Hans-Jørgen Schanz (red.): 50 ideer der ændrede verden. 393 sider. 349,95 kroner. Aarhus Universitetsforlag.
”50 ideer der ændrede verden” lyder som en artikel i et kulørt, populærvidenskabeligt tidsskrift eller som en af de BBC-produktioner, der kører på DR 2 eller DR K, men her drejer det sig om en antologi fra det ambitiøse Aarhus Universitetsforlag, der blandt andet står bag den fine serie Tænkepauser, hvor universitetets lærde kort og klart forklarer deres forskningsområder for det brede publikum.
Forlaget lancerer denne bog som de humanistiske fags selvforsvar i en tid, hvor de er pressede og endnu en gang trues med nedskæringer til fordel for de ”hårdere”, fakturérbare videnskaber. Men humaniora er livsvigtigt, hedder det, for idéer betyder noget, idéer driver historien fremad og ændrer den, og humaniora beskæftiger sig især med studiet af menneskets idéer.
Denne anmelder, der selv er humanist, kipper med flaget og råber hurra, men skynder sig dog at tilføje, at det sjældent er på universiteterne, nye tanker tænkes, og folk får gode idéer.
På universiteterne analyserer og kategoriserer man de idéer, andre har fået. Det er også vigtigt, men dog en afledt virksomhed.
Som bogens redaktør, idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz, fastslår i indledningen, er det naturligvis fuldstændig vilkårligt, at man har valgt 50 idéer, man kunne lige så være endt på 13 eller 77. Udvalget kan også kritiseres, der vil altid være nogle idéer, man mangler, men sådan må det nødvendigvis være.
Når det så er sagt, kan man undre sig over, at der er blevet plads til opslag om både ”godhed”, ”ondskab” og ”moral”; kunne de ikke være behandlet under ét?
Besynderligt er det også, at ”retspositivisme” får et selvstændigt opslag, men ikke ”ret”! Og sandelig om ikke ”folk” og ”nation” får hvert sit kapitel. Her gik en ellers og troede, at de var synonymer. Men om ikke andet afslører det, at historikeren Uffe Østergaard, der står bag artiklen om ”nation”, stedvis kan lyde som Søren Krarup og i hvert fald ligger et pænt stykke fra den ellers så populære opfattelse af nationen som en moderne konstruktion, opfundet af eliten under nationalromantikken.
Hvad er så en idé? Schanz, der har skrevet forord, efterord og flere af artiklerne (ofte de bedste) kalder en idé for et ”fornuftigt svar på et vigtigt spørgsmål”. Men er ”mennesket”, ”penge” eller ”kærligheden” idéer?
Er der ikke, spørger ikke-filosoffen, snarere tale om fænomener, man kan gøre sig tanker om? Eller er disse fænomener at betragte som manifestationer af idéer? Man undrer sig, og det skal man også, for sådan begyndte filosofien.
Bliver man så klogere og mere oplyst af dette opslagsværk, der ikke vil være et leksikon, men en samling essays, fungerer det? Det kommer selvfølgelig an på, hvordan man bruger det, og hvad man forventer.
Opslagene er meget korte, seks-otte smukt illustrerede sider til hvert emne, og mange er desværre overlæssede med referencer til de store kanoner i Vestens idéhistorie. Mihail Larsens artikel om ”demokrati” er i denne henseende repræsentativt: På sølle fem tekstsider henvises der til Perikles, Platon, Aristoteles, Grundtvig, Luther, Rousseau, Kant, Locke, Adam Smith, Montesquieu, Hal Koch, Alf Ross, Habermas, Popper, Max Weber, Francis Fukuyama og Samuel P. Huntington. Så bliver denne anmelder altså forpustet. Han blev lige så stakåndet af de dybe perspektiver og det store overblik i opslagene om ”jødedom, kristendom og islam” eller ”animisme, polyteisme og monoteisme”. Redaktøren burde have givet hver bidragyder en kvote - maksimum fem henvisninger pr. artikel, resten må du fylde ud med dine egne idéer.
Apropos Mihail Larsen; han skriver, at ”fascisme, nazisme og en stalinistisk udgave af kommunisme har anfægtet idéen om et moderne, liberalt og socialt ansvarligt demokrati”.
Her får man lyst til at spørge, om der findes ikke-stalinistiske, demokratisk forsvarlige udgaver af kommunismen?
Men der er skam også mange gode, oplysende artikler. De bedste stammer fra dem, der tør stå på egne ben og ved egne idéer i stedet for at gemme sig bag en mur af årstal og navne. Kloge, skarpe, vedkommende og snurrige artikler om blandt andet ”godhed”, ”tolerance”, ”skabelse” og ”ånd” får vi fra højskolemanden Jørgen Carlsen, altmuligmanden Frederik Stjernfelt, teologen Ole Jensen og redaktør Schanz.
Det brillante ved serien Tænkepauser er, at de enkelte bøger er korte nok til, at man kan læse dem på en kort togtur, men lange nok til, at man får noget sammenhængende viden indenbords. Sådan er denne antologi om de 50 idéer ikke. Opslagene er knapt holdte, bogen er brudstykkeagtig (som et encyklopædisk opslagsværk jo må være), og den er for stor og tung til at tage med i toget. Undertiden må selv en inkarneret ven af bøger og folkeoplysning spørge sig selv, om ikke han kunne nøjes med Wikipedia eller lignende netbårne vidensplatforme.
Under ingen omstændighederne skal man læse den tykke sag i ét stræk, for så bundfælder intet sig, og man forvirres på et kun lidt højere plan. Men flot er bogen blevet, den ser godt ud på reolen og endnu bedre på kaffebordet.
Læs bogens kapitel om kærlighed skrevet af Anne Marie Pahuus her