Johannes Riis: Bøger binder Danmark sammen

”Jeg er overbevist om, at litteraturen kan give os indblik i og gøre os fortrolige med så forfærdelig ...

”Jeg er overbevist om, at litteraturen kan give os indblik i og gøre os fortrolige med så forfærdelig meget, der ligger os uendelig fjernt, herunder sind og temperamenter, vi aldrig ville have troet, vi havde noget tilfælles med”, sagde Johannes Riis i sin årlige tale. - Foto: Scanpix

Jeg siger ikke, at vi bliver bedre mennesker af at læse bøger; men jeg er overbevist om, at litteraturen kan give os indblik i og gøre os fortrolige med så forfærdelig meget, der ligger os uendelig fjernt
Johannes Riis

Flere forfattere burde gøre som Klaus Rifbjerg og blande sig i samfundsdebatten, mener Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, der i går holdt sin traditionsrige tale til forlagets efterårsreception

I foråret mistede Danmark og Tyskland med få dages mellemrum hver sin store forfatter. Midt i april døde Günter Grass og blev mindet af både kulturfolk og nær sagt samtlige tyske toppolitikere (også dem, der havde været uenig med ham).

En halv snes dage før døde Klaus Rifbjerg på påskelørdag. Men Rifbjergs død fik hverken statsministeren eller andre toppolitikere til at komme med særudtalelser, selvom han var ”et af de suverænt største navne i det tyvende århundredes danske litteratur” med sine svimlende mange bøger i alle genrer, sine mange debatindlæg og sin fortid som toneangivende direktør på Gyldendal.

Det undrer Gyldendals nuværende litterære direktør, Johannes Riis, der i går brugte de to dødsfald i sin tale til forlagets efterårsreception som et billede på, hvor lidt litteratur fylder for danske politikere. For også i valgkampen var de danske politikere tavse, når det gjaldt litteratur og kulturpolitik i det hele taget. Kulturpolitikken flytter simpelthen ikke stemmer, konstaterede Riis. Men politikere, kommentatorer og andre godtfolk ville kende danskerne bedre, hvis de kendte mere til dansk litteratur, mener han:

”Man kunne sagtens ønske sig, at forfatterne beskæftigede sig endnu mere med samfundsforhold og den udvikling, Danmark er inde i i disse år, og det er der flere, der gør; men der foreligger allerede en særdeles grundig og solid litterær kortlægning af det danske land,” lød det fra Riis og nævnte blandt andre Ida Jessen, Hans Otto Jørgensen, Ove Korsgaard og Hans Edvard Nørregård-Nielsen, der har beskrevet det Danmark, som synes at være fremmed for mange politikere, i deres bøger.

”Et kendskab til, hvad disse forfattere har helliget år af deres liv til at skrive om, ville have kunnet forberede politikerne og alle os andre på, hvad der i lange tider har været i gære ude i landet langt fra København, som han sagde."

Johannes Riis synes at spore en tendens til, at landsdelene fjerner sig fra hinanden og i stedet dyrker narcissime og selvmedlidenhed både øst og vest for Valby Bakke. Men her kan bøger binde landet sammen, mener han:

”Jeg siger ikke, at vi bliver bedre mennesker af at læse bøger; men jeg er overbevist om, at litteraturen kan give os indblik i og gøre os fortrolige med så forfærdelig meget, der ligger os uendelig fjernt, herunder sind og temperamenter, vi aldrig ville have troet, vi havde noget tilfælles med,” sagde han og opfordrede de fremmødte til at følge Rifbjergs eksempel, når det gælder om at have modet til at fremsætte sine holdninger som forfatter.

Forfatter og litteraturprofessor fra Syddansk Universitet Anne-Marie Mai kommenterede talen over for Kristeligt Dagblad med, at forfatterne allerede deler deres meninger i samfundsdebatten.

”Jeg mener, at forfatterne er stærkt til stede, har mange holdninger og deltager i samfundsdebatten. Især på de sociale medier er der mange forfattere, der ytrer det, de har på hjertet. Men medierne burde i højere grad interessere sig for, hvad forfatterne har at sige og spørge ind til det,” siger Anne-Marie Mai.

Forfatter Kim Leine, som i foråret var aktuel med sin nyeste bog ”Afgrunden”, mener ikke, at det er en forfatters hovedopgave at blande sig i samfundsdebatten.

”Det må være op til den enkeltes temperament. Alle kan ikke være som Klaus Rifbjerg. Og selv har jeg kun skrevet enkelte kronikker. En forfatter skal være loyal overfor sit stof, sin fortælling og sine personer. Så må alt det udenom komme i anden række. Flere af mine bøger har udløst debatter. Det synes jeg var fint, men det var aldrig mit mål med at skrive bøgerne. Der fokuserede jeg på selve fortællingen i romanen,” sagde Kim Leine til Kristeligt Dagblad og lod blikket glide ud over Gyldendals brostensbelagte gård, hvor der blev diskuteret på livet løs over hvidvinsglassene.

Læs hele Johannes Riis' tale her.