I Holstebro drypper der kultur ned i alting

Holstebro er uofficiel dansk provinsmester, når det handler om kunst i det offentlige rum. Og på mange andre kulturelle områder er byen også en frontløber. Alle fotos: Ole Mortensen

Kulturen er en del af den måde, vi tænker politik på. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene, og derfor snakker vi hele tiden om, hvad der skal være det nye sorte.
H.C. Østerby, borgmester i Holstebro

2016 er jubilæumsår i Holstebro. Her fejrer man både Giacometti og Odin Teatret og afsætter store midler til et unikt kulturcenter i byens gamle slagteri. Den vestjyske by er unik ved at forene det elitære og det folkelige, lyder det fra byens kulturliv

Her er stort, råt og koldt. Hvide fliser med sorte fuger på væggene. Det tilbageblevne stålinventar og den lidt ubestemmelige, ramme lugt gør det nemt at forestille sig de tusindvis af svine- og kreaturkroppe, der her er blevet slagtet og forarbejdet.

Opgaven er imidlertid at forestille sig noget helt andet: En ny bydel med boliger og uddannelsesinstitutioner, tilsat et ordentligt skud kunst og kultur.

Holstebro er så vidt vides den eneste kommune i Danmark, der i sin visionsplan, i forbindelse med strukturreformen i 2006, skrev ordet kultur i den allerførste linje. ”Holstebro sætter den kulturelle dagsorden lokalt, nationalt og internationalt,” står der, og lidt længere nede: ”Der er en dråbe af kultur i alt, vi foretager os.”

Så selvfølgelig vil der også dryppe kultur i rigelige mængder ned over det nu lukkede Danish Crown-slagteri og dets areal på ikke mindre end 8,4 hektar, der er centralt placeret lige nord for byens gågade og den store Bjørn Nørgaard-skulptur ”Borgerne i Holstebro”. Kommunen overtog hele slagteri-området i efteråret 2015 og har besluttet at genanvende cirka 13.000 kvadratmeter af de eksisterende bygninger.

Resten er revet ned, og grunden fremstår på en grå vinterdag som denne lidt som et åbent sår, der længes efter ny hud og fornyet styrke. Det skal komme i form af en helt ny bydel, der forventes færdigbygget om 15-20 år.

En minimal varmeblæser arbejder hvæsende på højtryk for at holde Charlotte Sahl-Madsens kontor varmt. Hun, der er tidligere videnskabsminister og nu arbejder i adskillige bestyrelser rundtomkring i Danmark, er formentlig vant til en del mere komfort.

De særdeles rustikke rammer i et af slagteriets tidligere driftskontorer bløder hun op med brunkager og te serveret i keramiske unikakopper, mens hun klogeligt beholder både uldtrøje og halstørklæde på. Når hun sidder netop her, er det et udtryk for, at Holstebro har tænkt sig, endnu en gang, at sætte sig tungt på titlen som provinsens kulturelle frontkæmper.

Charlotte Sahl-Madsen, Holstebro

Vi låner idéer og teknikker fra de bedste kunstmuseer, højskoler, mediehuse, forskningslaboratorier, universiteter og medborgerhuse og skaber et helt nyt inspirationscenter her på slagterigrunden,” siger Charlotte Sahl-Madsen. Foto: Ole Mortensen

”Sammen med et netværk af kunstnere, arkitekter, filosoffer, studerende og andre har vi skyhøje ambitioner. Vi vil inspirere på en helt ny måde. Vi låner idéer og teknikker fra de bedste kunstmuseer, højskoler, mediehuse, forskningslaboratorier, universiteter og medborgerhuse og skaber et helt nyt inspirationscenter her på slagterigrunden,” siger Charlotte Sahl-Madsen og tilføjer, at noget lignende ikke findes i Danmark.

”Vi har traditionelle kunstmuseer nok. Vi vil noget andet med vores formidling. Først og fremmest er det vigtigt at gøre centret til et sted, der både er for dem, der i forvejen er fortrolige med kunst, og for de borgere, der ikke møder kunst i deres hverdag, og som ikke tidligere har opsøgt den. Samtidig skal centret indeholde mange af de elementer, som Holstebro altid har arbejdet med, og det skal have de samme internationale ambitioner,” siger hun.

