Gæst, hovedpersonen i den norske forfatter Roy Jacobsens middelalderfortælling fra Island "Frost", dræber som 13-årig høvdingen Viga-styr. En mand, der har tyranniseret hans familie og slået hans far ihjel. Blodhævnens lov er dermed opfyldt, og slægtsæren reddet. Drengen bliver erklæret fredløs og må flygte til Norge. På rejsen i det fremmede møder han kristendommen, bliver døbt og begynder i det lys at overveje den død, han ved sin hævn, har nedkaldt over andre. Det er ikke så meget drabet på den grusomme høvding, der plager ham, men den ulykke. han har kastet over de mennesker, der har beskyttet ham under hans flugt til Norge.
Hævnen er sød, hed det sig engang. Men gælder det stadigvæk?
- Det mener jeg, siger Roy Jacobsen og peger på, at i middelalderen, hvor en mand var en mand og et ord et ord, var det et krav for at hævde slægtsæren, at man slog en fjende ihjel for at hævne en udåd. Selv om hævnen i vor del af verden har antaget mere civiliserede former, er den stadig en del af vores hverdag.
- Men heldigvis har de fleste af os ikke længere så kort til sværdet, og systemet har overtaget menigmands ret til hævn. I dag hævner vi os ved at spærre lovbryderne inde.
Men ude i samfundet driver den lille hævn stadig sit frie spil.
- Trangen til hævn er ikke død, siger Roy Jacobsen, der mener, at lysten til at gengælde en krænkelse er lige så stærk en drift for det moderne menneske som i middelalderen.
- Vi er blot blevet mere raffinerede i vores måde at hævne os på, mener forfatteren, der i den forbindelse citerer en norsk forlægger-ven.
- Han påstår, at forfattere skriver bøger for at hævne sig på hinanden. Og jeg tror, han har ret, for kan man ikke andet, kan man stadig opnå hævn ved at såre modstanderen. Det sker ikke længere med hug fra et sværd, men med ord. Politikere, forfattere og menigmand sviner hinanden til - offentligt i både skrift og tale - jeg ved ikke, om fænomenet er genetisk eller kulturelt betinget, men at hævnen stadig ligger i os, er jeg sikker på.
Roy Jacobsen peger på, at i middelalderen var hævnen en nødvendighed for at overleve.
- Dengang var de også ret gode til at rakke hinanden verbalt til, men sværdet talte i sidste ende sit umisforståelige sprog. Og det skulle tale ind i mellem. En fej mand - ordet er ikke længere politisk korrekt - ville ikke overleve, han var slet og ret færdig.
- Hverken mænd eller kvinder ville acceptere ham, hævn var dengang en del af det juridiske princip. Hævn skulle der til, ikke bare for at få afløb for en agression, det stak meget dybere og handlede om at sikre sin familie mod overgreb, om fremtid, økonomi osv.
$SUBT_ON$Religioner støder sammen
Ikke alene hævnmotivet, men også spørgsmålet om tro er mere end aktuelt end nogensinde i disse år, hvor forholdet mellem kristendom og islam optager os.
- Tro, kristentro kontra hedenskab indgår som en vægtig del af handlingen. Jeg lader, med adresse til et af tidens store spørgsmål, Gæst gennemleve det skisma, der ligger i sammenstødet mellem tidens to religioner. Historiske romaner er eller bør være kamouflerede samtidsromaner, derfor mener jeg, at "Frost" er et aktuelt indlæg til diskussionen om vor tids konflikter, siger Roy Jacobsen, der mener, at afstanden mellem "Frost" og hans forrige roman "Grænser", hvis handling udspiller sig under Anden Verdenskrig, er ganske kort.
- Historiske romaner fungerer i bedste fald som tidsmaskiner, der kan fortælle noget om vor egen tid set i lyset af fortiden. Ved at identificere sig med personerne, kommer læseren til at kommunikere over århundrerne, og på den måde virker den historiske roman som et spejl, vi kan aflæse vores egen tid i.
Den 50-årige Roy Jacobsen, som tilhører eliten af nordiske forfattere, og som for "Frost" blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for anden gang i sin forfatterkarriere, har i modsætning til flere af sine kolleger en udpræget analyserende tilgang til kristendommen.
- Jeg er ikke nogen sværmerisk natur og ønsker for alt i verden ikke at missionere. Spørgsmålet om tro er ikke nogen let sag for mig, hverken at skrive eller at tale om, men det interesserer mig. Troen set i forhold til sentimentalitet, indre berigelse eller magt. Tro kan udfolde sig på mange måder og kan bevæge sig fra katastrofe til lykke, det har vi et utal af eksempler på i historien, siger Roy Jacobsen, der peger på, at han ikke ligefrem er vokset op med den "kristne dogmatik" som ledetråd.
$SUBT_ON$I fængsel
Han blev født ind i en småtrist satellitby i omegnen af Oslo. Havde det skidt med autoriteter, trivedes dårligt i skolen, blev medlem af en småkriminel drengebande og endte i fængsel.
- Det var heldigvis kun en kort periode, men jeg fik en ganske god fornemmelse af, hvor ydmygende det offentlige straffesystem kan være - men samfundet fik sin hævn.
Siden har han ikke været på kant med loven.
- Men jeg har det stadig skidt med autoriteter, derfor har jeg skyet det højere undervisningsystem og lært mig selv alt, hvad jeg ved i dag. Jeg er en såkaldt autodidakt. Min kone siger, at det er de mest arrogante, lyder budskabet fulgt af en overgivende latter.
Roy Jacobsen er gift med en katolik. Det har han været i 30 år.
- Så tro har været en naturlig del af min hverdag, og spørgsmålet interesserer mig med alderen mere og mere. I mine overvejelser er jeg nået til, at hvad enten der eksisterer en Gud eller ej, er det i hvert fald en uforlignelig metafor. Og jeg er overbevist om, at et Europa uden forestillingen om en Gud ville være et Europa i forfald og opløsning. I videnskabelig forstand er jeg et oplysningsmenneske, alligevel har jeg ikke opgivet det fundament, jeg står på - og det bæres af den kristne kultur. Resten af svarene om tro og tvivl, om hævn og forløsning må læseren selv finde i bogen, det er jo derfor den er skrevet, lyder det afvæbnende fra Roy Jacobsen.
Blå bog
Roy Jacobsen er født i 1954. Hans forfatterskab hører til i den realistiske fortælletradition med hovedvægten lagt på sociale og psykologiske problemstillinger.
Debuterede i 1982 med novellesamlingen "Fangerliv". Siden er det blevet til 13 novellesamlinger og romaner. Hans hovedværk er romanen "Seirherrerne" fra 1991, ligesom "Frost" nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Denne roman skildrer arbejderklassens historie. I 1999 kom "Grenser" om Anden Verdenskrig og senest middelalderromanen "Frost".