I skyggen af tre økologiske syndefald

Klimakampen er en kamp om værdier, mener den nyudklækkede fuldtidsaktivist og religionshistoriker ...

Klimakampen er en kamp om værdier, mener den nyudklækkede fuldtidsaktivist og religionshistoriker Jens-André Herbener. Foto: Scanpix

Der er miljøbevidste teologer i alle tre monoteistiske religioner, der kan pege på skriftsteder, der taler for at tage hensyn til naturen.
Jens-André Herbener

Med økologiske briller er mennesket skabt i Djævelens billede, mener den bogaktuelle religionshistoriker og miljøaktivist Jens-André Herbener, der forlader universitetsverdenen for at hellige sig kampen for klimaet

”Det kan føles som en ensom kamp,” erkender Jens-André Herbener.

Han har gennem de seneste år råbt vagt i gevær og mindet om menneskehedens ansvar for klimaforandringerne. Hans fokus er særligt de store religioners indflydelse på vores tilgang til naturen. Det sidste uddyber han i sin nye bog, ”Naturen er hellig - klimakatastrofe og religion”, hvori han blandt andet beskriver, hvordan kristendommens fokus på menneskets behov har skubbet hensynet til naturen i baggrunden eller endda helt væk.

”Klimaets situation går mig ekstraordinært meget på. Vi er godt i gang med at ødelægge jorden, og mange er ligeglade. Det er bevist af forskerne, og jeg peger på de i mine øjne åbenlyse årsager,” fortæller Jens-André Herbener.

Trods sine egne og klimaforskernes gentagne advarsler og de tydelige tegn på menneskeskabte klimaforandringer er de fleste stadig ikke blevet klogere, konstaterer han. Det skyldes ifølge religionshistorikeren blandt andet de værdier, der er forbundet med vestlig imperialisme, materialisme og kristendom.

Han går nu skridtet ud som intellektuel aktivist og stopper som forsker på Syddansk Universitet, hvor han har arbejdet de seneste 10 år, og vil hellige sig kampen mod menneskehedens utæmmede udnyttelse af naturen. Ifølge Herberner kan det ende i et ”økologisk holocaust”.

”Hvis vi ikke begynder at leve mere nøjsomt og får færre børn, ender det galt,” siger han.

Klimakampen er en kamp om værdier, mener den nyudklækkede fuldtidsaktivist, der ofte har markeret sig i den offentlige debat om religionens plads i samfundet. Senest var han aktuel med en skarp kritik af den nye forskningsminister, Esben Lunde Larsens (V), udtalelser om forholdet mellem tro og viden. Samtidig har han forsvaret muslimers og jøders ret til at praktisere deres religion, herunder drengeomskæring, og udtrykt forståelse for muslimers afvisning af nogle af Muhammed-karikaturerne.

I sin bog beskriver Jens-André Herbener menneskets udvikling. Han ser de seneste årtiers klimaforandringer som afslutningen på en lang proces, der har været præget af menneskeligt hovmod, grådighed og egoisme.

”Ser man økologisk på menneskets historie, vil jeg mene, at mennesket snarere er skabt i Djævelens billede. Vi er uden tvivl den mest destruktive art på Jorden nogensinde,” siger han.

Han peger på tre økologiske syndefald: agerbrugsrevolutionen, hvor mennesket begyndte opdyrkningen af og rydningen af skove, den monoteistiske revolution og endelig den industrielle revolution, hvor materielle værdier og forbrug blev udbredt til det meste af kloden.

Med den vestlige imperialisme, fortæller Herbener, kom især kristendommens indbyggede natursyn ud i verden og var med til at eliminere tidligere naturreligioner, der anså naturen som hellig.

”Det pålagde mennesket religiøse restriktioner for naturudnyttelsen. Med Bibelen kom derimod efterhånden dels en antropocentrisme, hvor mennesket står i centrum, og dels en dualisme mellem verden og det guddommelige. Da stod Gud uden for naturen, og mennesket over naturen,” siger Jens-André Herbener.

Kan man ikke argumentere for, at en verden uden de store religioner ville have været anarkistisk og dermed endnu værre for naturen?

”Det er svært at bevise. Til gengæld står det klart, at både agerbrug, udbredelsen af de missionerende religioner og industrialiseringen tilsammen har skabt et fundament for vores tilgang til naturen, hvilket vi oplever konsekvenserne af i dag. De tre monoteistiske religioners næstekærlighed gælder frem for alt mennesket, og dommedag er noget overnaturligt, som vi ifølge religionen alligevel ikke har nogen indflydelse på,” siger Jens-André Herbener.

Mens religioner ifølge ham har et medansvar for klimaets tilstand, har de samtidig også en mulighed for at rette op på skaderne, især fordi et flertal af Jordens befolkning opfatter sig som religiøse.

”Der er miljøbevidste teologer i alle tre monoteistiske religioner, der kan pege på skriftsteder, der taler for at tage hensyn til naturen. Den jødiske filosof Maimonides gjorde det for mange hundrede år siden, og Frans af Assisi talte også for nøjsomhed. Der findes andre værdier og stemmer end de traditionelle. De er bare ikke dominerende, men kan få en stor betydning.”

Herbener opfordrer derfor religiøse ledere til at gøre op med den naturringeagtende del af religionen og er positivt overrasket over, at både paven, Kirkernes Verdensråd og Det Lutherske Verdensforbund har været fremme for at tale for miljøet.

Tolker du måske kærlighedsbudskabet og Bibelens natursyn på en måde, så det passer til din egen dagsorden?

”Det er indiskutabelt, at Bibelen kan fortolkes og bliver fortolket meget forskelligt. Men jeg mener ikke, at Bibelen beskæftiger sig med økologi og naturbevarelse i moderne forstand. Den problematik er frem for alt et produkt af den globale miljøkrise siden 1960'erne. Teologer har jo altid tolket Bibelen i lyset af deres egen tid, og derfor er det også helt forventeligt, at de i dag tillægger forskellige skriftsteder økologisk favorabel betydning. Men før miljøkrisen har altså kun de færreste tænkt i den retning.”

Flere og flere vælger rent faktisk økologiske varer og brugt tøj, og det grønne parti Alternativet fik stor opbakning ved det seneste folketingsvalg. Så der sker da noget?

”Der sker en bevægelse, ja, og USA's præsident, Barack Obama, har været ude med vigtige signaler. Det er alt sammen også glædeligt. Men vi har tidligere haft grønne partier, uden at det store skete. Verdens befolkning vokser stadig, og vores forbrug daler ikke. Vi er oppe imod nogle grundlæggende strukturer.”

Hvad gør du selv?

”Jeg og min hustru køber brugt tøj og spiser så vidt muligt økologisk. Jeg er medlem af en række hjælpeorganisationer. Så har vi solgt vores ejendom, for jeg mener ikke, at man skal eje jord på bekostning af andre. Vi er flyttet til en skovfogedbolig ud fra et ønske om at bo i en skov omgivet af dyr. Når man ser dyr i øjnene, gør det et større indtryk, og man føler nok dybere for det. Når folk ikke ser naturen, mister de også forbindelsen til den, og de bliver fremmedgjorte og mærker ikke konsekvenserne. Jeg må så også indrømme, at jeg er blevet tvunget til at købe en lille bil for at komme rundt. Jeg havde ellers svoret aldrig at købe bil.”