I samarbejde med tidligere direktør i Realdania Flemming Borreskov har Charlotte Sahl-Madsen længe arbejdet på idéen, og nu har byrådet i Holstebro i budgettet for 2016 givet grønt lys til at betale fem millioner årlige kroner til driften samt bidrage økonomisk til en arkitektkonkurrence og den øvrige forberedelse.

Driftstilskuddet er imidlertid betinget af, at de nødvendige midler til byggeriet kan fremskaffes via private fonde og sponsorer. Byens borgmester, H.C. Østerby (S), er på forhånd forsigtigt begejstret:

”Da Charlotte kom med idéen, skulle vi da lige fordøje det lidt. Men så tænkte vi: hallo, måske er inspirationscentret, eller hvad det nu skal hedde, den nye Maren,” siger han.

Borgmesteren hentyder dermed til Holstebros uden sammenligning mest berømte borger. Officielt hedder hun ”Kvinde på kærre”, er lavet af bronze og blev skabt af den schweiziske skulptør Alberto Giacometti i 1942. Maren kom til Holstebro i 1965. Hun blev først anbragt i et depot, men blev senere, da kommunalvalget var overstået, opsat på pladsen foran det gamle rådhus den 10. marts 1966.

Her har hun stået siden. Klejn og tynd som et siv, men ikke desto mindre selve symbolet på Holstebros progressive kulturpolitik. Skulpturen kostede den dengang betragtelige sum af 210.000 kroner, hvoraf Ny Carlsbergfondet bidrog med de 60.000 kroner. Nu lyder borgmesterens forsigtige vurdering, at Maren ved et salg ville kunne indbringe over 500 millioner kroner.

Dengang i 1960'erne var der landmænd, der kørte gennem byens gader i deres traktorer for at protestere over investeringen. For fire-fem år siden fik nedskæringer på børnepasningsområdet en børnehavebestyrelse til at foreslå kommunen, at de skulle sælge Maren, men dengang som nu stod det politiske flertal fast: Maren hører til i Holstebro og skal blive stående, hvor hun står.

Dog nu sikret med en elevator, der hver aften sænker hende ned i en beskyttende montre og op i gadeplan igen klokken ti hver formiddag. ”Så går Maren ud og handler,” som man siger i Holstebro.

”Holstebro har i 50 år været kulturens provinsielle åndehul. Kulturen er en del af den måde, vi tænker politik på. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene, og derfor snakker vi hele tiden om, hvad der skal være det nye sorte. Det kunne være inspirationscentret på slagterigrunden. Det er et ambitiøst initiativ, som på én gang både kan brande Holstebro som kulturby og visionær foregangskommune, og skabe en ny platform for udvikling af Vestjylland,” siger H.C. Østerby.

H. C. Østerby. Borgmester, Holstebro

vi skal ikke hvile på laurbærrene, og derfor snakker vi hele tiden om, hvad der skal være det nye sorte, siger Holstebros borgmester H.C. Østerby. Foto: Ole Mortensen

På hans kontor hænger i tre rækker borgmesterportrætter i brede guldrammer. Alle mænd og, med få undtagelser, alle socialdemokrater. Uden for kommunegrænsen er den mest kendte af mændene i guldrammerne Kaj K. Nielsen. Sammen med kommunaldirektør Jens Johansen stod han i 1960'erne i spidsen for den såkaldte instrumentalisering af kulturen, som i stigende grad har præget udviklingen i Danmark og det øvrige Europa. Det, at kultur kan betale sig, blev så at sige opfundet i Holstebro.

Med til historien hører, at Kaj K. Nielsen med det samme forstod at udnytte de nye statslige refusionsordninger, der fulgte med blandt andet oprettelsen af Statens Kunstfond. Borgmesteren var tidligere postarbejder og havde på mange måder samme baggrund som lagerarbejderen Peter Rindal i Kolding. Men hvor Rindal tordnede imod at bruge statslige midler på elitær kultur og derved lagde navn til rindalismen, var Kaj K. Nielsen af den stik modsatte opfattelse.

Op gennem 1980'erne ændrede lovgivningen sig, så mange af de for kommunerne attraktive refusionsordninger forsvandt, og dermed forsvandt også mange kommuners incitament til at gøre en ekstra indsats på kulturområdet. Men ikke i Holstebro. Her har man ifølge kommunens kulturchef, Lisbet Gormsen, holdt fast i, at det har værdi at skabe gode kulturtilbud til borgerne.

