Møllehave: John Steinbeck forstås bedst med Bibelen i hånden

Klassikeren ”Øst for Paradis” er fyldt med bibelske henvisninger. Johannes Møllehave gennemgår her Steinbecks store roman fra 1952 og viser, hvor stor forståelse den amerikanske forfatter havde for Første Mosebog og beretningen om syndefaldet

James Dean og Julie Harris i Elia Kazans berømte filmatisering af ”Øst for Paradis”. Den havde premiere i 1955, tre år efter at Steinbecks roman udkom. -
James Dean og Julie Harris i Elia Kazans berømte filmatisering af ”Øst for Paradis”. Den havde premiere i 1955, tre år efter at Steinbecks roman udkom. - . Foto: Scanpix.

”Brodermisundelse er forudsætning for had. Ondskab er ødelagt godhed.”

K.E. Løgstrup

Man har sagt, at de fleste forfattere, som har fået Nobelprisen, ikke har kunnet skrive efter den æresbevisning. Ernest Hemingway modtog Nobelprisen i 1954, syv år efter begik han selvmord. Steinbeck modtog Nobelprisen i 1962. Han var på ingen måde selvmordstruet, men døde i 1968.

Jeg husker, hvor betagede vi var af begge i 1950'erne og 1960'erne. De to har flere ting tilfælles. De hedder begge Ernest: Ernest Hemingway og John Ernest Steinbeck. De har også begge brugt elementer fra Bibelen. I 1947 skrev Hemingway ”The Garden of Eden”, på dansk ”Edens have” (1987). Steinbeck skrev bogen om Kain og Abel, som han først ville kalde ”Salinasdalen” (dér voksede han op i Californien), men siden tænkte han på at kalde den ”Kains mærke”, som på engelsk næsten rimer: ”Sign of Cain”, men undervejs gik det op for ham, at Kain efter mordet på Abel blev forvist til landet Nod - det betyder de hjemløses sted. Derfor valgte han at kalde bogen ”East of Eden” (1952).

På dansk udkom den i 1953, oversat af Elsa Gress og Mogens Knudsen. Jeg læste den, da jeg var begyndt i 1.g, og husker den i store træk, men forleden fortalte Mogens Müller mig, at John Steinbeck har skrevet en dagbog om, hvordan romanen blev til. Den fik jeg lov at låne, og jeg kunne derfor læse romanen helt på ny. Han skrev bogen fra den 29. januar til den 1. november i 1951. Et øjeblik vender jeg tilbage til ligheden mellem Hemingway og Steinbeck. De er begge formet af oplevelser i deres barndom. For Hemingways vedkommende er et uudsletteligt indtryk fortalt i Nick Adams-novellen ”Oppe i Michigan”, først trykt på dansk i 1974.

Hemingways far var læge for indianere. Han ville gerne have sin søn med hos en patient. Patienten havde skåret halspulsåren over på sig selv. Faderen vidste ikke, at den oplevelse var frygtelig, men på vejen hjem spørger drengen: ”Far, gør det ondt at dø?”. ”Ja,” siger faderen, hvorefter drengen svarer: ”Så må det også gøre ondt at leve.”

Hemingway var med i Første Verdenskrig som ambulancefører og blev alvorligt såret. Bogen om Første Verdenskrig har også bibelsk titel: ”The Sun Also Rises” fra 1926, på dansk ”Og solen går sin gang” (citat fra Prædikerens Bog). Hemingways far begik selvmord ligesom sønnen.

Steinbeck fortæller, at han altid har været optaget af Første Mosebogs myte om syndefaldet. Med Adam og Eva kom kærligheden til verden. Med deres første søn, Kain, kom mordet til verden. I dagbogen om udarbejdelsen af romanen siger Steinbeck, at han drømmer om at skrive fortællingen om kærlighed og had, godhed og ondskab.

Han tilføjer, at hvis det er sandt, at enhver forfatter kun rummer én bog, er han sikker på, at det er ”Øst for Paradis”, der er hans hovedværk. Han beslutter sig for at følge to slægter, der er kommet til Amerika fra Nordirland. Det er familien Samuel Hamilton og familien Adam Trask - læg mærke til, at fornavnene er bibelske. Mens Steinbeck arbejder med de to slægter i tre led, støder han på en avisnotits om et ungt menneske, der myrder sin far og mor, fordi han ikke måtte låne deres bil. Den begivenhed gør, at Steinbeck opfinder pigen Cathy, som skræmmer ham og besætter ham.

Kort udtrykt hedder det, at hendes underlige smil er der ingen, der kan forstå eller modstå. Om hende skriver han: ”Findes der uhyrer i menneskeskikkelse, født til verden af ganske normale forudsætninger? Jeg tror det.”

Hendes historie er kort fortalt den, at hun som 12-årig ligger i en lade bundet på hænderne og misbrugt af to drenge. Det viser sig, at hun selv har bundet sine hænder, og at hendes løgn fører til en voldsom, korporlig afstraffelse af drengene, som begge kommer på opdragelsesanstalt.

