Hvis man vil have mere af det velkendte hos Michel Houellebecq, bliver man ikke skuffet af "Muligheden af en ø", der udkommer i dag. Vante temaer fra forfatterskabet går igen, såsom hudfletningen af samtidens kultur med dens overfladiskhed og dyrkelse af ungdommen, idiosynkratiske angreb på religioner, forfattere og meget andet, en kærlighed, der en overgang ser ud til at kunne lykkes, men som alligevel mislykkes, en sekt, som leverer et alternativ til det generelle samfund, foruden en god portion kynisme og sex.
Samtidig har Houellebecq kombineret nogle elementer fra sine tidligere romaner, som gør ham i stand til at fortælle sin måske mest vedkommende beretning om menneskets livsbetingelser i en tid, hvor genteknologi lokker med utallige forestillinger om, hvordan menneskeheden kan forandres.
Romanen forløber i to spor, som veksler mellem hinanden. Hovedsporet fortælles af den succesrige stand-up-komiker Daniel, som dybest set ikke kan forstå sin popularitet, og som trækker sig tilbage fra rampelyset for i stedet med tiden at blive involveret i en kvasi-religiøs sekt, hvor han bliver en af hovedmændene bag etableringen af et kloningsprogram.
Efter hvert af Daniels kapitler er det en af hans kloner mange generationer ude i fremtiden, Daniel22, Daniel23, etc., som kommenterer på den for dem mærkelige verden, hvor deres original, Daniel1, befandt sig. Det er en verden, hvor man ikke levede isoleret, som i fremtidens samfund, hvor internettet i stedet sørger for kontakt mellem klonerne. En verden, hvor man kendte til kærlighed, men altså også var klar over sin egen dødelighed. Kloningen er en slags erstatning for udødelighed, som med stor ironi også omfatter kæledyr. Når Daniels hund Fox dør, bliver der leveret et nyt eksemplar i løbet af få timer fra den mystiske organisation, der holder sammen på det hele og ledes af Øverste Søster.
Houellebecqs dobbelte perspektiv fungerer forbløffende godt, naturligvis på betingelse af, at man accepterer et væld af hans egne feticher og yndlingsemner. Ideen om et nyt menneske var til stede allerede i romanen "Elementarpartikler", men uden at blive forløst i fortællingens konstruktion.
Det er den her, og beskrevet med en velturneret dobbelthed, hvor ingen af verdenerne går ram forbi, og hvor den verden, vi kender i dag, egentlig får et forsonende skær over sig, hvilket også står klart i bogens tredje og sidste del. Samtidig holder Houellebecq en god balance mellem kapitlerne, så hovedparten af fortællingen foregår i samtidens verden, mens beskrivelserne af fremtidens samfund ikke udpindes, men beskrives med stor økonomi.
Som altid har Houellebecq et væld af observationer, hvor han formår at spidsformulere tingene, så man bliver provokeret, men af og til også har svært ved at ryste provokationen af sig. Eksempelvis når han sammenligner ungdomsdyrkelsens værdier med nazismens, og siger, at der stort set ikke er nogen forskel. Videre mener han, at generationernes afløsning af hinanden får karakter af et folkemord, hvor man forhåner de overflødige, mens naturens egen gang skaffer sig af med dem. Hvilket han også illustrerer med den ændring i mediebevågenheden, som overdødeligheden blandt pensionister har haft i de senere år i flere varme, franske somre. Houellebecq skriver i omegnen af det skandaløse visse steder, men set i romanens helhed skaber sådanne overvejelser en solid klangbund, hvor begæret efter udødelighed og evig ungdom bliver til mere end en kort indskydelse.
Virkelighedens verden er jo netop, at der ikke er nogen, som kan gennemskue konsekvenserne af genteknologi, at der findes sekter, som påstår, at de har klonet mennesket, og at der er folk, som lader sig fryse ned i håb om at kunne blive genoplivet mange år senere. Houellebecqs roman er fra hans på mange måder kyniske ståsted også et facetteret tidsbillede af en tid, hvor religion og teknologi udfordrer hinanden. Kombineret med et univers af selvoptaget hedonisme, som godt nok forstørres voldsomt, og på den anden side den melankoli, man sporer både hos Daniel1 og i hele rækken af kloner, er "Muligheden af en ø" en overraskende menneskelig fortælling af kynikeren Houellebecq.
**Michel Houellebecq: Muligheden af en ø. Oversat
af Lars Bonnevie. 357 sider. 299,95 kroner. Borgen. Udkommer i dag.