John Irving forener splittelse og sentimentalitet

Der er hos John Irving masser af splittelse og mørke for den modernistiske feinschmecker.

Der er hos John Irving masser af splittelse og mørke for den modernistiske feinschmecker. Foto: Mathieu Bourgois/Writer Pictures/Scanpix

bog
Four stars
Irving har med fuld ret mange dedikerede læsere, der vil sætte pris på de små indforståetheder i denne dialogrige roman
Michael Bach Henriksen

Den amerikanske forfatters nye roman om en mexicansk-amerikansk børnehjemsdreng er spraglet og underholdende, men lidt for overtydelig

I den amerikanske valgkamp har Donald Trump både lagt sig i spidsen af det republikanske felt og lagt sig ud med partitoppen. Begge bedrifter skyldes blandt andet hans voldsomme udtalelser om mexicanske indvandrere, som amerikanske politikere normalt taler relativt venligt om. Men Trump mener, at mexicanere er potentielle voldtægtsforbrydere, og han vil derfor holde dem ude af USA med en høj mur. Som Mexico selv skal betale for.

At virkeligheden om det mexicansk-amerikanske forhold er en kende mere kompliceret, end Trump hævder, kan man forvisse sig om ved at læse forfatteren John Irvings nye roman ”Mysteriernes allé”.

Den handler om den cirka 50-årige Juan Diego Guerrero, som vokser op på først en losseplads, siden på et katolsk børnehjem, i Oaxaca i Mexico. Som ung mand flytter han til Iowa City i det midtvestlige USA, hvor han med tiden bliver professor på byens universitet og dens berømmede forfatterskole (hvor Irving selv har studeret).

Flytningen gør ikke Juan Diego til mexicansk-amerikaner, fortæller han på romanens første side, men har for altid splittet ham mellem at være enten mexicaner eller amerikaner. Nogle gange det ene. Nogle gange det andet. Men aldrig et samlet jeg.

Den dobbelte identitet karakteriserer flere af denne store, spraglede, komiske og menneskekloge romans personer. Der er søsteren Lupe, som kan læse andre menneskers tanker, men ikke tale med dem, fordi kun Juan Diego forstår hende. Og der er universitetslæreren Edward, der bliver præsteuddannet og rejser til Mexico, men siden vender tilbage til Iowa efter at have mødt den transkønnede Flor og adopteret Juan Diego. Frem og tilbage over fysiske, seksuelle og eksistentielle grænser går det i ”Mysteriernes allé”.

Og frem og tilbage mellem forskellige tider og virkeligheder, skal det tilføjes. Juan Diego har nemlig svært ved at holde sig vågen på den rejse, som han er på til Filippinerne på romanens nutidsplan.

Konstant døser han hen og drømmer om sin barndom på lossepladsen, hvor han læste kasserede bøger om alverdens emner for sin søster og undervejs blev taget godt imod af byens munke. Den boglige barndom og et biluheld, der gav ham en karakteristisk halten, fik sporet Juan Diego ind på et stillesiddende liv som forfatter og gav ham en dyb tiltro til fantasiens forløsende kraft. Nogle uforklarlige ting er rigtige, som det siges et sted.

Som læser køber man præmissen om, at vi får fortalt Juan Diegos liv gennem drømme og tilbageblik, som vi strengt taget ikke aner om er sket, for hos den amerikanske forfatter er vi i et rigt fantasi-univers med egne love.

Værre er det med forfatterens hang til at understrege sine pointer med lidt for mange gentagelser og rigelige mængder udråbstegn.

Er man John Irving-læser, vil man i ”Mysteriernes allé” genkende flere temaer og typer fra hans tidligere romaner, for eksempel en fraværende far og en cirkustrup, og genkendelsens glæde skal man ikke kimse ad.

Irving har med fuld ret mange dedikerede læsere, der vil sætte pris på de små indforståetheder i denne dialogrige roman. Er man ikke Irving-læser og tror, at forfatteren kun skriver hjertevarme historier om finurlige fætre – som eksempelvis Garp og Owen Meany fra tidligere romansucceser – tager man fejl.

Der er masser af splittelse og mørke for den modernistiske feinschmecker hos Irving. Men forfatteren er tro mod en tidligere udtalelse om, at han føler sig bedre hjemme i det 19. end i det 21. århundrede, hvad angår litterær stil, så han garnerer splittelsen i sine personer med en god portion sentimentalitet.

Den i øjeblikket allestedsnærværende Donald Trump får næppe læst John Irvings roman om denne halte helt fra Mexico med den mystiske fortid. Men selv hvis rigmanden og præsidentkandidaten får held til at bygge sin mur, vil den ikke kunne forhindre de grænseoverskridende historiers vej fra land til land og fra bevidsthed til bevidsthed.

Det ved historiefortælleren John Irving om nogen, og det viser han med overskud og humor, men også en tand for overtydeligt, i denne sin 14. roman.

bach@k.dk