Det næste træk er, at hun forfører en lærer i gymnasiet, som er dumpet til teologisk eksamen og nu lever af at undervise i latin. Hun forfører ham, og han bliver fundet i en kirke, hvor han har tændt et lys og skudt sig gennem ganen. Siden vil hun ikke gå i skole, men bliver tvunget til det af sin far. Kort tid efter brænder hun sit barndomshjem ned til grunden. Begge forældres lig findes, men hun er forsvundet. Hun bliver efterlyst, men aldrig fundet. En uhyggelig mand, som lever af at sælge kvinder til prostitution, forelsker sig i hende og prøver at indrette et hus til hende. Han er hjælpeløst knyttet til hende og opdager ikke, at hun stjæler penge fra ham og låner store summer, medens hun belåner det hus, han har købt til hende. Han fortæller hende, at han vil køre en tur med hende, men standser på en mark, hvor han gennembanker hende og slår tænderne ud på hende - først med de bare næver og så med en sten, han finder på marken. Hun slæber sig hen til en have, hvor hun ligger besvimet.

I huset til haven bor Adam Trask og hans bror, Charles. De finder hende og bærer hende ind og forsøger at redde hende. Adam oplever, at hans medfølelse både er ømhed og forelskelse. For igen at bruge en bibelsk figur: Kunne man forestille sig, at den barmhjertige samaritaner kom til at lide ganske fortvivlet på grund af sin barmhjertighed?

Langt fremme i romanen er Cathy kommet til kræfter og blevet gravid. Vi ved som læsere, at hun er blevet befrugtet af både Adam og Charles. Hun virker mere syg end nogensinde. Lægen, der undersøger hende, siger, at hun lider af den eneste glædelige sygdom: Hun venter sig. Da hun føder under de voldsomste smerter, viser det sig, at det er to drenge i hver sin hinde - de er ikke enæggede. Der går mange sider i bogen, drengene er et år og seks uger, da Samuel Hamilton - Adams ven - kommer ridende på en hest, der bestemt ikke bærer noget almindeligt hestenavn. Den hedder Doxology (det betyder lovprisning, igen bibelsk).

Grovsmeden Samuel er vred på sin bedste ven og forlanger, at han giver drengene navne, og at de bliver døbt. Han medbringer en bibel, for ligesom Samuel og Adam har bibelske navne, finder de to bibelske navne. Ingen ville drømme om at kalde en søn for Kain, men Caleb har en god historie, fordi han er den af de få, der når ind i det forjættede land. Aron kender enhver kirkegænger, fordi det er ham, vi har velsignelsens ord fra: ”Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt på dig og give dig fred!” (den aronitiske velsignelse). Caleb er mørkhåret og Aron lyshåret med et lysende blik.

Adam lider af en sygdom, mange mænd vist lider under: Vi kan godt høre, men vi hører ikke efter. Cathy har hele tiden sagt, at hun ikke vil blive hos Adam efter fødslen. Han begriber det ikke, men kort efter at drengene er kommet til verden, gentager hun, at hun vil rejse. ”Du kan da ikke forlade mig, hvad med de to drenge?”. ”Dem kan du smide i en brønd,” siger hun.

Han opdager, at hun står og peger på ham med en Colt 44. Hun skyder ham i skulderen. Han besvimer, og hun forsvinder for altid. I huset har Adam en kineser ved navn Lee som tjener, kok og altmuligmand. Uden ham var drengene gået til grunde. Han er meget optaget af at læse historien om Kain og Abel. Der står, at slangen, det vil sige ondskaben, ligger ved menneskets fod, men at mennesket kan eller skal overvinde det onde.

Det går Cathy værre, end man kan forestille sig. Hun bliver prostitueret, og kvinden, der styrer bordellet, fatter tillid til hende. Cathy dræber hende og overtager stedet. På et tidspunkt møder Adam op, fordi han har hørt, hvor hun træffes. Hun hader ham inderligt og opfordrer den voldelige medhjælper til at knuse Adam ved at sparke ham, da han ligger ned. Cathy forklarer ham, at hun kun lægger penge til side, fordi hun vil finde den mand, der mishandlede hende, hun vil købe et hus og spænde ham fast i kælderen og mishandle ham, til han dør. Adam nægter at tro det.

Caleb opsøger hende også, men tør ikke fortælle Aron, hvor deres mor befinder sig. Hendes grænseløse ondskab kulminerer, da hun kort før sin død indsætter Aron som eneste arving. Det modbydelige er, at han er begyndt at læse teologi, og det passer hende godt, at de penge, hun har tjent på utugt, bliver grundlaget for hans uddannelse.

Steinbecks spørgsmål er: Hvorfra stammer det onde? Hvis de to brødre kun havde Adam som far, ville ondskaben ikke stamme fra fødslen. Vi ved som læsere, at Charles hader og misunder Adam. Kunne der findes værre betingelser, end at den ene bror hader den anden?

Josef har 11 brødre, og alle 11 hader ham og prøver at myrde ham, men sælger ham til egypterne, fordi han drømmer, at han engang skal opleve, at hans far og mor og alle brødrene bøjer sig dybt for ham. Han har altså 11 brødre, der hader ham, selvom drømmen går i opfyldelse.

Adam er den eneste person i fortællingen, som har forstået og lever efter den sidste bøn i Fadervor: ”Fri os fra det onde”.