Livet er som bekendt en ligning med mange ubekendte. Men matematikeren Mogens Esrom Larsen har gennem sin lange karriere løst mange matematiske mysterier, siden han begyndte at læse matematik i 1961.
Dengang var der lærermangel på Københavns Universitet, så Det Naturvidenskabelige Fakultet ansatte i stedet deres seks bedste studerende - heriblandt Mogens Esrom Larsen og den senere kendte fysiker Holger Bech Nielsen.
Sådan blev Mogens Esrom Larsen allerede som 20-årig ansat af universitetet, og han underviste således sine medstuderende, mens han tog sin egen kandidatuddannelse i en fart. Til gengæld blev han på universitetet og nåede at undervise i 47 år, inden han for seks år siden blev emeritus som 67-årig.
”Jeg begyndte at læse matematik, fordi det var det nemmeste, når det nu ikke handlede om at læse meget, men blot om at forstå de få sider, man læste,” siger han med et glimt i øjet.
For gennem sit liv har han helt frivilligt læst og skrevet meget, og hans hjemmebibliotek er så stort, at han kunne forære universitetet 600 ”sjove bøger om matematik,” da han gik på pension.
Mogens Esrom Larsen begyndte faktisk allerede at samle bøger som 16-årigt avisbud, fortæller han:
”Hver uge tog jeg S-toget ind til Politikens Hus for at hente min ugeløn. Men jeg havde som regel allerede brugt de fleste penge, når jeg nåede tilbage til Nørreport Station. For jeg gik altid gennem Fiolstræde, der dengang var fyldt med antikvariater,” siger han og fortsætter:
”Men byens største ativariat lå dengang på Frederiksberg. Det var ejet af en skæg mand, der hed Nørballe. Han havde opbygget det største antikvariat i byen på den simple måde at være 20 procent dyrere end alle andre. På den måde beholdt han de fleste bøger, for folk kom kun til ham, hvis de ikke kunne finde den bog, de gik efter, andre steder. Oppe i butikken lå alt i tilsyneladende kaotiske bunker, men han vidste med sin imponerende hukommelseskunst, hvor alt var. Lageret i kælderen var helt anderledes organiseret alfabetisk. Der lukkede han ikke alle ned. Men efter et stykke tid, hvor jeg var kommet der fast, fik jeg lov til at gå rundt dernede på egen hånd,” siger han og lader blikket glide gennem stuen i Birkerød, hvor de fyldte bogreoler kun er toppen af bogbjerget i huset.
For som i de hedengangne antikvariater, han taler om, er det største boglager, også her i huset, i kælderen.
Her har han blandt andet en sjov samling af bøger med mærkelige titler som ”Seven Types of Ambiguity” (syv typer af tvetydighed) og en endnu større samling af forskellige leksika og ordbøger.
Han har selv skrevet omkring 150 artikler til Den Store Danske Encyklopædi, som han i al beskedenhed også synes blev mere vellykket end Gyldendals ”forfærdelige” leksikon, der under matematikeren Diophantus bytter om på ”før” og ”efter” Kristus, hvad der jo ikke er heldigt for et leksikon, som han påpeger.
”Gyldendal oversatte det meste fra svensk i stedet for at spørge folk, der vidste noget,” tilføjer han hovedrystende, inden han viser sin samling af matematikbøger frem.
Nogle af dem har han selv skrevet. For eksempel var han den første matematiker i verden, der fandt den matematiske formel for løsningen af Rubriks 4x4-terning. Og i tidens løb har han også løst mange matematiske problemer fra sin enmands(tanke)virksomhed Hareskov Nøddeknækkeri.
Der findes dog en gåde,som han igennem et halvt århundrede forgæves har ledt efter en løsning på - etikkens. Og det er også forklaringen på, at han har en hel reol med filosofiske og religionsvidenskabelige bøger oppe i stuen:
”Man burde kunne finde en darwinistisk begrundelse for etikken uden om religionen. Men jeg er endnu ikke stødt på den,” som han siger nærmest irriteret, da han klemmer et slidt eksemplar af den kendte professor i religionsvidenskab Vilhelm Grønbechs gamle bog om William Blake tilbage ind på reolen.
Mogens Esrom Larsen har stort set læst og samlet alt, hvad den produktive professor Grønbech fik skrevet.
”Min dansklærer i gymnasiet havde nået at deltage i Grønbechs forelæsninger, som han talte meget varmt om. Senere hørte jeg også keramikeren Ursula Munch-Petersen rose Grønbechs forfatterskab i radioen. Og sådan fik jeg også selv interesse for Grønbech, som ganske rigtigt skrev interessant om alt fra Goethe og sprogvidenskab til religion. Jeg beundrer virkelig hans alsidighed, men jeg har dog alligevel aldrig gidet læse hans doktorafhandling om tyrkisk sprog,” siger Mogens Esrom Larsen, der til gengæld også har stavet sig igennem det meste af Harald Høffding og Søren Kierkegaards forfatterskaber, der står under de mange bind af Grønbech - i hvert sit enkeltbind.
Og det var faktisk også Kierkegaards forfatterskab, der for alvor gødede hans lyst til at samle på bøger, fortæller han:
”Min første førsteudgave af et af Kierkegaards værker fandt jeg som gymnasieelev i Grubbs antikvariat i Nørregade. Her så jeg en dag Kierkegaards skrift ”Guds uforanderlighed” til 10 kroner. Ejeren havde ikke opdaget, at det var en førsteudgave. Men da han så det, sagde han bare: 'Nå ja, det er jo sådan noget, der gør, at folk kommer igen.' Og det gjorde jeg så også.”
