Det står efterhånden klart, at Naser Khader ønsker at oplyse den danske befolkning.
For to år siden forsøgte han med den glimrende bog ”Bekendelser fra en kulturkristen muslim” at råde en smule bod på befolkningens uvidenhed om kristendom, og nu er han på banen igen.
Ikke blot som konservativ folketingskandidat og ophavsmand til det omdiskuterede udtryk ”nazi-islamisme” - mere om det senere - men også med bogen ”Hjertet bløder”.
Bogen er blevet til i samarbejde med journalist Stig Matthiesen og udgør Khaders forsøg på at gøre status her fire år efter det arabiske forår. Dette har nemlig trods det øjeblikkelige kaos i den arabiske verden givet Khader ny tro på regionens fremtid og islams mulighed for at bevæge sig progressivt. Bogen er opdelt i et væld af små afsnit og udgør en blanding af arabisk rejseguide, debatbog og historieundervisning. Allerede på den første side meddeler Khader, at bogen kan læses forfra så vel som bagfra eller i små udvalgte bidder, og hvordan man end griber det an, bør man gå i gang med at læse. Den mellemøstlige verden er med årene kommet meget tæt på den danske, og vi skal vide mere om den.
Bogen kan opdeles i to overordnede temaer. For det første kredser den syrisk fødte Khader om situationen med krigen i Syrien, Islamisk Stat, islamismens opblomstring og Vestens håndtering af det. Og for det andet tegner han et portræt af det arabiske sindelag, hvor læseren blandt andet får indblik i fænomener som sprogbrug, familiesyn og ikke mindst skyld og offermentalitet. Set i lyset af den svære integration i Europa er det helt centralt at få visse mentalitetsforskelle udlagt. Hør blot: ”Araberne mangler de lutherske kristnes evne til at påtage sig skyld og erkende fejl og mangler. I den vestlige verden får du ikke tilgivelse, hvis du ikke erkender din skyld. Men i en ære og skam-kultur som den arabiske hænger man ikke det beskidte tøj til tørre over for andre. Facaden er altafgørende. Er der noget galt bagved, er det ikke ens egen, men de andres skyld.”
Den danske indvandrer-debat har hele vejen igennem været ulyksaligt fattig på indsigt i dybe menneskelige tilstande som disse, og Khaders nøgterne, men også loyale beskrivelse af det arabiske tilbyder afgørende viden. Netop offermentaliteten har været med til at kølne Khaders egne følelser for arabisk kultur, men han aner specielt blandt de unge en forandring.
På det politiske niveau leverer Khader klare holdninger til Vestens tilgang til Mellemøsten. Han sabler Barack Obama ned som en forfængelig kryster, han taler kraftigt for landtropper i Syrien, og han advarer mod enhver tro på, at det hele alligevel var bedre, da diktatorerne sad på magten.
Khader er demokratiets mand og har gennem det arabiske forår genvundet troen på, at der på lang sigt kan udvikles bedre samfund i Mellemøsten. Man føler sig som læser ikke helt overbevist og aner, at optimismen også bygger på inderligt håb, men sandt er det jo, at revolutioner tager tid, og at det er for tidligt at definere det arabiske forår som en fiasko.
Naser Khaders stærke engagement i det udenrigspolitiske præger også hans rolle i den danske debat. Ikke kun i kraft af viden og indsigt, men sandsynligvis også som en del af forklaringen på, at han med De Konservatives plakat med ordene ”Stop nazi-islam-isme” ikke har ramt ubetinget rent. Over få linjer argumenterer han i bogen for sammenligningen mellem islamisme og nazisme, som i sig selv giver god mening. Problemet opstår, når han siger: ”“ og med sammenligningen med nazismen forstår alle, hvad det drejer sig om”.
Heri tager han fejl. Ordet nazisme har en klang, der bortfejer alt andet, og hvad enten det er berettiget eller ej, kortslutter samtalen. Det gælder muligvis ikke i de internationale kredse, Khader også bevæger sig i, men det gælder i Danmark. Denne føling med et lille lands mentalitet skal Khader være opmærksom på ikke at miste, for han er en vigtig stemme, der med årene har opbygget stor viden og autoritet.
”Hjertet bløder” er en nyttig bog i rette tid, der dog kunne have vundet ved en lidt klarere struktur og mere uddybning. At få begrebet stammekultur beskrevet på blot halvanden side efterlader læseren lidt tom, og visse afsnit udfoldes så flygtigt, at det næsten føles som at lytte til en mand, man tilfældigt møder i toget, hvorpå han er væk igen. Men Naser Khader er en ildsjæl, der i disse år som ingen anden kan oplyse danskerne om islam og arabisk kultur, og de løse ender, der måtte være her, skal nok siden blive samlet op.
kultur@k.dk