Jeg har i det store og hele ikke fortabt mig i den umiddelbare følelse af forurettelse, selvmedlidenhed eller bitterhed, men har fået nederlagsfølelsen omsat til ny energi og handlekraft: Jeg skal fandeme vise dem!.
Sådan konkluderer Gretelise Holm, født 1946, efter skildringen af sine første 25 leveår. Og der har ellers været nok at klynke over i hendes ludfattige barndomshjem i det sydlige Jylland. 10 børn, heraf otte levende og to døde, satte hendes mor, kaptajn i Frelsens Hær, i verden på blot 15 år.
LÆS OGSÅ: Kirkehistorie i børnehøjde
De blev opflasket på lige dele tørre tæsk og bøn, hvor førstnævnte var hendes fars væsentligste bidrag til husholdningen, da han mestendels lå på divaneseren med hovedpine og dårlige nerver.
Derfor måtte Gretelise, mors flinke hjælper, knokle i en grad, der ville få nutidens forkælede børn til at dåne dog med en legebevilling, der lød på tre timers fri leg lørdag eftermiddag, da hun som seksårig ytrede såvel trist- som træthed over mængden af husarbejde
Selvom Gretelise Holm gennem sin barn- og ungdom sad uhjælpeligt fast i en gælds- og fattigdomsspiral, betragtede hun ikke ægteskabet som den sociale elevator, der skulle hive hende ud af armoden. Hendes velfærd og lykke skulle aldrig være afhængig af en mand!
Og det blev den heller ikke. Uddannelse kom nemlig til at tjene som den eftertragtede billet til et andet liv, og hendes bane slog dermed et skarpt sving, da hun som 17-årig blev journalistelev på Kolding Folkeblad og efterfølgende flyttede til København og fik arbejde i de store bladhuse.
Og dermed kom hun til at gøre sin mors filosofi om, at for megen lig lærdom kan føre én bort fra Gud, til sandhed, for den del af sin opvækst efterlod hun sig glad og gerne i Jylland.
Jesus, pengene og livet er kort og kontant i såvel indhold som udtryk med en række episodiske kapitler, hvor man hele tiden fornemmer mennesket bag pennen. Gretelise Holm formår at gøre sin fortælling personlig, uden at det nogensinde bliver for privat, og leverer en vellykket sampling af erindringer, meninger og perspektiv.
Hun er dog stærkest i det erindrende og debatterende stof, mens journalisten i hende fortaber sig en kende i det researchede om generationerne før hendes egen, der ganske vist tjener som ramme om hendes fortælling, men som har en arkivtung slagside og mangler Gretelise Holms egen charmerende og bramfri tone.
Den bliver der for alvor lukket op for i københavnerafsnittet, hvor man bevidner en ukuelig kvindes coming of age seksuelt, fagligt og menneskeligt hvilket er dybt inspirerende.
Jesus, pengene og livet lukker og slukker med en række spørgsmål, der bebuder en fortsættelse, og den kan man kun glæde sig til og håbe, at Gretelise Holm vil skrue op for de fortællende elementer og skifte den journalistiske pen ud med den episke, lade sine egne erindringer stå til fyldigt citat og det mere researchede stof forblive baggrund.