Dicte. Instruktion: Jannik Johansen. Produktion: TV 2 og Miso Film. Første afsnit sendt mandag.
I 1910 havde det aarhusianske filmselskab Fotorama stor succes med filmen Den hvide Slavehandel.
Siden er Aarhus mest blevet kendt på film gennem Nils Malmros personlige værker. Det er én af de ting, TV 2 kommer til at råde bod på med krimiserien Dicte efter Elsebeth Egholms populære og storsælgende femikrimier: Seriens 10 afsnit foregår i og omkring Aarhus, og de udgør en samlet føljeton om journalisten Dicte Svendsen og hendes liv, hendes fortid og nutid; men de fortæller også fem krimihistorier på hver to afsnit.
LÆS OGSÅ: Danskerne vil se tv med høj hyggeværdi i krisetider
En femikrimi skal selvfølgelig være en krimi: Der skal være forbrydere, ofre og opklarere. Når krimier så er skrevet af en kvinde, har en kvindelig hovedperson og forholder sig til kvindelige problemstillinger, har vi de seneste 10 års tid sat forstavelsen femi på. Elsebeth Egholms romaner har været opfattet som prototypiske, danske eksempler på genren.
Vi følger Dicte tæt. Identifikationen sættes på plads i første scene, hvor den 16-årige Dicte føder et barn, som moderen straks fjerner. Dét tema bliver centralt i første episode. Ikke bare i den nu voksne Dictes eget liv, men også i krimihistorien, der handler om rugemødre og i de diskussioner, hun har med veninderne.
Dicte er hverken politi- eller privatopklarer. Hun er, som så mange af sine forgængere i genren, journalist, og hun engagerer sig personligt i de sager, der kommer hendes vej. Hendes metoder er ukonventionelle, og hun lader sig ikke stoppe hverken af regler eller plejer, så hun løber sig nogle staver i livet i mødet med både politi, kolleger og kriminelle.
Dictes forældre er Jehovas Vidner, og historien er, at de har bortadopteret hendes barn og i øvrigt udstødt Dicte. Selvom hun er udstødt af sin aarhusianske familie, vender hun som nyskilt tilbage til byen i første afsnit og skal starte forfra med nyt hus og nyt arbejde; helt alene er hun dog ikke, for sin gymnasiedatter, Rose, har hun med. Og så har hun nogle gode veninder i byen: jordemoderen Anne (Lærke Winther) og Ida-Marie (Lene Maria Christensen), der viser sig endelig at være blevet gravid efter tre års forsøg.
Det afgørende samspil i serien foregår i hvert fald indtil videre mellem Iben Hjejles Dicte og efterforskeren John Wagner (Lars Brygmann). De er begge fraskilte arbejdsnarkomaner, der hver på sin måde og med hver sine bevæggrunde søger sandheden.
Efter den mindre succes med den meget voldsomme Den som dræber satser TV 2 denne gang mere på det sikre. Læsere af Elsebeth Egholms romaner skal nok lige vænne sig til de justeringer, der er foretaget i historierne, men de nutidige fortællinger med deres kvindevinkler vil med garanti finde et bredt publikum.
Med produktionsbaggrund i miljøet i Filmby Aarhus, kendte og gode skuespillere i de centrale roller og den erfarne film- og instruktør Jannik Johansen bag kameraet er kortene blandet til en folkelig mandagssucces, der kan tage tråden op efter familiekrimien Anna Pihl. Dicte ser ud til i en mildt håndholdt og realistisk stil at ville fortælle følelsestunge historier, der måske især ligesom Anna Pihl gjorde det vil gribe et kvindeligt publikum.
Det er dejligt at se Aarhus visuelle styrker fremhævet på tv: Clemens Bro, Aarhus Å, Universitetsparken, ARoS, byens skyline med rådhuset og domkirken, havnen og det nye byggeri på havnefronten. Det er alt sammen med i Dicte og giver visuel lokalkolorit til fortællingen, der dog ellers nok kunne foregå alle mulige andre steder, hvor et moderne samfunds funktioner og grupper er samlet: politi, presse, hospitalsvæsen, uddannelsesinstitutioner og kriminelle, selvfølgelig. Det er ikk så ringe endda!
100 år efter Den hvide Slavehandel fortæller de første to episoder historien om rugemødre og kvindehandel. Det er en anden verden end i 1910, men temaerne er nogle af de samme.