Kirkens og frihedens fødsel

Sober og gedigen bog om Grundlovens fødsel

Constantin Hansens billede af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der blev færdigt i 1864 – 15 år efter Grundlovens vedtagelse, pryder forsiden på Jens Rasmussens sobre og gedigne bog om Grundlovens fødsel. -
Constantin Hansens billede af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der blev færdigt i 1864 – 15 år efter Grundlovens vedtagelse, pryder forsiden på Jens Rasmussens sobre og gedigne bog om Grundlovens fødsel. -. Foto: Arkiv.

Fundamentet under den folkekirke, som vi kender i dag, blev støbt for 160 år siden med Grundloven af 1849. Men den kom ikke af intet. Den erstattede enevældens statskirke og beholdt mange af statskirkens træk. Selvom der er sket ting og sager i mellemtiden, er det som bekendt stadig tilfældet. Den dag i dag styres og reguleres folkekirken gennem lovgivning i Folketinget, og den forvaltes af et system, hvor Kirkeministeriet og statsansatte embedsmænd spiller en dominerende rolle. Folkekirken er ikke en privat forening eller virksomhed, men en integreret del af den offentlige sektor.

Grundloven skabte ikke bare folkekirken, men indførte også religionsfrihed. Heller ikke denne kom af intet, men var resultatet af en langvarig proces, hvor frihed og selvstændighed på alle områder blev tilskrevet stadig større betydning: "I enevældens slutperiode var der forståelse for borgernes frihed. Socialt og politisk handler det om borgernes og almuens stigende selvstændiggørelse over for enevældens institutioner, og kirkeligt bliver temaet stort set det samme. Frihedstrangen viser sig hurtigst på det religiøse område."

Det er Jens Rasmussen, hospitalspræst i Odense og historiker af uddannelse, som i bogen "Religionstolerance og religionsfrihed. Forudsætninger og Grundloven i 1849" fortæller historien om folkekirkens og frihedens fælles fødsel. Forudsætninger var mangeartede og sammensatte. Udviklingen i Danmark hen imod større frihed for den enkelte borger var i overensstemmelse med en generel vesteuropæisk tendens i denne periode, men den blev båret frem af nogle lokale kræfter, hvor baptisterne spillede en meget væsentlig rolle. Hertil kom naturligvis velkendte figurer, eksempelvis Grundtvig, som på det kirkepolitiske område var en radikal frihedstænker.

Det er en sober og gedigen bog, som hviler på mange års grundige studier, som allerede har udmøntet sig i flere bøger om Grundlovens tilblivelse og dermed begyndelsen på det moderne Danmarks historie. Emnet er ikke til at komme udenom, hvis man skal forstå den danske tradition, hvor individuel frihed og tolerance over for anderledes troende og tænkende er kombineret med en stor grad af almendannelse og et bredt funderet kulturelt fællesskab.

Bogen er ikke let læst, og man kunne godt ønske sig, at der blev lavet en væsentlig kortere og mere tilgængelig version til undervisningsbrug. På landets lærerseminarier beskæftiger man sig nemlig med emnet i kristendom, livsoplysning og medborgerskab, som er obligatorisk for alle studerende.

Jens Rasmussen: Religionstolerance og religionsfrihed. Forudsætninger og Grundloven i 1849. 358 sider. 300 kroner. Syddansk Universitetsforlag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk