Den vokser i Kaj Munks store præstegårdshave, og i hans gamle præstegård i Vedersø, som nu rummer mindestuer og foredragssal, sælger de blå anemoner, som man så selv kan plante ud i sin have derhjemme.
De fleste kender formentlig Kaj Munks populære sang fra 1943 om Den blå anemone, men den produktive digterpræst, som ellers mest er kendt for sin dramatik, skrev sange og salmer nok til en hel sangbog. Han var her lige så alsidig som i sit øvrige forfatterskab.
Sangenes alsidighed spænder fra lette viser og en Giro 413-klassiker som Så sødt som i gamle dage (Sæt grammofonen i stå, min ven) til salmer, hvoraf kun en enkelt, nemlig den lille korte Du ved det nok, mit hjerte, har fundet vej til Den Danske Salmebog. Ligeledes har Kaj Munk en enkelt af sine sange med i Højskolesangbogen. Efter utallige opfordringer blev Den blå anemone taget med i den nyeste, 18. udgave af Højskolesangbogen i 2006.
Det er synd og skam, at der ikke er kommet flere med, hverken i den officielle salmebog eller i Højskolesangbogen, mener Jens Kristian Lings, tidligere formand for Kaj Munk Selskabet.
Kaj Munk har skrevet mange rigtig gode sange og salmer, som ville være særdeles velegnede, men der er et stort ukendskab til den del af Kaj Munks forfatterskab. Det vil være nyt for de fleste, at Kaj Munk faktisk skrev over 100 sange jeg har talt op til 110 som alle er blevet sat i melodi, men forklaringen er her først og fremmest, at sangene er gemt i hans teaterstykker. For eksempel er der flere sange med i stykket Cant.
Jens Kristian Lings har udvalgt 20 af Kaj Munks sange og salmer til hæftet Salmer, sange og viser, som nu er udgivet af Kaj Munks Præstegård i Vedersø. Der er tale om en nyredigeret udgave af det sanghæfte, Kaj Munk Selskabet tidligere har udgivet.
Udvalget i det lille hæfte omfatter blandt andet Munks gendigtning af Norges nationalsang, Ja, vi elsker dette landet fra 1943. Med sit konsekvente nej til den danske samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt følte Kaj Munk et skæbnefællesskab med nordmændene, der i modsætning til danskerne gik til modstand mod den tyske overmagt og derfor i sangen bliver hyldet med blandt andet disse ord: Just fordi de valgte modigt/ undergangens kår,/ skal det gro og grønnes frodigt/ frem i tusind år.
Salmer, sange og viser omfatter også salmen Mester med den tunge tornekrone fra 1923 om det kristne martyrium og dets umulige krav, når en præstegård, en venlig kone/ og to raske drenge lokker mig. Salmen slutter med verset: Mester med den tunge tornekrone:/Hvo sit liv vil bjerge, når det ej!/Hjælp mig da trods præstegård og kone,/ ja, selv drengene at følge dig!
I 1944 blev martyriet Kaj Munks skæbne, da han natten til den 5. januar blev myrdet af Gestapo i Hørbylunde ved Silkeborg.
Kaj Munk fik i 1924 embede i Vedersø, og ud over at passe sit pastorale arbejde skrev han her sine teaterstykker, journalistik, artikler, jagtbreve og debatindlæg, digte og sange. Det meste blev skrevet i Stærekassen, Kaj Munks nu reetablerede arbejdsværelse i gavlen af præstegården. Der var ellers rungende tomt her og i resten af bygningen, da præstegården i 2005 blev overtaget af en lokal fond, og Munk-familien fik besked på at rydde den for alt bohave. Siden har staten atter overtaget præstegården, og familien har overdraget de historiske møbler. Foruden møblerne til Stærekassen, drejer det sig blandt andet om de røde plysmøbler i havestuen, som Kaj Munk købte brugt i Ringkøbing.
Konstitueret leder af Kaj Munks Præstegård, Tina Lerke Nielsen, fortæller, at der er stor interesse for det nye Kaj Munk-museum, som officielt åbnede i juni sidste år Det daglige besøgstal i juli ligger på 100-150. Museet får desuden besøg af mange grupper på udflugt, blandt andet menigheder og foreninger.
