Højskolesang hitter blandt unge

Sangaftener i landets to største byer tiltrækker unge mellem 20 og 25 år i rigt mål. Det er god medicin mod ensomhed og præstationskrav, mener initiativtagere

Forleden fyldte 150 unge Cafe K i det indre København for at synge højskolesang.
Forleden fyldte 150 unge Cafe K i det indre København for at synge højskolesang. Foto: Leif Tuxen.

København bugner med tilbud til unge i alderen 20-25 år. Så da en initiativgruppe i KFUM og KFUK-regi besluttede sig for at holde højskolesangaftener i det indre København for netop den aldersgruppe, var forventningerne til fremmødet ikke høje. De vurderede, at mellem 10 og 15 unge ville være en succes. Da aftenen oprandt, fandt ikke færre end 150 unge vej til arrangementet.

Også i Aarhus har KFUM og KFUK succes med højskolesangaftener. De seneste to år har café Fairbar været fyldt til bristepunktet af sangglade unge mennesker en gang om måneden. Nu starter foreningen også sangaftner i Odense.

Jakob Bonderup, højskoleforstander på Engelsholm Højskole og medlem af sangbogsudvalget, da Højskolesangbogen senest blev revideret i 2006, er glædeligt overrasket.

”Jeg oplever, at lysten til at synge i fællesskab er stærk, men i lang tid har det overvejende været hos den ældre generation,” siger han.

Han mener, at en del af forklaringen skal hentes i den stigende tilgang til efterskolerne.

”For de unge, der har været på efterskole eller højskole, er sangbogen en fælles og kær reference. Når de unge forlader efterskolerne og højskolerne, skal de kæmpe sig i gang med et mere individuelt studieliv på gymnasiet eller universitetet. Det føles for mange som et stort spring og en ensom tid. Her kan en sangaften give lidt af det, som man savner fra den tid, som mange unge kalder den bedste i deres liv,” siger Jakob Bonderup.

Se video nedenfor fra højskolesangaften på Café K i København 


”Dét at synge sammen er et enormt intimt og intenst samvær, som man kan træde ind i uden først at kvalificere sig eller forpligte sig. Det tror jeg appellerer til mange, også i en tid, hvor ensomhed fylder blandt unge,” siger han.

Det er initiativtager til sangaftenerne i København, Dorte Brandt Andersen, enig i.

”Når man som ung konfronteres dagligt med fremdriftsreform og krav om resultater, kan man have brug for at træde ind i et rum, hvor det er fællesskabet, der er i fokus. Hvor der ikke stilles krav, og hvor man ikke konstant oplever at skulle bevise, hvad man kan,” siger hun.

Lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet Mads Rosendahl Thomsen mener, at succesen er et udtryk for, at de unge søger ”back to basics”.

”Det er et udtryk for en søgen efter noget grundlæggende fremfor noget smart. Det ser vi meget af for tiden. Et andet eksempel kunne være tv-programmet 'Den store bagedyst', som er blevet vældigt populært. Her er der tale om et godt gammeldags håndværk kombineret med en form for fællesskab på trods af konkurrencen,” siger han og peger på, at det også er et udtryk for en anden aktuel bevægelse.

”Før massemediernes indtog var der mere tradition for, at folk selv sang, fortalte historier og var udøvende. Der har været en lang fase, groft sagt, hvor vi i stedet har været konsumenter, men vi er på vej ind i en tid, hvor vi ser mange flere muligheder for at skabe og være aktive i medievirkeligheden. Kulturen er ikke længere forbeholdt professionelle udøvere, som vi blandt andet ser, når folk selv publicerer film på Youtube. Sangaftenerne lægger sig i denne slipstrøm. De unge går ikke blot til koncert, men er selv med til at skabe den,” siger han.

Lektor i musikvidenskab ved Aarhus Universitet Charlotte Rørdam Larsen taler om, at de unge i sangen etablerer et ”mindefletværk”.

”Det særlige ved fællessangen er, at man på én gang er i et fællesskab, og samtidig er man helt sig selv. Den enkelte har sine egne minder og tanker knyttet til sangene, og når man mødes og synger, fletter de sig ind i de andres og der opstår et 'mindefletværk',” forklarer hun.

Der er så at sige flere lag i det at synge sammen. Et individuelt element og et fællesskabsbaseret, og det tror hun appellerer til de mange unge, der møder op til højskolesangaftenerne.

At det lige er Højskolesangbogen, de unge tager ned fra hylden, mener hun kan forklares med, at den er kendt af mange og måske endnu vigtigere: Den bliver til stadighed revideret, og nye sange bliver føjet til.

”Her er både sange, der peger bagud, og nyere sange, som den yngre generation kan identificere sig med,” siger hun.