Kierkegaard med næsten egne ord

Som dansker kan man ofte misunde folk, der er født ind i et af de store sprog, den fornøjelse, det må være at kunne læse originale, verdenslitterære hovedværker på sit modersmål. Men vi har dog én glæde, som andre må misunde os: Vi kan læse Søren Kierkegaards værker, som han selv skrev dem. Dette ganske væsentlige privilegium er dog ikke længere en selvfølge. Vi har nu mulighed for at opleve Kierkegaard, som resten af verden oplever ham - i oversættelse. Det lille Forlag og Peter Thielst har i de sidste par år udgivet flere »nudanske udgaver« af Kierkegaard, og nu foreligger også en opdateret version af en del af »Enten-Eller« under titlen »Etikerens brev. Ligevæg-ten mellem det æstetiske og etiske i personlighedens udarbejdelse«, »nudansk« udgave ved Henning Petersen. Under denne titel skjuler sig det længste af de breve fra etikeren til æstetikeren, der udgør næsten hele andet bind af »Enten-Eller«. Der er således tale om halvdelen af en halv bog, men her udgivet til en hel bogs pris. Sat i forhold til tekstens kvalitet er prisen dog ikke urimelig. Teksten er - selvfølgelig - fremragende og bestemt også central for en forståelse af Kierkegaards begreb om det etiske. Det problematiske ligger i den måde, den udgives på. Hvis der overhovedet kan findes nogen begrundelse for at oversætte Kierkegaard til nudansk, må det være ønsket om at gøre forfatterskabet tilgængeligt for flere. Det er da bestemt heller ikke altid lige let at læse Kierkegaard, men vanskelighederne består på ingen måde i sprogets antikverethed, og de overvindes da heller ikke her ved, at man har rettet i teksten. Det er ganske enkelt umuligt at forestille sig et menneske, der ikke kunne læse den gamle version af Kierkegaard, men som nu kan læse den moderniserede version. Om det er en forbrydelse at modernisere Kierkegaard kan diskuteres, men denne udgivelse viser, at det ubetvivleligt er en tåbelighed, for ikke blot er det unødvendigt, det er også umuligt. Det, der kan forekomme antikveret ved Kierkegaard, er nemlig intet mindre end hans blændende stil; en sand modernisering af Kierkegaard kunne derfor kun være et overgreb mod denne sprogets mester. Her er der dog kun tale om et mildt overgreb. Man skal absolut tage luppen frem for at se forskellen. Bortset fra en synligt ændret retskrivning og tegnsætning er korrektionerne få, men ikke af den grund uvæsentlige. Den relativt nænsomme forvandling af Kierkegaard har så til gengæld den omkostning, at man på ingen måde kan betegne sproget som nudansk. Forekom Kierkegaard førhen visse potentielle læsere fremmedartet, så er der intet som helst ændret ved det. En typisk Kierkegaardsk sætning som »Han vil da stundom vende tilbage til det samme punkt, atter og atter føre beviset, og da vil han frejdigt gå videre« står ganske uændret i oversættelsen - og tak for det - men det kan næppe ligefrem kaldes for nudansk. Man har altså ikke kunnet nænne for alvor at ændre i Kierkegaards tekst, men hvad kan man så gøre ved den? Enkelte gloser er forandret. »Ved enhver Leilighed veed du..« bliver til »Ved enhver lejlighed forstår du..«. Men sådanne forandringer er faktisk sjældne. Mere problematisk er det, at man lejlighedsvist ændrer ordstillingen. Et sted bliver »..thi om der end kun er eet Forhold, hvor dette Ord har sin absolutte Betydning..« til »..thi omend der kun er ét forhold..« osv. Her sker der faktisk en betydningsmæssig forskydning, som ikke uden videre kan undskyldes med, at sproget har ændret sig. Oversætteren bevæger sig her ind i læserens arbejdsområde: Han forsøger at fortolke teksten, og det kan aldrig være en oversætters opgave. At forandringerne i almindelighed er svære at få øje på, gør ikke problemet mindre. Så meget desto mere kan man spørge: »Hvorfor egentlig forandre?« Denne tekst foregiver at være en autentisk Kierkegaard-tekst, men den er det ikke. I stedet er den et udtryk for, at Kierkegaard er blevet indhentet af sin egen ironi: Han, der selv udgav tekster under fremmede navne, må nu se, at andre udgiver deres tekster i hans navn. Søren Kierkegaard: Etikerens brev. Ligevægten mellem det æstetiske og det etiske i personlighedens udarbejdelse. Forord ved Anders Kingo. 200 sider. 180 kr. Det lille Forlag.