Marilynne Robinson er en af ganske få nutidige, seriøse forfattere, der i udpræget grad forankrer sine fortællinger i kristendommen. Hendes bøger rummer en religiøs kraft, der er udsædvanlig i moderne amerikansk skønlitteratur. Men der er ingen simple moralske budskaber at hente hos hende, snarere eftertænksomme refleksioner over temaerne nåde, håb og kærlighed. Det gælder også hendes seneste og kritikerroste roman, ”Lila”, der netop er udkommet i dansk oversættelse, og som hun for nylig modtog en af USA's største litterære priser for. Selvom den i dag 71-årige Marilynne Robinson afviser etiketten ”religiøs forfatter”, så er hun dybt optaget af kristendommen og det guddommeliges aftryk på verden.
Påskebudskabet om Jesu opstandelse fra de døde er et af de smukkeste - og et af de mest sælsomme - i kristendommen, siger den Iowa-bosatte forfatter. Robinson giver sjældent interview, og når det sker, er det i forbindelse med nye bøger fra hendes hånd. Men denne gang har hun indvilliget i pr. e-mail at lade sig interviewe om et særskilt emne: påskens budskab.
Hvordan fejrede du påske som barn?
”I min barndom indebar påsken en fin ny kjole og sko og hat og handsker til at have på i søndagsskole og naturligvis også en påskeæg-jagt. Efter søndagsskole kom min bror og jeg hjem til store kurve fyldt med chokoladekaniner og skumfiduskyllinger. Vi ledte efter kogte æg, som vi havde farvet dagen forinden - en snavset alkymi, der fik hele huset til at lugte af æbleedikke. Vi spiste en middag bestående af bagt skinke, asparges og nye kartofler, med citrontærte til dessert.”
Hvilken rolle spillede kristendommen ved påskefejringen?
”Jeg mindes ikke at være blevet opfordret til at tænke over opstandelsen, muligvis fordi den var for vanskelig at forklare for børn. Men jeg gik engang i kirke med min bedstefar, hvor jeg hørte en prædiken om kvinderne ved gravstedet, som jeg har husket lige siden. Mine påskeminder er fornøjelige, forbundet med tidlige morgentimer og stor sindsbevægelse over - af alle ting - kogte æg.”
Hvordan fejrer du påske nu?
”Min kirke, og derfor min familie, nærmer sig påske temmelig trinvist: askeonsdag, fastetiden, palmesøndag, den stille uge og så selve dagen. Der er små koncerter midt på dagen hver onsdag i fastetiden og undervisning i Salmernes Bog. Der er en prægtig korkoncert og en aftengudstjeneste skærtorsdag, der indebærer en mørklægning af kirken. Derpå påske, fejret med megen musik og mange blomster. Og så spiser vi middag - bagt skinke, nye kartofler, asparges og citron- eller rabarbertærte. Ingen kogte æg, intet nyt tøj, undtagen til mit seksårige barnebarn.”
Hvor placerer du påsken og påskebudskabet i forhold til de andre store kristne højtider?
”Det er meget smukt, og stadig en smule ud over min fatteevne, for at sige det mildt. Julen, inkarnationen, synes beregnet til at gøre det hellige tilgængeligt, næsten familiært i ordets bedste betydning. Et spædbarn i sin moders arme. Påske er en forbløffende brist i det familiære. Dens besynderlige nybrud rummer mere, end vi kan opsuge. Vi ved, at spædbarnet ville have haft et liv, som vi kan genkende, og som hans samtidige ville have betragtet som i trit med profeternes og de lærdes traditioner. Selv i sin død syntes Jesus ikke at afvige radikalt fra dødelige mænds skæbner. Dette er, naturligvis, afgørende for betydningen af, at han bliver til kød og tager ophold iblandt os. Men opstandelsen er ikke noget, som nogen kan forbinde med egne minder eller analogier eller forventninger.”
Hvilken styrke har påskeevangeliet som fortælling?
”Det afspejler en ægte forbløffelse. Det gør det klart, at Jesu følgere næsten aldrig forstod ham. Jeg tror, at evangeliets ægthed godtgøres af den kendsgerning, at dets ubegribelighed er refereret så troligt - ingen af evangelisterne påstår på noget tidspunkt, at han er i stand til at give en fuldstændig fyldestgørende forståelse af, hvad Jesus lærte os, eller hvem han var. Johannes' fornemmelse af, at han beskriver en åbenbaring, gør uvidenhed til del af hans fortællemetode. Men helheden fremmaner også en guddommelig særegenhed i denne mand, Jesus, som på mange måder er ret almindelig, og fortællerne gør det ved at bibeholde forskellen mellem, hvad de fornemmer i ham, og hvad de er i stand til at forstå.”
Hvad betød det for Jesus selv?
”Det forekommer mig, at jeg som barn kviede mig ved at se på alt dette direkte, fordi Jesus syntes for mig at være så overvældende ensom. Disse venner, som han kaldte dem, kunne aldrig vide, hvem han var, selv når han fortalte dem det. Hans opstandelse, selvom den var en gave og et løfte til dem, afsondrede ham blot mere. Mens han græd over at give afkald på sit liv, sov de. Og dette bedrøvede ham. Men han dvælede i verden for at berolige dem. Visionen hos den guddommelige mand og den kærlige Gud er for subtil og kompleks og for ensartet igennem alle dele af fortællingen til at være en eller anden form for kollektiv opfindelse.”
