Spektakulær film om ishelvedet på verdens tag

”Everest” er en spektakulær film om en skæbnedag på verdens højeste bjerg, men også et epos om selvopofrelse og mod

Det går grueligt galt for flere ekspeditionsdeltagere i den stjernebesatte film med blandt andre Josh Brolin, Keira Knightley, Emma Watson og Jake Gyllenhaal på rollelisten. -
Det går grueligt galt for flere ekspeditionsdeltagere i den stjernebesatte film med blandt andre Josh Brolin, Keira Knightley, Emma Watson og Jake Gyllenhaal på rollelisten. - . Foto: Scanpix.

Den 10. maj 1996 var en sort dag på toppen af Mount Everest i Himalaya-bjergene. Første gang, nogen besteg verdens højeste bjerg, var i maj 1953, da newzealænderen Edmund Hillary og hans nepalesiske makker Tenzing Norgay stod for denne legendariske præstation.

De følgende år var det kun professionelle, der fik lov til at forsøge sig med at bestige bjerget, men fra og med 1992 kunne kommercielle firmaer arrangere turen til toppen, hvor man bragte deltagerne sikkert op og ned.

En sådan tur til toppen er en farefuld og belastende færd. Det kræver topform og ukuelig vilje. Man bliver fragtet til Base Camp, der ligger i 5364 meters højde. Alene det at opholde sig der er hårdt på grund af den tynde luft. På de resterende 3,5 kilometer opad er der fire lejre, hvor man må lå ligge over, mens man akklimatiserer sig.

Undervejs bliver strabadserne over is og klipper værre og værre, som ilten i luften bliver mindre og mindre. ”Det er én lang lidelse,” siger en af deltagerne, der har betalt næsten en halv million kroner for turen.

I filmen, der er baseret på virkelige hændelser, følger vi skæbneholdet, der ankommer til Nepal i begyndelsen af marts 1996. Lederen af holdet er den erfarne og dygtige newzealænder Rob Hall.

Forberedelserne til turen op går fint, men der opstår det problem, at der er flere hold oppe ad gangen. Det giver ventetid og langsommere opstigning, og det bliver skæbnesvangert. Man kan dog kritisk spørge: Hvorfor skal deltagerne på Everest-turen egentlig derop?

Edmund Hillary besvarede i 1950'erne samme spørgsmål: ”Fordi det er der!”. En af deltagerne på holdet i filmen svarer lidt mere end med denne bjergbestigerkliché, at han gør det, fordi han vil vise, at et almindeligt menneske som han, der er postbud, kan opfylde en umulig drøm.

Der er flere andre svar i filmen. Samtidig siger de alle, at de ikke vil dø på bjerget. Det kommer otte af dem til!

Filmen er yderst flot lavet med vilde billeder fra det umulige bjerg. Den er også spændende med gode skuespilspræstationer, men det stærkeste ved filmen er skildringen af den selvopofrelse og viljefasthed, der råder ikke mindst mellem guiderne. De sætter faktisk deres liv på spil.

Man kan selvfølgelig godt spørge sig selv, hvad fornuften er i dette foretagende. Hovedpersonen Rob Hall venter barn hjemme i New Zealand. Hvorfor vil han risikere liv og fremtid?

Mennesket er en løjerlig skabning, der åbenbart har brug for at gøre det umulige. På denne risikofyldte færd kommer der også nogle fine sider af mennesket frem. Det er den varme side af en historie, der foregår i ishelvedet på verdens tag.