Sjalle Gedepis tøjrede den ko, der ledsagede ham, til en lygtepæl og gik ind på Wulffs Bodega i Horsens for at afvente en slagtermesters ankomst i håb om at få afsat koen, der var bortført fra en mark i Hatting. Året var 1976.
Manden med det slående øgenavn var det lokale svar på Det Vilde Vestens ultimative kvægtyv, Billy the Kid. I et par årtier havde ejere af ubevogtede køer på Horsens-egnen grund til at være bekymrede, når Sjalle Gedepis var på færde i mørket. Ofte blev han ganske vist anholdt. Men han overgav sig ikke uden videre til sandheden: Over for en byretsdommer hævdede han således engang, at han på en mark havde fundet et reb, som han havde taget med hjem i den hensigt at hænge sig. Men, fortsatte han, da jeg kom ind i den oplyste by, opdagede jeg til min store forskrækkelse, at der var en ko i den anden ende af rebet.
LÆS OGSÅ: Flot fotoudstilling viser Frodighedsdanmark
Kvægtyven er en passende repræsentant for de kontroversielle eksistenser, som billedkunstneren og forfatteren Bent Riis med indforstået og solidarisk humor fortæller om i Fantasiens blå spor. Beretningerne, der alle har udgangspunkt i Horsens, får med velberegnede doseringer, hvad de skal have, så de medvirkende træder i karakter som sig selv. Sagt med forfatteren Henning Mortensens formuleringer i forordet møder vi en række gudsforgående og barokke skæbner, mennesker af stor og farverig originalitet, som vort samfund i dag på det nærmeste synes renset for. Riis holder sig i baggrunden, i hvert fald tilsyneladende, men uden at blive anonym: Han er finurligt til stede i sit sprog ikke mindst i de overrumplende og bizart udtryksfulde collager, som er hans kommentarer til det skrevne. De kan for tiden ses på Horsens Kunstmuseum.
I titelstykket, bogens mest personlige, skriver Bent Riis om sin afdøde storebror, Poul Riis, den permanente oprører, der endvidere karakteriseres som fantasten, anarkisten, drømmeren og desperadoen, som afsatte fantasiens blå spor overalt, hvor han trådte. Sammen med Poul Givskov drev han i årene 1981-1987 det lille provokerende Galleri Riis og Givskov, der mindes i forbindelse med kunstmuseets igangværende udstilling. Poul Riis var formidler af avantgardekunst og samtidig pølsemand. Modsætningerne var forbundne. Det var nemlig salget af pølserne, der udgjorde det økonomiske fundament for galleriet der hvert år tildelte et pølselegat til en grænsesprængende kunstner.
Efter de mange storme, som galleriet rejste i offentligheden, blev der stille om Poul Riis. Broderen fortæller: I længsel efter livets afslutning fordybede han sig i den konservative katolicisme, som han i mange år havde været åndeligt forankret i.
Bogen er fyldt med slagfærdige anekdoter og er på den led meget underholdende. I passager er den tillige gribende. Under alle omstændigheder er det et stykke usædvanlig hjemstavnslitteratur, meget lokal, men forløst med en energi, så den snævre ramme sprænges. Når livet er så levende som i de her forsamlede eksempler, er det mere end et lokalt fænomen.
Bent Riis Fantasiens blå spor er udsendt i forbindelse med en udstilling, der vises på Horsens Kunstmuseum indtil den 30. juni.