Hjemløse bliver synlige i kunsten

Udstilling på kulturcentret Gimsinghoved i Struer konfronterer os med det, vi helst ikke vil se. Senere kan udstillingen ses i Odense

En af Jens Galschiøts hjemløse-skulpturer, som udstilles i Struer.
En af Jens Galschiøts hjemløse-skulpturer, som udstilles i Struer. . Foto: Gimsinghoved.

Biskop Henrik Stubkjær kaldte for nylig kunstneren Jens Galschiøt for et af de mest religiøse mennesker, han kender, og det er et udsagn, som Galschiøt godt kan vedkende sig. Vel at mærke hvis han selv får lov at definere tro.

”Jeg tror på anstændigheden, og jeg kan rigtig godt lide religiøse mennesker, som tager deres barmhjertighedsbudskab alvorligt. Jeg tror, at der er højere værdier end mig selv,” siger Jens Gal-schiøt.

Sammen med de to billedkunstnere Herdis Jensen og René Holm samt fotografen Magnus Cederlund udstiller han frem til den 14. juni på kulturcentret Gimsinghoved i Struer. Udstillingen hedder ”Hjemløshed” og er blevet til på baggrund af en avisoverskrift fra sommeren 2014. Overskriften og den tilhørende artikel fortalte, hvordan den årlige sommerjagt gik ind på de hjemløse i Københavns parker. Om vinteren har vi medlidenhed med dem, men når det bliver sommer, skal vi selv bruge parkerne, og så skal de ud.

Erik Meistrup fra Kunstavisen har været kurator på udstillingen, og han har i samarbejde med de fire kunstnere formået at hæve den milevidt over den almindelige nyfigenhed. Udstillingen viser ikke bare de hjemløses sølle liv og den storby-verden, de tumler rundt i. Den viser først og fremmest, hvad der sker med os alle sammen, når vi mister vores menneskelighed.

Jens Galschiøt lavede oprindeligt haut couture og meget smukke skulpturer i bronze, men i 1992 vendte borgerkrigen i Jugoslaven op og ned på hans verden.

”Det rystede mig, at folk kunne behandle hinanden på den måde, og det skræmte mig næsten endnu mere, at vi ikke åbnede døren for dem - at verden reagerede, som den gjorde. Jeg blev skræmt over, at vi lod folk drukne i Middelhavet, at vi næsten brugte det som en politisk strategi, og lige siden har al min kunst handlet om vores forråelse og vores tab af menneskelighed. Vi kan gøre noget med alle vores penge, men vi vælger at lade være, og vi gør det af grådighed,” siger han.

På Gimsinghoved har Jens Galschiøt fyldt et helt rum med to meter høje flygtningeskulpturer, og i parken har han stillet en halv snes hjemløse-skulpturer op. De er også i fuld størrelse og støbt i bronze og har sjældent haft så smukke omgivelser. De kommer fra et projekt, han lavede sammen med hjemløseforeningen Sand, Kirkens Korshær og ”Projekt Udenfor”, og de har været udstillet i hele Europa. De har stået i rumænske parker, og de har været udstillet i Europa-Parlamentet, hvor de udløste en rammelov. De er utroligt livagtige, og det er ikke alle, som bryder sig om dem.

”Nogle føler sig provokeret af mine skulpturer, og måske er det, fordi de synes, at de hjemløse selv er skyld i deres situation. De hører ikke til. I vores del af verden er der ikke plads til at skeje ud og være anderledes. Mange af dem har dobbeltdiagnoser. De har psykiske diagnoser ud over at være et socialt problem,” siger Jens Gal-schiøt.

De fire kunstnere på udstillingen konkurrerer ikke, men forstærker gensidigt hinandens udtryk. Herdis Jensen og René Holm viser på store malerier den verden, hvor de hjemløse lever og næsten bliver usynlige. Magnus Cederlund har i 30 år været socialarbejder i København og er gennem sit arbejde kommet tæt på de folk, som vi normalt overser. Han har fotograferet alkoholikere, stofmisbrugere, hjemløse, prostituerede, mentalt syge og handicappede. De er blevet hans venner, og hans billeder er på én gang rystende, rørende og meget intime.

Når udstillingen i Struer slutter, skal den videre til Odense og derefter til Europa-Parlamentet i Strasbourg. Det sker på initiativ af den konservative EU-parlamentariker Bendt Bendtsen, som sammen med den grønne gruppe i Parlamentet har skaffet den nødvendige støtte fra 25 parlamentarikere.