Historien bag dagligdagens fænomener

Udvalget af opfindelser er stort set heldigt, og det er med til at gøre bogen spændende. Dog kan man undre sig over enkelte udeladelser eller måske forglemmelser. Få opfindelser har haft så stor økonomisk og social betydning som vaskemaskinen, skriver anmelder om ny bog om dagligdagens fænomener. Iris

bog
Four stars

Bog om 50 opfindelser er underholdende og adspredende, men enkelte udeladelser undrer

Papyrus, pyramider, akvædukter, vandmøllen, krudt, katedraler, uret, raketter, karaveller, bogtryk, kikkerten, damp- og regnemaskinen, fosfor. Og samlebåndet, tv, nylon, atomenergi, transistoren, mobiltelefonen, p-pillen, internettet, bioteknologi, pc'en og nanoteknologi - alt dette er blot halvdelen af de 50 opfindelser, hvis historie her bliver behandlet over 4-5 sider.

Det er i sig selv underholdende at få historien bag noget, vi kender fra dagligdagen. For eksempel at H.C. Ørsted var den første til at opdage metallet aluminium, og at det i begyndelsen var kostbart på niveau med sølv og guld.

Frederik VII havde en hjelm i aluminium, og det var en formuestor pryd. Det giver en historie dybdedimension, når vi ser den flade af ting, der danner vores hverdag.

Det er også tankevækkende, at kun cirka en femtedel af opfindelserne er gjort af én bestemt person. De fleste af fortællingerne viser, at opfindelser bliver gjort af grupper eller som en udviklingsproces; der opstår først en virkelig opfindelse, når der er behov for den, så den bliver spredt og taget i brug.

For eksempel blev dampmaskinen ”opfundet” tre gange og endte som legetøj. Men fjerde gang var industrialiseringen på vej, og så kom der dampmaskiner. Samfundet skal behøve opfindelsen. Men bagefter kan opfindelsen ændre samfundet.

Da vi lærte at fremstille farvestoffet indigo syntetisk (det er det, der giver cowboy-bukser den blå farve), blev de bønder i Indien, der før havde dyrket naturlig indigo, forarmende og støttede Gandhis opstand.

Der er altså spændende at læse i bogen, men den skal læses med pauser. Ellers bliver det ensformigt med den ene forklaring efter den anden, og man savner indimellem, at forklaringerne gik lidt mere i dybden.

Og så er den afsluttende bemærkning til en del af kapitlerne tit en flovse. For eksempel om aluminium: ”Udviklingen fra Ørsteds lidt opsigtsvækkende opdagelse af grundstoffet aluminium i 1825 til i dag har i sandhed været forbløffende.”

Udvalget af opfindelser er stort set heldigt, og det er med til at gøre bogen spændende. Dog kan man undre sig over enkelte udeladelser eller måske forglemmelser. Få opfindelser har haft så stor økonomisk og social betydning som vaskemaskinen.

Professor i økonomi Ha-Joon Chang fra Cambridge tøver ikke med at tillægge den opfindelse større betydning end internettet, for vaskemaskinen gav kvinder tid til at arbejde ude og afskaffede samtidig en række perspektivløse job for kvinder som tyende for velhavere. Men i denne bog er der kun noget om køleskabet, ikke om vaske- og opvaskemaskiner.