Ib Michael for fuld skrue

Ib Michael fortæller malerisk om en verdensomsejling under havet og om verdens forestående undergang

Det er underholdende at være med på Ib Michaels verdensomsejling under havet anno 2015 og at lade alle krav om realisme bag sig.
Det er underholdende at være med på Ib Michaels verdensomsejling under havet anno 2015 og at lade alle krav om realisme bag sig. . Foto: Scanpix.

Jordens eksistens er i fare. En supernova - en stjerne 68 lysår væk - er muligvis ved at eksplodere, og den enorme energi herfra kan gøre det af med alt liv på jordens overflade. Nogle astronomer har fattet rækkevidden af katastrofen og en lille gruppe mennesker er begyndt at lave alternative levesteder under havet. De er også i gang med at lave en slags Noas ark med alle arterne i, så man kan rekonstruere livet på jorden efter Armageddon.

Det er et af de scenarier, Ib Michael udfolder i sin nye roman ”En anden sol”. Den er i nogen grad en fortsættelse af romanen ”Himlen brændte” fra 2013, men den kan læses selvstændigt. ”En anden sol” er endnu mere fantastisk, endnu mere science fiction-agtig og endnu mere båret af Michaels suveræne fantasi end forgængeren. Michael boltrer sig lystigt i dette univers, hvor alt kan ske, og hvor det melodramatiske har frit spil. Han er i sit es, og det bliver ikke dårligere af, at han giver Jules Vernes roman ”En verdensomsejling under havet” en ny fortolkning og opdateret udgave. Michael fører hjemmevant læseren med på dykkerture til koralrev og beskriver levende den undersøiske verden.

Det er den 41-årige Alexander, der er fortælleren i romanen. Han har fået at vide, at hans far var den lokale bager, som hans mor havde et forhold til. Faderen, som var af russisk afstamning og interesseret i astronomi, er død, før familieforholdet bliver afsløret. Til gengæld arver han pludseligt en kæmpeformue fra sin russiske farfar, som både har været vidne til meteornedslag i Sibirien og den russiske revolution - alt det, der fortælles om i ”Himlen brændte”. Formuen sætter Aleksander fri, men også på en opgave: at finde ud af hvem han er, og hvad han skal med sit liv, og hvad der er med den supernova, som langt borte fra er en trussel mod alt liv på jorden.

Det kommer han alt sammen på sporet af, da han møder det androgyne væsen Ichi på en paradisisk ø i Thailand. Hun er en gåde, både hvad hendes køn og fortid angår. Hun er måske en mutant fra en atomulykke i Japan, måske har hun forbindelse til den fjerne planet Isagel. I hvert fald viser det sig, at hun tilhører en gruppe mennesker med særlige telepatiske evner, og som måske også er led i en sjælevandring. Det er alt sammen meget gådefuldt. Alexander synes efterhånden at nå til en forståelse af det og siger flere gange, at nu falder brikkerne på plads for ham. Det gjorde de ikke rigtigt for mig, som stadigvæk er noget mystificeret over handlingen.

Men nu skal alting heller ikke forstås rationelt i en Michael-roman, hvor ting, der normalt er adskilt, bliver fusioneret. Ned med kategorierne, er Michaels credo, som han også lancerer i denne roman:

”Man er nødt til at fusionere viden, nye former vil opstå, nye idéer. Det er umuligt for hjernen at forene tanker, der modsiger hinanden. Men det er i virkeligheden vores store chance for at komme videre, nemlig når de forskellige kategorier begynder at bryde sammen. Det er i revnerne, lyset bryder ind. I den forstand er ekspertviden en begrænsning, som skal ophæves i kategoriernes sammenbrud. Ikke kun litterært, men i høj grad også på det konkret, videnskabelige plan.”

Og sådan fungerer romanen så også på godt og ondt. Visionen er fanget i den elskede kvinde, som netop androgyn, og Alexander selv er også til både mænd og kvinder. Erotikken kender ingen grænser. Her skal ikke vælges, når man kan få det hele og lidt til, lyder det som et ekko fra en drøm sidst i 1960'erne.

Alexander er 41 år og præsenterer sig selv som en voksen med en drengs hjerte. Det er en karakteristik, som også passer på Michael selv som digter. Selvom ”En anden sol” også er en moralsk roman om ansvar for kloden og hinanden, om at acceptere det fremmede og anderledes, så er det netop også en stor og flyvsk drømmeverden taget lige ud af en drengs fantasi. Og det er netop, når fantasien får frit løb, at romanen fungerer bedst og er mest medrivende. Det er underholdende at være med på en verdensomsejling under havet anno 2015 og at lade alle krav om realisme bag sig.

kultur@k.dk