Toni Morrisons forfatterskab er gennemsyret af ting, som andre fejer ind under gulvtæppet, og den tid i USA, som de fleste bare vil glemme.
Da forfatterinden fik sit brede gennembrud i 1977 med ”Salomons sang”, der handler om en mand, der søger sin egen identitet i familiens voldelige og slaveundertrykte historie, satte hun en ny dagsorden.
Den smukke, lyriske skrivestil står nemlig i skarp kontrast til den pinefulde grundfortælling om Amerikas brogede barndom, hun så ofte har beskrevet.
Når Toni Morrison i dag fylder 85 år, sker det dog velvidende, at de alvorlige tematikker, hun har sat på den amerikanske dagsorden, ikke blot har indbragt hende Nobelprisen i litteratur i 1993, men også sikret hende tilknytning til flere universiteter, hvor hun har undervist. Senest Princeton, hvor Morrison underviste fra 1989 frem til sin pensionering i 2006.
Toni Morrison voksede op med tre søskende. Hendes forældre flyttede til Ohio med børnene for at undslippe den racisme, der fortsat gennemsyrede de amerikanske sydstater.
Det seneste tids kampråb for ”Black Lives Matter” i USA finder også forbindelse til Morrisons forfatterskab og i særdeleshed bogen ”Paradise”, hvor hun beskriver politisk antændte sammenstød mellem racer og køn i et ellers stabilt sort samfund i Oklahoma i 1970'erne.
Bogen ”Elskede” sikrede i 1987 Morrison en Pulitzer-pris for fiktion. Det er historien om en slaves drab på sit barn for at spare det for dets skæbne.
Med så hårdtslående emner har Morrison formået at sparke døre ind gennem hele sin karriere.
Hun blev den første sorte kvinde, der blev inviteret til at undervise på et privat øststatsuniversitet, hun blev talsmand for, at litteratur oftest ensartes mod en hvid læserskare, og hun sikrede sig redaktørstillinger for at gøre op med netop dette. Og så skulle der jo også lige være tid til at være sammen med sine to sønner, som hun var alene med efter en skilsmisse.
Morrisons 11. roman hedder ”God Help the Child” og udkom i 2015.