Har du indarbejdet påskebudskabet i din litteratur?
”Påsken er en meget dybsindig erklæring om den værdi, som Gud giver menneskelivet. Den giver en kosmisk skala til vor eksistens, som, når vi oplever den, er kortvarig og temmelig forvirrende. Jeg forsøger at give mine romaners univers og de sjæle, der opholder sig i det, noget af den værdighed, som dette indebærer.”
I ”Lila” kommer noget, som er dødt i Lila, til live igen i hendes møde med præsten John Ames. Er det, som hun oplever, en form for opstandelse?
”Noget, som er dødt i enhver af os, kan bringes til live, når vi møder respekt, eller når vi opdager, at vi kan gøre godt, eller at vores kærlighed er værdsat og gengældt. Jeg tror, at vi alle gennemlever mange gen-løsninger, mange opstandelser.”
Hvad betyder opstandelse for dig, når du selv skal forlade denne verden?
”Jeg tror på livet efter døden. Jeg tror, at mennesker er for kostbare til at fortabes til døden eller til de meget hårde begrænsninger, som har forhindret så mange af dem i at leve liv, der er dem værdige. Jeg tror ikke på, at al deres ubrugte godhed og åndfuldhed bare vil forsvinde ud i den blå luft. Jeg vil ikke spekulere i, hvorvidt eller hvordan denne udødelighed vil finde sted. Jeg er sikker på, at jeg ville vildlede mig selv, hvis jeg gjorde.”
Hvad er dine tanker om himlen?
”Jeg tager Jean Calvins råd til efterretning og beskæftiger mig med den verden af oplevelser, som Gud gør tilgængelig for os. Moderne videnskab gør det klart, at den dybere virkelighed ikke underkaster sig vores begreber om logik eller sund fornuft. Jeg tager Kristi liv og død og opstandelse som en absolut erklæring om menneskehedens værdi. For mig er dette det eneste sikre grundlag for at stræbe efter en sandere vision.”
Du afviser etiketten ”religiøs forfatter”. Hvorfor?
”Den etiket er forbundet med en form for skrivning rettet mod en niche af ligesindede læsere. Jeg opfatter religiøs tænkning som en vigtig og rigoristisk tradition for undersøgelse og refleksion, som kan give mening for enhver læser. Den antydning, at den må afsondres og adskilles, gør den en stor bjørnetjeneste.”
Du har beskrevet den franske reformator Jean Calvin, som mange forbinder med en dogmatisk og streng kristendom, som en stor inspirationskilde. Undervurderer vi Calvin sammenlignet med den anden protestantiske reformator, Martin Luther?
”Martin Luther ændrede utvivlsomt historien, og Calvin havde stor, omend ugengældt, beundring for ham. Lutheranisme var adopteret som en statsreligion i mange dele af Europa, hvilket har givet den institutionel stabilitet, som calvinisme sjældent har nydt. Og der er noget i calvinistisk kultur, der har gjort traditionen vanskelig at forene eller endda definere. Og der har siden de franske religionskrige været en polemik imod den af den slags, der typisk rettes mod minoriteter og formodede kættere. Det har været dybt rodfæstet i meget lang tid. Så ja, calvinismen er misforstået og ikke tilstrækkeligt værdsat.”
Hvordan kan calvinistisk teologi og tænkning gøres meningsfuld for moderne kristne?
”Den calvinistiske teologi, som interesser mig, er den teologi beskrevet af Calvin selv. Naturligvis afspejler hans intellektuelle kontekst og retoriske metoder hans tidsalder, men han lærer os en stor - faktisk betingelsesløs - ærbødighed over for os selv og andre. Han tilskynder på smukkeste vis til, at Gud kan findes i enhver, man støder på. Dette indgyder ethvert menneskeliv stor mening. Historisk er calvinisme meget stærkt forbundet med spredningen af demokrati. At genoprette Calvin kan hjælpe os med at huske calvinisme fundament i teologi og kan også formilde den forbandelse i politik, som nu synes at true demokratiet. Vi er virkelig nødt til at genlære gensidig respekt.”
Læs anmeldelser af Marilynne Robinsons romaner på
Født 1943. Betragtes som en af USA's største nulevende forfattere. Hendes første roman, ”Housekeeping” (”Hus og hjem”), udkom i 1980, og i 2004 kom den næste, den Pulitzerprisvindende ”Gilead”, på gaden. I 2012 udgav hun ”Home” (”Hjem”), og i 2014 udkom ”Lila”, der ligesom de to forrige romaner udspiller sig i prærielandsbyen Gilead i 1950'erne. ”Lila”, der netop er udkommet i en dansk oversættelse, vandt i sidste måned den prestigefyldte pris National Book Critics Circle Award. Robinson har også udgivet flere essaysamlinger, senest ”When I Was a Child I Read Books” (”Da jeg var barn, læste jeg bøger”) i 2012.
Marilynne Robinson er født og opvokset i Idaho. Hun er nu bosat i den midtvestlige delstat Iowa, hvor hun blandt andet underviser i skrivekunst ved University of Iowa. Hun er opvokset i en presbyteriansk familie, men er i dag medlem af kirkesamfundet ”The Congregational Church of Christ”. Hendes teologiske synspunkter er rodfæstet i en frisindet og intellektuel europæisk tradition, og hun nævner ofte den protestantiske 1500-talsreformator Jean Calvin som en vigtig inspirationskilde.