”Det drejer sig om at blive rigtig dygtig, der hvor man er dygtig i forvejen. Holstebro er eksempelvis set på nationalt plan meget dygtig på musik- og danseområdet, og vi er unikke på talentudviklingsområdet inden for alle kulturfagene. Ingen andre i Danmark gør det, vi gør, og ingen andre har et tilsvarende professionelt niveau for unges uddannelse i de kunstneriske fag,” siger hun.

René Holm, der er leder af Dansk Talentakademi, har kontor i et sidegemak til foyeren på Musikteatret. Men om et års tid vil han være at finde i en splinterny bygning på den anden side af Storåen. Bygningen af et såkaldt Campus med 35-40 studieboliger og administrationsfaciliteter går i gang i april 2016.

Stedet er den foreløbige kulmination på Holstebros satsning på elite- og talentudvikling inden for musik, kunst og design, dans, musical og teater samt forfatterskab.

Det hele begyndte med Holstebros opfindelse af MGK (musikalsk grundkursus), som er et forberedende forløb for unge, der har ambitioner om at uddanne sig på et musikkonservatorium. MGK findes nu flere steder i Danmark. I Holstebro er man imidlertid gået et skridt videre og har gradvist fået de andre kunstneriske genrer med.

Der er tale om treårige kurser, der henvender sig til unge mellem 15 og 25 år, og de enkelte linjer optager 10-15 elever om året.

Uddannelserne er dybt forankret i Holstebros eksisterende kulturliv og involverer direkte musikskolen, Det Kongelige Teaters Balletskole Holstebro, kunstmuseet, Odin Teatret, Musikteatret og biblioteket.

”Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre de unge et niveau, der kan matche de krav, der stilles til dem på landets kunstakademier, musikkonservatorier, skuespillerskolerne og forfatterskolen,” siger René Holm. Hans ambition er desuden, at Dansk Talentakademi med det nye Campus skal satse mere på det tværfaglige arbejde mellem uddannelserne.

”Det er en stor fordel for eleverne, at de bliver i stand til at sætte deres egen kunstart i forhold til andres,” siger han.

Ung kunstner på Slagteriet i

”Det er totalt professionelt her, og man får virkelig udvidet sine grænser,” siger en af de unge på Dansk Talentakademi. Foto: Ole Mortensen

16-årige Søren Torpegaard Lund er førsteårselev på musical- og teaterlinjen. Han er flyttet fra Sydfyn til Holstebro, fordi han gerne vil være musicalskuespiller.

”Jeg forfølger min drøm,” som han siger. Denne eftermiddag sidder han med fødderne trukket op under sig i et blødt sofahjørne på førstesalen af musikteatret sammen med tre andre fra talentakademiets teaterlinje. Med hver sin bærbare computer på skødet er de i gang med at forberede sig til dagens timer.

”Det er totalt professionelt her, og man får virkelig udvidet sine grænser,” siger han.

Det grænseudvidende har altid været et nøgleord for Odin Teatret, der blev skabt af italieneren Eugenio Barba i 1964 i Oslo og to år senere slog sig ned i Holstebro. Det internationale og eksperimenterende teater holder til i byens udkant på den nedlagte gård Særkærgård. Her viser Ulrik Skeel rundt. Han er skuespiller, men har nu en funktion som koordinator på teatret.

”Vi er et internationalt teater, men har lige fra starten været meget forankret i lokalsamfundet og er det i høj grad stadig,” fortæller han, mens vi går igennem den sorte, den hvide og den røde teatersal og forbi alle skuespillergarderoberne, der har hver deres særpræg.

For Søren Nielsen, der er sogne- og korshærspræst i Holstebro og samtidig indehaver af Kunstformidlingen.dk, der blandt andet arrangerer udstillinger, er Odin Teatret et af de bedste eksempler på den kulturelle ånd, der findes i Holstebro.

”Der er en særlig dristighed og et særligt mod i Holstebro, som er forankret i en folkelig kulturel drivkraft. Vi får ting til at ske sammen, fordi vi er i stand til at skabe både rummelighed og engagement,” siger han og tilføjer:

”Der er noget solidt vestjysk og vedholdende over det. Når vi først har bidt os fast i noget, som i Holstebros tilfælde kulturen, så giver vi ikke sådan op igen.”

