Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Der er to bøger, som jeg gerne vil nævne. Den ene er Jakob Ejersbos Afrika-trilogi, som jeg har læst for nylig. Den var jeg fuldstændig bjergtaget af. Jeg har altid haft et lidt sløvt forhold til Afrika. Sådan lidt: Det er alt for stort til, at jeg kan forholde mig til det. Men efter at jeg har læst trilogien, kommer jeg aldrig til at være sløv igen. Man får kontinentets udfordringer smasket lige i ansigtet. Bøgerne handler også om almindelig eksistentiel ensomhed, om mennesker, der om jeg så må sige er kolonialiseret i deres eget liv. Også derfor rammer den en så hårdt.
LÆS OGSÅ: Vi er opdraget til at søge mening
Den anden bog er en ungdomsbog, som er skrevet af John Green. Den hedder En flænge i himlen. Det er en vanvittig smuk og rå historie om to unge mennesker, som møder hinanden i en bearbejdnings-, sorg- og kræftgruppe. Han har knoglekræft og mangler et ben, og hun har lungekræft. Det er en kærlighedshistorie, som handler om at gribe livet. Bogen viser også, at ungdomsbøger kan læses af alle, hvis de rammer ind i eksistensen, som denne her gør.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Jeg kan huske engang, hvor jeg var helt nede på bunden af mit liv, og jeg boede i en kolonihave, hvor jeg læste Morten Sabroes roman Sidste tog. Den handler om en mand, som går fra sit liv og vagabonderer i et år. Den ramte mig lige på det sted, hvor jeg var i mit eget liv. Samtidig havde den så meget håb. Den gav mig en genkendelse af mit eget liv, som var utrolig svalende, og jeg tænkte: okay, så dør jeg ikke af det her. Historier kan redde liv, for i de gode historier kan man genkende sig selv.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
Så vil jeg selvfølgelig gerne anbefale filmen MGP Missionen. Jeg synes, at det er en meget varm film om drømme og venskab mellem børn fra forskellige kulturer. Uden at løfte pegefingre giver den en kommentar til, at når det gælder det at lære at leve sammen med mennesker fra andre kulturer, er det børnene og børnenes venskaber på tværs af kulturer, vi kan lære af. Vi voksne er så optaget af, hvem der ligner os selv, men det er børn ikke.
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
Jeg begyndte i Danmarks Radio på programmet P4 i P1 i 1987. Jeg havde lavet noget lokalradio tidligere, men ellers var radiomediet helt nyt for mig. Kort tid efter at jeg var begyndt her, hørte jeg radiomontagen Afslag på et kys af Christian Stentoft. Det var en fuldstændig mindblowing oplevelse af, hvad man kan med radiomediet, og hvilken stemning man kan skabe med lyd. Efter at jeg havde hørt den montage, fik jeg en retning i mit faglige liv. Jeg er aldrig kommet til at lave montager, men det var alligevel et mål at gå efter. Jeg har altid prøvet at stræbe efter den samme tæthed i mine historier og bøger.
Hvem har du senest været til koncert med?
Det er seks år siden, jeg sidst var til koncert. Det var en koncert med Martin Hall i Vega i København. Jeg går meget sjældent til koncerter. Jeg ved jo, at andre mennesker kan gå til en koncert og blive revet helt væk og føle sig som ét med de andre. Jeg står derimod og har en udvendig fornemmelse, hvor jeg nærmest har følelsen af at stå og kigge på mig selv. Jeg må have en brist, siden jeg aldrig oplever at blive henført til en koncert.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
Børnekultur i alle afskygninger fortjener mere opmærksomhed. Vi har slet og ret brug for det, og i de her år bliver der stillet nogle voldsomme krav til børnene i skolen. De skal kunne læse i 1. klasse og så videre. Derfor synes jeg også, at der skal være et andet tilbud til børnene. Jeg har hørt instruktøren Lotte Svendsen sige, at hun har lært mere af mere af Gummitarzan og Pippi Langstrømpe, end hun lærte i timerne i skolen. Kultur lærer vores børn at være mennesker og have menneskelig forståelse og empati.
Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?
Nej, egentlig ikke. Der er masser, jeg ikke forstår, men det gør ikke noget. Det, der er mest uforståeligt, er det, der pirrer mig mest. Noget, som jeg bliver ved med at være ignorant over for, er skulpturer både de gamle og de helt moderne. Jeg forstår dem simpelthen ikke, så det kunne være, at jeg i virkeligheden skulle have én med ud at kigge på skulpturer, som har viden og lidenskab for dem, og som kunne oversætte dem for mig.