrette (...) Tænk, hvis jeg kunne opfinde et helt nyt symbol, noget man aldrig havde set før".

– Livet fra undfangelse til død, med al den glæde, kærlighed, sorg og smerte, det rummer, er omdrejningspunktet i Heerups kunst. Faktisk var han næsten nietzscheansk i sit mod til at kigge ned i afgrunden og acceptere det onde og gode som to sider af samme liv. For den tyske filosof Nietzsche (1844-1900), som for Heerup, er spørgsmålet, hvordan vi klarer at leve med meningsløsheden som et livsvilkår, uden at det fører til resignation og stilstand, men i stedet til udvikling og kreativitet. Med udstillingen ønsker vi at tage Heerup på ordet, når han siger, at "det hører med altsammen" og give et mere nuanceret billede af hans kunst, siger Hanne Lundgren Nielsen.

Hun har lånt hovedparten af udstillingens værker fra Heerup Museum i Rødovre. Men også Louisiana, Museum for Moderne Kunst, Herning, Holstebro og Randers Kunstmuseum samt en række private samlere har stillet malerier og grafik til rådighed for særudstillingen. "Heerup – Liv og Død" vises frem til 17. juni. I udstillingens katalog kan man blandt andet læse flere Heerup-citater fra interviewbøger, radioudsendelser og tidsskrifter.

boas@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Henry Heerup

**(1907-1993) Født og opvokset på Nørrebro i København. Forlod skolen efter 7. klasse og forsøgte sig som stentrykker, skiltemaler, bronzestøber og litograf. 1927-1932 uddannet på Kunstakademiet. I 1932 debuterer han på Corner-udstillingen og udstiller året efter på Kunstnernes Efterårsudstilling. Har udstillet med kunstnersammenslutningerne Linjen, Grønningen, Corner, Koloristerne og Decembristerne. Med i Cobra-bevægelsen 1949-1951. Udstillinger i udlandet. Modtog blandt andet Eckersbergmedaljen og Thorvaldsenmedaljen og blev ridder af Dannebrog.

 

Tilføj kommentar

 
 
 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.