Søren Nielsen mener, at udspringet til den kulturelle satsning skal dateres længere tilbage end til 1960'erne og Kaj Nielsen.

”Jeg tror, vi skal helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor de folkelige vækkelser både inden for Indre Mission og de grundtvigske menigheder var stærke her. Det er efterdønninger af det engagement, vi stadig oplever i Holstebro,” siger han.

Bjørn Nørgaard's "Borgere i

Bjørn Nørgaard's "Borgere i Holstebro" Foto: Ole Mortensen

Når Anders Kjærulff har titel af kultur- og sundhedsdirektør i Holstebro Kommune, er det naturligvis ikke tilfældigt, men til gengæld ret usædvanligt. I de fleste kommuner er sundheds- og kulturområdet adskilt.

”Tanken er at få kulturen til at folde sig endnu mere ud over for borgere med fysiske og psykiske sygdomme eller handicaps. Det tager vi helt bogstaveligt, når vi eksempelvis lader Odin Teatret samarbejde med Dagcentret om en forestilling,” fortæller Anders Kjærulff.

I umiddelbar forlængelse af slagterigrunden bygger Holstebro et nyt sundhedscenter, hvori de skal udvikle det såkaldte nære sundhedsvæsen. Centret er delvist en kompensation for, at det var nabobyen Herning, der vandt kampen om et nyt supersygehus. Sundhedscentret er på nuværende tidspunkt et udviklingsprojekt i at få kultur og sundhed til at flyde sammen på nye måder. Der kan eksempelvis blive tale om musikterapi og maleværksted, litteraturformidling og sportsaktiviteter.

”I Holstebro er der en både elitær og folkelig tilgang til kulturen. Den spændvidde er enormt interessant, fordi den varsler et nybrud i kultur- og sundhedsstrategien. Det er ikke umuligt, at det kommende sundhedscenter kan blive ikonisk på samme måde som mange af de andre tiltag i Holstebro,” siger Anders Kjærulff.

Direktør for TV2 Midt/Vest, der har base i Holstebro, Ivar Brændgaard, har været en mangeårig iagttager af byens udvikling. Han mener, at Holstebros kulturelle dna først og fremmest kan tilskrives politisk velvilje.

”Det er en hovedprioritering i kommunen at brande sig gennem kulturen, og derved får de skaffet sig flere fondsmidler end de fleste andre kommuner. Når man ser på byens formidable kunstbeholdning, så er det jo helt unikt i forhold til byens størrelse,” mener han.

Ivar Brændgaard fremhæver samtidig et årligt arrangement som ”Klassiske dage”, der er blevet til på initiativ af den internationalt kendte fløjtenist Janne Thomsen. Hun er fra Holstebro og har gået på MGK. Samt ”Poesi på en torsdag”, som nu har kørt otte torsdage om året i 10 år, og hvor flere hundrede møder op hver gang.

Tilbage på det nedlagte slagteri viser der sig at være liv på en enkelt etage i de enorme bygninger. Jens Ardal, halvdelen af kunstnerduoen Jens og Morten, er i færd med at skabe mindre rum i det store rum ved hjælp af træplader og gamle vinduer.

Duoen har som erklæret mål at være i gangsættende og arbejde udadvendt med deres kunst, og derfor passer de fint ind i det, som Holstebro Kommune gerne vil med den nye bydel, der hen ad vejen skal opstå på slagterigrunden.

”Vi håber, det kan lykkes at gøre Slagteriet til et sted, hvor både lokale og udenlandske kunstnere, iværksættere og alle mulige andre kan mødes på tværs af fagligheder. Det skal være et inkluderende sted, hvor folk har lyst til at komme og arbejde,” siger Jens Ardal.

Allerede i sommer gennemførte Jens og Morten en workshop, hvor der blandt andet deltog billedkunstnere, arkitekter og dansere. Den 23. januar er de igen klar med en aktivitet på Slagteriet. Det bliver en slags totalteater, der involverer samtlige unge studerende fra Dansk Talentakademi. Talentkur kalder de arrangementet.

De to kunstnere var i øvrigt tidligere selv elever på Talentakademiets kunst- og designlinje, inden de kom ind på kunstakademierne i henholdsvis Aarhus og Oslo. Der er meget, der hænger sammen, når det handler om kultur i Holstebro.