Historisk store filmserier om Muhammeds liv på vej

Iran og Qatar finansierer hver sin rekorddyre Muhammed-film uden Muhammed. Men det er blevet mere acceptabelt at lave film om islams profeter, trods billedforbud

 To storfilmserier om Muhammeds liv er i produktion. ”Filmene kommer aldrig til at tjene pengene hjem, og det er heller ikke sigtet,” mener islamprofessor Jakob Skovgaard-Petersen, som vurderer, at Muhammed-krisen har været en medvirkende årsag til, at muslimske lande ønsker ”at korrigere vestlige fremstillinger og vise profeten rigtigt”. Foto fra den hidtil eneste storfilm om Muhammed, ”The Message” fra 1977 med Anthony Quinn i rollen som Muhammeds onkel. –
To storfilmserier om Muhammeds liv er i produktion. ”Filmene kommer aldrig til at tjene pengene hjem, og det er heller ikke sigtet,” mener islamprofessor Jakob Skovgaard-Petersen, som vurderer, at Muhammed-krisen har været en medvirkende årsag til, at muslimske lande ønsker ”at korrigere vestlige fremstillinger og vise profeten rigtigt”. Foto fra den hidtil eneste storfilm om Muhammed, ”The Message” fra 1977 med Anthony Quinn i rollen som Muhammeds onkel. –. Foto: .

Lav film om profeten Muhammed, og forvent fatwaer, protester og mordtrusler.

Det kan synes at være den historiske lektie. Da den hidtil eneste storfilm om Muhammeds liv, The Message, fik biografpremiere i 1977, blev 149 mennesker i protest taget som gidsler af ekstremistiske muslimer i Washington DC, to blev dræbt. Da Nakoula Basseley Nakoulas 14 minutter lange trailer for Innocence of Muslims i 2012 blev lagt ud på hjemmesiden YouTube, medførte det voldsomme optøjer.

Derfor kommer det måske som en overraskelse, at der lige nu er to historisk dyre storfilmsserier om Muhammeds liv under produktion.

Men det bør ikke overraske, og man bør ikke forvente vold, mener dansk islam-professor. Hvorfor vender vi tilbage til.

LÆS OGSÅ: Muhammed-film koster næsten seks milliarder

Først til filmene. Den ene af de to filmserier kommer fra Iran, som planlægger at fortælle Muhammeds liv over tre film, hvoraf den første nu er ved at blive klippet. Officielle udmeldinger og satsningens størrelse tyder på anselige forventninger, både økonomisk, politisk og religiøst.

Staten er hovedsponsor, producenten er tidligere kulturviceminister Mohammed Mehdi Heidarian, og selveste ayatollah Khamenei har besøgt filmkulisserne, som inkluderer en genskabelse af det sjette århundredes Mekka. Budgettet er på 200 millioner kroner eller cirka 20 gange mere, end en iransk film nogensinde har kostet.

Majid Majidi, der instruerer, er internationalt kendt for Bacheha-Ye aseman (Himlens børn), verdens første Oscar-nominerede iranske film. Filmfotografen er den tredobbelte Oscar-vinder Vittorio Storano, der blandt andet har filmet Dommedag nu og Den sidste kejser. Specialeffekterne, der i dagens storfilm er en central ingrediens, står en anden Oscar-vinder for, amerikanske Scott E. Anderson, der har dirigeret computergrafikerne på Hollywoodfilmene Terminator 2, Tintin og Superman vender tilbage.

Lyder det stort anlagt? Det kommer an på perspektivet. For der er en endnu større Muhammed-filmserie på vej. Med en finansieringsplan på næsten fire gange budgettet for den samlede Ringenes herre-trilogi; 5,9 milliarder kroner.

