Jan Kjærstad og ungdommens kilde

Livet bliver først helt lykkeligt, når man lever det fuldt ud. Denne enkle, men svære filosofi søger forfatteren Jan Kjærstad at leve efter, og han giver i sin nyeste roman et bud på at finde tilbage til ungdommens fantasi, kreativitet og styrke

-- Mit livssyn er, at man skal få det bedste ud af sit liv og passe på med at sløse det væk. Vi lever kun ganske kort her på jorden, og man må tænke over, hvordan man lever, siger Jan Kjærstad. --
-- Mit livssyn er, at man skal få det bedste ud af sit liv og passe på med at sløse det væk. Vi lever kun ganske kort her på jorden, og man må tænke over, hvordan man lever, siger Jan Kjærstad. --. Foto: Mette Frandsen.

Odd Marius er hovedpersonen i Jan Kjærstads nyeste roman. Han er 15 år, og en dag eksploderer han indvendigt og bliver fuld af idérigdom, vovemod og livslyst. Sådan kan alle mennesker få det, mener Jan Kjærstad og antyder dermed anledningen til at skrive "Jeg er Brødrene Walker".

Nu er han i København, senere skal han på kunstmuseet Louisiana og se på kunst, men først skal han fortælle om bogen om Odd Marius. Jan Kjærstad skriver af lyst og behov, og med sine bøger forsøger han altid at betræde nyt land. Derfor har han vendt puberteten på hovedet, og gjort det til en tid med selvtillid, styrke og mod. Væk er melankolien, skænderier med autoriteter og usikkerheden. For Odd Marius skulle gøres til en person, som læseren kan se op til og lære noget af.

- Enkelt sagt handler bogen om at have en livsopmærksomhed. Mit livssyn er, at man skal få det bedste ud af sit liv og passe på med at sløse det væk. Vi lever kun ganske kort her på jorden, og man må tænke over, hvordan man lever.

Og inspirationen til at leve fuldt ud kan derfor godt komme fra teenageren Odd Marius. For han har den eksperimenterende tænkning og fantasi, som de fleste oplever på et eller andet tidspunkt, men som ofte skrumper ind igen. Jan Kjærstad håber, at han kan få læseren til at søge tilbage mod denne ungdommens kilde gennem den magiske historie om Odd Marius, som en dag kommer ud for et slemt cykelstyrt. Efter det er noget anderledes, og han oplever, at nye tanker, følelser og viden baner sig vej til hans hjerne. Han spalter sig op i flere personligheder og føler sig med sin nye identitet stærkere, nærmest uovervindelig. I bogen møder vi også Odd Marius som voksen, hvor han er blevet Norges statsminister. Da han kommer ud for en svær prøvelse, indser han, at løsningen findes i ungdommens fantasi og kreativitet.

Selv forsøger Jan Kjærstad at holde sig ung af sind ved at være åben over for nye ting. Og en af vejene går gennem litteratur. Jan Kjærstad prøver at læse alt det bedste, og han har mange yndlingsforfattere. Særligt da han var ung og søgende, påvirkede bøger ham, fortæller han. Den eksplosion, som Odd Marius oplever, skød igennem Jan Kjærstad, da han var i midten af 20'erne. Han læste teologi, men tænkte efter eget udsagn ikke selvstændige tanker. Som en blød klump ler blev han formet af andre og husker egentlig meget af tiden som en lang ørkenvandring. Men en dag læste han Pär Lägerkvist og opdagede, at religion kunne anskues på mange måder. Her var en kreativ, legende og levende måde langt fra fagbøgernes dogmatik og terpen. Pludselig oplevede Jan Kjærstad, at han var et selvstændigt menneske med individuelle tanker og følelser.

Efter Pär Lägerkvist fulgte den græske forfatter Nikos Kazantzakis' romaner om Jesu liv og død og John Steinbecks "Øst for Paradis". Bøgerne var kraftfulde og satte tanker i gang hos den unge teologistuderende, som indså, at han måtte følge sin lyst. Han afslog en stilling som videnskabelig assistent ved fakultetet og begyndte livet som forfatter.

- Langsomt udkrystalliserede der sig en lyst og et behov, som gjorde, at jeg tog andre valg end de sikre. Det var en meget usikker tid, for jeg vidste ikke, om jeg overhovedet kunne skrive eller få noget antaget. Men det var vigtigt for mig at prøve, og jeg valgte med hjertet. Jeg ville finde en anden sandhed end den, der var på universitet og i fagbøger. Og det er meget vigtigt for mig: Man skal tænke over, om man sløser med sin tid.

Bøgernes magt er uundgåelig i Jan Kjærstads verden. Han mener, at en god bog kan sætte tanker og forandringer i gang, og i bedste fald kan litteraturen skubbe en slags revolution frem i læseren. Og på den måde måske få læseren til at tænke over, om livet bliver brugt på den rigtige måde.

- Der behøver ikke ske gennemgribende ændringer, men jeg er meget optaget af, at vi mennesker er større, end vi tror. Vi kan få så meget ud af at lade ungdommelig tænkning og fantasi være en del af vores liv. Og det kan bestemt også ske, når man er 85 år. Det vigtigste er, at man ønsker at gøre sit liv til det bedst mulige. Det smukke ved bøger er, at de kan ændre os. Ens indstilling og måden, man møder verden på, skifter, og så har bogen ændret ens liv.

Sådan håber Jan Kjærstad, at hans egne bøger kan gøre. Men samtidig ved han, at det er et forfængeligt håb, og for tiden dvæler han meget ved sin egen forgængelighed. Som far til fire døtre, hvoraf de to yngste er fem og tre år, er han klar over, at han ikke kommer til at følge deres liv så længe, som han gerne ville. Derfor betyder det at sætte sig spor som forfatter efterhånden mindre, og livet med familien mere.

- Jeg er 56 år og ved, at livet ikke er evigt. Det er vældig trist at tænke på, at jeg måske ikke kommer til at se mine pigers voksne liv. Det tænker jeg mere på end mit eftermæle som forfatter. I løbet af et forfatterskab er der måske også kun én eller to bøger, som vil blive husket. Men jeg håber, at jeg har sat en fodnote i norsk litteratur, og at jeg vil blive husket som en anderledes storyteller. Og måske kommer min bedste roman, når jeg er 80 år. Så eksploderer jeg igen, smiler han.

barslev@kristeligt-dagblad.dk