Rektor: Jeg levede og åndede i mine barndomsbøger

Rektor ved Den Danske Filmskole, Vinca Wiedemann, går strategisk til værks, når hun udvælger bøger. Dårlige bøger er spild af tid, og hun vælger derfor klassikerne for at sikre, at hver læseoplevelse bliver en stor oplevelse

56-årige Vinca Wiedemann er ikke storforbruger af kultur. Når livet og samfundets larm og indtryk skal fordøjes, kan det være svært for hende at finde overskud til et utal af festivaler, koncerter, udstillinger og forestillinger, så hun vælger oplevelserne med omhu. –
56-årige Vinca Wiedemann er ikke storforbruger af kultur. Når livet og samfundets larm og indtryk skal fordøjes, kan det være svært for hende at finde overskud til et utal af festivaler, koncerter, udstillinger og forestillinger, så hun vælger oplevelserne med omhu. – . Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

Jeg læser stort set kun klassikere. Jeg læser ikke meget og vil ikke læse en bog, der ikke er god. Jeg kan godt lide, at tiden og oceaner af litteraturelskere har foretaget en grov- og finsortering, så det kun er den absolutte creme de la creme, som står tilbage.

En af de seneste bøger, jeg har læst, er Virginia Woolfs ”Eget værelse”. Det har været en oplevelse at læse hendes beskrivelse af, hvad der skal til, for at kvinder kan få taget hul på deres kreative evner, og hvor svært det er at få rum, plads og frihed til at skabe et kreativt udtryk.

En anden er Stefan Zweigs ”Verden af i går”. Jeg ville læse en bog, der kunne få mig til at flygte lidt fra verden, og tænkte, at erindringer fra gamle dage ville være skønt.

Bogen viste sig at være den mest uafviselige og uafrystelige beskrivelse af verden fra slutningen af 1800-tallet til 1941, men også en aktuel kommentar til verden, som den ser ud nu.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

Der skal jeg tilbage til mine barndomsbøger.

Jeg levede og åndede i Laura Ingalls Wilders ”Det lille hus på prærien”-bøgerne. De rummer en utrolig sanselig og spændende beskrivelse af en lille familie, der flytter vestpå i USA omkring 1880’erne. De har kun sig selv og ikke ret mange penge. Jeg var dybt fascineret af, at man kunne have så tæt og stærkt et familieliv og sammenhold.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet lige nu?

Jeg vil bestemt anbefale filmen ”Virgin Mountain”. Det er en islandsk perle, som er en umådelig finurlig og poetisk skildring af et på alle måder stort menneske, som kæmper med at få fat i livet og i kærligheden.

Den er både livsbekræftende, autentisk, poetisk og meget humoristisk, og den har vundet Nordisk Råds Filmpris og et væld af andre priser rundt om i verden.

Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?

Det tætteste, jeg kommer på den slags oplevelse, er, da jeg selv begyndte som elev på Filmskolen. Det er en kunstskole, hvor mine medstuderende, lærere og nysgerrigheden over for filmkunsten var med til at give mig nogle helt andre ambitioner og helt andre drømme om, hvad det var, jeg skulle bruge mit liv på.

Hvilken koncert har du senest været til?

Jeg går sjældent til koncerter. Den seneste var en lille koncert med en trio fra musikkonservatoriet blandt andet med den unge og meget talentfulde pianist Tony Nguyen, som spillede til et ledelsesseminar i Kultur- ministeriet.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?

Jeg synes, børnekulturen er frygtelig forsømt.

Det er pauvert at gå ind i en legetøjsbutik. Det er forfærdelig ukreativt og kønsopdelt det legetøj, der er til børn, og det, de sættes til at fordrive tiden med.

Der mangler noget, som taler til og aktiverer deres fantasi og kreativitet, og noget, der ser dem som mennesker og ikke som køn og forbrugere i en præstationskultur.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

Jeg kan have svært ved aspektet af kultur, hvor man forbruger kultur.

I løbet af en dag bliver jeg opfyldt af indtryk, og jeg er dybt misundelig på dem, der kan indoptage meget mere kunst og kultur, end jeg kan, for jeg går glip af mange spændende oplevelser.

Men jeg oplever, at kulturudbuddet er meget forbrugerorienteret. Det er noget, man konsumerer. Der er så grotesk meget at foretage sig, at det for mig bliver et overudbud. 

Jeg længes nogle gange efter den tid, hvor man boede på landet, og det var en særlig oplevelse at høre musik, fordi en spillemand kom forbi.