Det Qatar-baserede filmselskab Alnor Holdings står bag det, der efter planen skal blive til fem-syv engelsksprogede storfilm. Producenten bag The Matrix og Ringenes Herre-filmene, Barry Osborne, er tilknyttet. Det samme er den egyptiske islamiske teolog Yusuf al-Qaradaw, vært på et kendt tv-program på Al-Jazeera. De første forlydender om filmene fra oliestaten Qatar kom allerede i 2009, men ifølge avisen The Guardian er projektet nu for alvor på skinner.

Iran er shiamuslimsk domineret, Qatar sunnimuslimsk. Men filmprojekterne har umiddelbart mere tilfælles, end der adskiller.

For eksempel vil ingen af filmene direkte vise profeten Muhammed. I den iranske film vil man kun se profeten fra halsen ned. Filmene fra Qatar vil sandsynligvis vise endnu mindre af profeten. Og dermed lægger filmene sig i forlængelse af den føromtalte hidtil eneste storfilm om Muhammed, The Message fra 1977.

Her er profetens onkel (spillet af Anthony Quinn) gjort til fortælleren, og når Muhammed optræder, ses verden igennem kameralinsen fra hans synsvinkel. Man ser for eksempel hans hænder og hører hans stemme, men aldrig mere.

The Message blev delvist finansieret af Libyens Moammar Gaddafi. Filmen blev mødt med to fatwaer, gidseltagning og drab.

Sådanne voldsomme reaktioner er der næppe grund til at forvente i dag, mener professor i religionshistorie ved Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen:

Qatar-filmene har allerede fået stemplet. Filmmagerne arbejder tæt sammen med muslimske lærde og vil helt sikkert kunne føre filmene igennem. Den shiitiske, iranske filmatisering vil blive set på med en vis skepsis i den sunnimuslimske verden, men iranerne vil nok med så dyr en film forsøge at række ud til den sunnimuslimske verden.

I det hele taget er det blevet mindre opsigtsvækkende at lave film om islams profeter, påpeger Jakob Skovgaard-Petersen. Især inden for de seneste år.

Det billedforbud, der traditionelt var i islam, var et forbud mod i det hele taget at fremstille mennesker og dyr. Efter fotografiets fremkomst blev det til et forbud mod at vise religiøse figurer. Senere blev det indsnævret til et forbud mod at fremstille profeter, siger han.

Og sådan har det siden rykket sig. I 1950erne, mens Cecil B. DeMilles bibelfilm stod for det ypperligste, Hollywood kunne præstere, udkom i Mellemøsten en kort bølge af religiøse film om islam. I 1977, fire år efter kassesuccesen Jesus Christ Superstar, udkom The Message. I år, hvor amerikanske storfilm om Noa, Moses, Jesus og Jomfru Maria får biografpremiere, nærmer sig så de nye Muhammed-film.

Især Iran har i det seneste tiår indspillet film og tv-serier om profeter som Josef og Abraham, der med pæn succes og relativt få protester er blevet vist på arabisk tv.

Der vil nok stadig være folk, der synes, det er en forkert idé at lave film om Muhammed. Men tendensen har været, at man er kommet tættere og tættere på, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Der har også været en følelse af, at når andre laver film om deres religion, må vi også hellere gøre det med vores. Ellers mister islam appel. Producenter og instruktører bruger det argument, at film kan gøre profeten kendt. At det er sådan, man i dag uddanner yngre muslimer til at elske deres profet.

Det argument brugte den iranske instruktør Majid Majidi for nylig i et interview til den britiske avis The Guardian. Han gik også skridtet videre:

Mens der er 250 film om Jesus, 120 om Moses og 40 om Buddha, er der kun én om profeten Muhammeds liv. Desværre er det mislykkedes for os at introducere vores profet for den vestlige verden.

Det bliver der nu gjort noget ved.

Bibelske film i 2014

Noa (marts): den gammeltestamentlige historie om syndfloden. Med Russell Crowe som Noa. Instrueres af Black Swan-instruktøren Darren Aronofsky.