Indvandrerproblemer er vi selv skyld i

Ny bog hvor læseren kommer under en sand trommeild af statistiske opgørelser, der skal lukke munden på alle islamforskrækkede vesterlændinge

I denne bog kommer læseren under en sand trommeild af statistiske opgørelser, der skal lukke munden på alle islamforskrækkede vesterlændinge.
I denne bog kommer læseren under en sand trommeild af statistiske opgørelser, der skal lukke munden på alle islamforskrækkede vesterlændinge. Foto: Henning Bagger.

Bog: Doug Sanders: "Myten om den muslimske invasion. Er den vestlige verden truet af indvandrerne?", 300 kr.

Doug Saunders er journalist og kommentator i Canada med en fortid som redaktør i Europa. Og det er især med Europa i tankerne, han har skrevet ”Myten om den muslimske invasion”. Saunders mener, at den muslimske indvandring i alt væsentligt er at sammenligne med jøder og katolikkers situation førhen. Det afficerer ikke forfatteren, at jøderne indgår i den mosaisk-kristne tradition, og at protestanter og katolikker deler troen på Kristus.

For den irreligiøse Saunders gælder det nemlig om at tage historien i skole og udlægge den, så den passer til et projekt, der handler om at finde en uimodsigelig autoritet at slå i hovedet på islamkritikerne. Denne autoritet finder Saunders i statistikken. Og læseren kommer derfor under en sand trommeild af statistiske opgørelser, der skal lukke munden på alle islamforskrækkede vesterlændinge.

Men det vil være en overdrivelse at påstå, at man komme til at nære høje tanker om Saunders' talakrobatik. I flere tilfælde mistyder han tallene. Cirka halvdelen af muslimerne i USA betragter sig således som muslimer, før de er amerikanere. Nogenlunde samme fordeling gælder for kristne i USA. Saunders konkluderer derfor, at muslimer i USA har anlagt det samme religiøse mønster som de kristne. Men eftersom det amerikanske samfund i forvejen er gennemsyret af kristne værdier, behøver der jo heller ikke at være nogen konflikt mellem at være amerikaner og kristen.

Til gengæld kan sharialoven være svær at forene med de vestlige samfund. Og her viser en statistik netop, at knap hver anden muslim under 35 år i Storbritannien foretrækker sharialoven i stedet for britisk lov. Men nu kan Saunders lige pludselig ikke bruge statistik til så meget. Vi må stille mere præcise spørgsmål, indvender han.

Argumentationsmønstret gentager sig, da det kommer frem, at mange tusinde amerikanske muslimer faktisk mener, at vold mod civile kan være berettiget. Nu er tallene ”revet ud af den større sammenhæng”. Det er tallene mærkeligt nok aldrig, når det er de opbyggelige indvandrerhistorier, Saunders fremdrager.

Nej, der bliver ikke så meget tilbage af Saunders' bog, når man skraber pynten og propagandaen af. Men i strømmen af tal og taktik løber naturligvis korrekte konstateringer. Det er således rigtigt, at fødselsraten i muslimske familier falder drastisk, når de slår sig ned i Vesten. Måske fordi indvandrerne i deres alderdom kan trække på de offentlige kasser i stedet for på deres børn.

Det skriver Saunders ikke, for han mener, at Vesten selv må bære skylden for eventuelle indvandrerproblemer. Det er sjældent at læse en bog, hvor ethvert tilløb til eftertanke er erstattet af monoton og messende bedreviden. Men her er et eksempel.

kultur@k.dk