Helbredelsen i grunden

Klumme Skepsis og ironi måtte vige, da akupunktur-lægen tog stikkene hjem

Det er lige ved at være en blasfemisk overskrift på denne klumme, fordi Søren Kierkegaard efter at have skrevet bogen "Sygdommen til Døden" ville have skrevet en bog med titlen "Helbredelsen i Grunden".

Det blev ikke til noget. I stedet skrev han "Indøvelse i Kristendom". Jeg har dog altid selv læst hans bog "Kærlighedens Gerninger" som en bog om åndelig helbredelse.

Vel vidende, at hans syn på menneskets skavanker, sygdomme og nedture i højere grad er åndelige overvejelser, tør jeg sige, at jeg på min egen krop i højeste grad har oplevet den lyksalige overgang fra sygdom, som var både kropsligt og psykisk bestemt, til et dagligt velvære, som får mig til at undres over den nedstemthed, jeg måtte befinde mig i hele 2008.

Dels kan jeg sætte tid på helbredelsen, og dels kan jeg sige, at den er udført af en læge, hvis navn jeg senere skal nævne.

Jeg har altid været skeptisk over for patienter, der påstod, at de var blevet helbredt ved alternative metoder, for eksempel zoneterapi. Men nu, da jeg selv helt datobestemt har fået hjælp, ville det være mig umuligt at stille mig tvivlende, da min følelse af at være blevet helbredt, uge efter uge, måned efter måned kan påvises objektivt.

Det betyder, at min læge, når han måler mit blodtryk, kan konstatere, at det, hver gang jeg har været i behandling, er faldet fra faretruende højder til det blodtryk, normale patienter har, når de er halvt så gamle som jeg.

Metoden hedder akupunktur. Det er en ældgammel behandling, som kan føres cirka 5000 år tilbage i Kinas historie, hvor man i "Den gule kejsers lærebog i intern medicin" kan se det praktiske grundlag beskrevet.

Grundlaget er læren om livsenergien, der cirkulerer i energibaner. Kroppen har cirka 800 punkter, som kan stimuleres ved akupunktur. En russisk ingeniør har påvist, hvad han kalder corona lyskappen.

Man har påvist virkningen af akupunktur ved endorfin koncentration, det vil sige kroppens egen smertestillende medicin, som ethvert menneske er udstyret med.

Jeg indrømmer, at jeg i begyndelsen af 2009 ville have forholdt mig kritisk og ironisk til, hvad jeg her citerer, ja, jeg ville bare have sagt "du store kineser".

Enhver skepsis og ironi er svundet som dug fra solen.

Jeg er et levende bevis på, at metoden er mere virksom end den samlede medicin, jeg indtager én gang hvert døgn – op til otte piller daglig.

Jeg vil ikke vise mig utilfreds, for vist kan lægen måle den enorme virkning af akupunkturen, men som den, som ved, hvor skoen trykker, må det være mig tilladt at forsikre læseren om, at min daglige kropsrytme er forandret og også i den grad anderledes, at jeg har svært ved at føle, jeg er den samme. Efter at have haft et par blodpropper i hjernen, kan jeg nu føle mig helt på højde med den, jeg var før sygdommen.

Jeg sover trygt og føler mig opladet hver morgen, jeg har ikke mareridt, og min krop har fået sin gamle harmoni igen. Ja, jeg kan sige med Johannes V. Jensen: "Jeg siger til mig selv, at livet og solsystemet går glimrende."

Min læge hedder Brian Doktor, og hans kone hedder Conny, de er begge uddannet i England i akupunktur.

Jeg får en behandling en gang om ugen. Læseren kender de smarte reklamer, der siger "før og efter", for eksempel når man går fra overvægt til normalvægt.

Jeg er faldet for de trick-billeder. Men nu kan jeg som nyomvendt i høj grad erkende, hvor anderledes jeg har det, hver gang jeg er blevet behandlet med små nåle. I en halv time. Metoden er simpel, jeg får simpelthen stukket nåle i begge håndrygge og min skaldede isse, og velværet breder sig. Må jeg sige det på vers:

Før var jeg indadvendt, lukket og sur,

men så fik jeg akupunktur.

Før blev jeg vred og gav alle et fur,

men så fik jeg akupunktur.

Jeg var forskruet med masser af skru?r,

men så fik jeg akupunktur.

Min sjæl fór rundt som en løve i bur,

men så fik jeg akupunktur.

Min forsvarsmekanisme faldt som Den Kinesiske Mur,

da så jeg fik akupunktur.

Tvangsneuroserne svandt, hvad blev der af dem?

De blev væk, mens min doktor tog stikkene hjem.

Gid metoden bli?r udbredt fra Randers til Ruhr,

længe leve akupunktur!

Jeg falder ikke tilbage ét øjeblik,

skønt jeg sad som på nåle ved hvert eneste stik.

Før var jeg stykkevis til, jeg var delt,

helbredelsen virker dog gudskelov helt.

kultur@kristeligt-dagblad.dk

Læs flere af Johannes Møllehaves klummer på

kristeligt-dagblad.dk