Kinesisk kultur er på vej frem i Europa

Årets nobelpris i litteratur går til den 57-årige kinesiske forfatter Mo Yan, hvis værker endnu ikke er oversat til dansk. Kinesisk kultur fylder næsten ingenting i Danmark, men det vil der snart blive lavet om på, mener eksperter

I Nobelpriskomiteens motivering hedder det blandt andet om den 57-årige vinder: "Mo Yan får prisen for et værk, der med hallucinatorisk realisme forener sagaer med det historiske og samtiden."
I Nobelpriskomiteens motivering hedder det blandt andet om den 57-årige vinder: "Mo Yan får prisen for et værk, der med hallucinatorisk realisme forener sagaer med det historiske og samtiden.". Foto: .

Han er totalt ukendt i Danmark, men sådan bliver det ikke ved med at være.

I går blev det offentliggjort, at vinderen af årets nobelpris i litteratur er den kinesiske forfatter Mo Yan, og dermed vil mange litterære øjne i den nærmeste fremtid være rettet mod ham og sandsynligvis også i stigende grad mod kinesisk kultur i det hele taget.

LÆS OGSÅ: Kinesisk kunstner inddrager pensionister i protestkunst

Anne Wedell-Wedellsborg, der er professor i kinesisk sprog og kultur på Aarhus Universitet, forudser, at kinesisk kultur vil begyndte at fylde mere og mere i Vesten i de kommende år, og at interessen vil få et ekstra skub fremad med den kinesiske nobelpristager.

Indtil nu har vi kun interesseret os for den del af den kinesiske kultur, som er systemkritisk og forbudt i hjemlandet, men jeg tror, vi i stigende grad vil begyndte at læse kinesiske bøger alene ud fra deres litterære kvaliteter, siger hun.

Einar Ibenholt, der er redaktør ved Gyldendal i Norge, og som har udgivet to af Mo Yans bøger, er enig:

Man taler oftest om økonomi, når man taler om Kina. Men de er også ved at komme bedre med på kulturfronten. Der er en langsom opvågning i de internationale litterære kredse, hvor man er begyndt at forholde sig til kinesisk litteratur, mener han.

Anne Wedell-Wedellsborg betegner Mo Yan som en meget kendt forfatter i Kina. Han er en del af en forfattergruppe, der søger tilbage til rødderne, og som kom frem i 1980erne.

De skriver i en folkelig tradition, der blandt andet skuer bagud mod Kulturrevolutionen i 1960erne. Han har stor respekt for traditioner og for folk i landsbyerne og er kritisk over for en for hastig samfundsudvikling.

Han er bestemt ikke systemets mand, men han er heller ikke for alvor kontroversiel. Han har fundet sin egen balancegang, siger Anne Wedell-Wedellsborg.

Mo Yans romaner og novellesamlinger er ikke oversat til dansk, og meget få danskere har læst ham. En af dem er Mads Rosendahl Thomsen, der er lektor i litteratur ved Aarhus Universitet. Han har tilmed mødt den kinesiske forfatter ved et seminar i Bejing og har undervist studerende i hans forfatterskab.

Han skriver lidt som Ernest Hemingway og lidt som William Faulkner. I dialogen er det en meget nøgtern og enkel stil, og han dyrker ikke de lange, reflekterende passager. Derimod er hans litteratur meget handlingsbåret, og han er god til at skabe figurer, der brænder igennem, siger Mads Rosendahl Thomsen og tilføjer, at den 57-årige forfatter benytter sig af overnaturlige elementer, som man ellers forbinder med spøgelseshistorier.

I Nobelpriskomiteens motivering hedder det blandt andet: Mo Yan får prisen for et værk, der med hallucinatorisk realisme forener sagaer med det historiske og samtiden.

Einar Ibenholt mener, at danskerne har meget at glæde sig til ved Mo Yans forfatterskab:

Han er en af Kinas dygtigste samtidsforfattere. I sine bøger beskriver han hændelser i Kinas historie, som går langt tilbage i tiden, og i stedet for at forholde sig konformt til Kinas hæderkronede personer og begivenheder skriver han kritisk om dem. Han er vældig kontroversiel blandt nogle, men samtidig er han ualmindelig afholdt i sit hjemland, men som forfatter har han bevaret sin politiske integritet, siger han.

Selv siger Mo Yan, at han er lykkelig, og at det ansporer ham til at arbejde hårdere.

Det rapporterer de officielle kinesiske medier ifølge Ritzau.

Da jeg fik nyheden om, at jeg fik prisen, blev jeg meget lykkelig, citeres Mo for at sige.

Jeg vil fokusere på at skabe nye værker. Jeg vil arbejde hårdere for at kunne takke alle, siger han.

Der er også en del, der tyder på, at de kinesiske myndigheder er rigtig glade for, at det netop blev en kineser.

Vi er meget lykkelige. Dette er en lykkelig ting for Kinas litterære verden, mener næstformanden i Kinas officielle forfatterforening, He Jianming.

Mo Yan er den første kinesiske statsborger, der vinder Nobels litteraturpris, og kun den anden forfatter, der skriver på kinesisk.

Det er ellers ikke altid let at være kinesisk forfatter i den kinesiske etpartistat. Der er en hårfin linje, hvor noget tolereres og andet slet ikke.

Den officielle glæde over prisen til Mo Yan står i skarp kontrast til Beijing-regeringens reaktion, da den fængslede politiske aktivist Liu Xiaobo i 2010 blev tildelt Nobels fredspris.

Liu fik prisen for at opfordre til demokratiske reformer i Kina.

Kina nægtede at lade Liu rejse til Oslo for at modtage prisen, og Norge blev ramt af en kinesisk handelsboykot og afbrydelse af de diplomatiske forbindelser.

Ved den lejlighed betegnede Kina Nobelkomiteen som en flok klovne.