Overskriften på denne anmeldelse kan læses på to måder. Kampen mod tiden og kampen mod en uretfærdighed.
Begge elementer er til stede i ”The Imitation Game”. Den er elementært spændende i skildringen af det arbejde, som en gruppe engelske videnskabsfolk gør under Anden Verdenskrig, da de bryder det tyske militærs kodesystem, kaldet Enigma.
Den er gribende, fordi vi er vidne til et menneskes påførte sammenbrud, der for os at se nu kun kan ses som en uret.
Filmen begynder i 1951, hvor der sker et indbrud hos den cirka 40-årige matematikprofessor Alan Turing (Benedict Cumberbatch, kendt i rollen som Sherlock Holmes), der er en studs og underlig person. Det får politiet til at se lidt nærmere på sagen, og mistanken om, at Alan Turing kunne være russisk spion, opstår.
I løbet af efterforskningen kommer der ikke noget frem om det, men til gengæld opdager politiet, at han er homoseksuel og har haft et forhold til en mandlig prostitueret. Det er ulovligt, og han bliver anklaget og dømt for uterlighed. Samtidig opdager de hans historie, som vi så ser i tilbageblik. Alan Turing var hjernen bag det enestående arbejde med at bryde de tyske koder. Hvis det ikke var sket, siger militærforskere, havde krigen varet yderligere to år og kostet yderligere millioner af liv. Han er altså en krigshelt.
De første år af krigen er englænderne virkelig trængt. Mange forsyningsskibe fra USA, der skulle bringe blandt andet fødevarer til landet, blev torpederet af tyskerne. Det er en kamp mod uret. Hvornår bryder England sammen?
Man opfangede let tyskernes koder, men man kunne ikke læse budskabet bag. Det blev regnet for umuligt at bryde Enigma-systemet, der sendte militære ordrer og meddelelser ud til ubådene, så de kunne angribe allierede skibe.
Derfor nedsættes der en gruppe, der på Bletchley Park skal arbejde med den umulige opgave. Alan Turing bliver den førende kraft i gruppen. Han er lidt af et vidunderbarn inden for matematikken, og en nørd rent menneskeligt.
I begyndelsen går det ikke godt i gruppen. Han er en enspænder, der har sine bestemte opfattelser af, hvad man skal gøre. Han vil bygge en maskine, der kan afkode Enigma-krypteringen, og kun gradvist får han de andre med. Det, Alan Turing i virkeligheden bygger, er en computer. Dermed rækker hans idéer langt frem.
I gruppen er der en ung kvinde Joan (Keira Knightley), som er virkelig dygtig og forstår Alan, men hun får kolde fødder undervejs blandt andet på grund af pres fra forældrene. For at sikre sig hendes medvirken i projektet, frier han kejtet til hende. Det går selvfølgelig ikke, da hans seksuelle orientering er en anden.
Filmen er en hyldest til en overset krigshelt og en innovativ forsker.
Samtidig vil den vise datidens snævre opfattelse af seksualmoralen, hvor homoseksualitet er forbudt.
Det var det indtil for få årtier siden. 49.000 britiske homoseksuelle mænd blev dømt i efterkrigstidens Storbritannien.
Alan Turing var en af dem. Hans dom lød på to års fængsel eller kemisk kastration, hvilket ødelagde ham og en strålende karriere.
Filmen er nomineret til otte Oscars, blandt andet for bedste film, bedste kvindelige birolle og for bedste mandlige hovedrolle. Det sidste er fuldt fortjent, for Benedict Cumberbatch gør det helt eminent.
kultur@k.dk