I sommer var vi en uge i New York hele familien. Vores hotel lå på W 42nd St ved 10th Ave. Alene det, at jeg kan skrive disse mærkelige stedsangivelser og vide, hvad de betyder, giver mig en følelse af dyb tilfredsstillelse.
Forleden så min kone og jeg en dokumentarudsendelse om en finanssvindler i New York. Han ventede på sin dom og trissede imens rundt i sin store lejlighed. Indimellem fik vi et kig ud ad hans vinduer, og vi kunne da sige henkastet til hinanden: ”Han bor da vist et sted på Upper East Side, og det er East River, man kan se derude.” Og så jublede vi i sofaen (high five!) - eller også var det mest mig.
Jeg har før i denne klumme skrevet om mit lidt specielle forhold til fjerne rejsemål og ikke mindst USA. Det var, som om jeg efter min ungdoms interrail-ture rundtom i Europa og studieophold i Paris aldrig kom videre. Jeg tog ikke det næste skridt ud i verden.
I stedet faldt jeg en generation tilbage i mentalitet, til mine forældres generation, hvor dette at tage til USA stod som ”en ekspedition af skræmmende dimensioner”. Det sidste er et citat fra romanen ”Netherland” af Joseph O'Neill.
Den fantastiske ”Netherland” handler om mangt og meget, men her vil jeg blot fremhæve, at hovedpersonen, en moderne globetrotter af hollandsk oprindelse, bosat i New York, endelig får overtalt sin gamle hollandske mor til at besøge sig.
Det er smukt beskrevet, hvordan hun finder sig i det hele og vel også prøver at nyde det på en lidt resigneret måde (”Nå, det er den berømte bagel.”).
Da hun ser Brooklyn Heights med de gamle rødstenshuse, noterer hun, at der ville hun i hvert fald gerne bo. Men på en eller anden måde er New York ikke inden for hendes livshorisont, selvom hun pligtskyldigst cykler over Brooklyn Bridge. Hun gør det for ham; når han ser begejstret ud over byen, ser hun smilende på ham.
Sådan har jeg det dog ikke. Jeg prøver at komme under vejr med mig selv og min generation og sikre mine børn en tidlig fortrolighed med New York.
Vi gjorde alle de basale turistting. Var på toppen af Empire State Building, sejlede ud til Frihedsgudinden og Ellis Island, var på rundfart med både bus og båd, snurrede rundt i pariserhjulet i forlystelsesparken Coney Island, var til musical (”Wicked”) på Broadway, fløj med svævebane til Roosevelt Island og kunne se aftenlysene på Manhattan lidt ovenfra.
En dag tog vi en taxa op til det nordlige Harlem, og så gik vi hele vejen ned gennem den bydel, der i hele min barndom og ungdom havde ry for at være et af de farligste steder i verden. Nu sad vi på burgerbar og gik på gademarked.
Vi gik ind i Central Park nordfra, hvor der var et vældigt folkeliv, fordi det var den 4. juli. Overalt var der sorte familier på skovtur med tæpper og grill, mad og drikke. Vi gik hele vejen ned gennem Central Park. Det har jeg altid ønsket mig. Det tog halvanden time.
Når jeg sover og drømmer, befinder jeg mig nogle gange i et bestemt landskab. Jeg ved, at jeg har været der mange gange før i drømme. Det er en konstant faktor i mit liv.
Men når jeg vågner op, og landskabet begynder at blive udvisket, kommer jeg i tvivl. Drømmer jeg virkelig om det ofte, eller er det bare selve denne ene drøm, der skaber en illusion om, at sådan er det foregået mange gange før. Det er et mystisk fænomen, og jeg ved ikke helt, hvordan det hænger sammen.
Men det er lidt på samme måde med New York. Den er blot en, om man så må sige, vågen drøm, en injiceret drøm.
Både mine børn og jeg har set de første 100 film og tv-serier, der foregår i New York. Vi kommer der dagligt. Og så alligevel slet ikke. Vi har ingen fysisk fortrolighed med det imaginære rum. Vi ville ikke kunne orientere os, hvis vi pludselig befandt os i det. Det er en splittet eksistensform.
Lige indtil nu. Man har været der så mange gange. Og nu er vi der endelig fuldt og helt.
For som det også hedder i ”Netherland”, så fremkalder New York ”en fornemmelse af indfødthed i selv den mest flygtige besøgende”.
Drøm og virkelighed kan til sidst smelte sammen, og man kan føle, at tingene endelig falder i hak, og at man nu træder ind i sin tid som den, man hele tiden var bestemt til at være: borger i New York.