Klassisk musik

I den booklet, der følger med den 29-årige Vilde Frangs nyeste cd-udgivelse, skriver den norske violinist indledningsvis: ”Det har længe været et ønske for mig at forene to af mine yndlingskoncerter i ét album: Korngolds senromantiske værk i stærk kontrast til Brittens ikke mindre intense univers – for mig et af de største dramaer i violinens repertoire.” Foto: Kaare Viemose/BAM / Scanpix Denmark

Peter Dürrfeld anmelder to nye cd'er med klassisk musik

De skønne strygekvartetter

5 stjerner

Quartetto Italiano – Complete Decca, Philips & DG Recordings – 37 cd’er – Decca 478 8824.

Strygekvartetten er en genre, der har fascineret musikelskere lige siden Joseph Haydn i sidste halvdel af 1700-tallet på det nærmeste opfandt genren. Mange anser det for at være kammermusikkens ædleste disciplin, og i pladeindustriens storhedstid efter Anden Verdenskrig er få ensembler blevet dyrket så trofast som de bedste strygekvartetter.

En af de absolut førende var Quartetto Italiano, der blev dannet helt tilbage i 1942, hvor fire unge musikere i Siena mødtes og besluttede sig for at sætte Italien på kammermusikkens landkort. 
 
De fire var Paolo Borciani (førsteviolin og grundlægger), Elisa Pegreffi (andenviolin), Piero Farulli (bratsch) og Franco Rossi (cello). I begyndelsen kaldte de sig Den nye italienske kvartet, men fik snart så høj en status i de kunne stryge ordet Nuovo. 

 Det skal tilføjes, at man efter Farullis død i 1977 fik Dino Asciolla som ny bratschist. Men efter en Israel-turné og visse interne stridigheder opløstes kvartetten i 1980.
 
Men i LP-æraens glanstid i 1960’erne og 1970’erne havde dens indspilninger, især på Philips, kultstatus. De spillede med en underskøn klang og i øvrigt perfekt, helt efter bogen. Det kan man overbevise sig om ved at erhverve en ny boks med 37 cd’er med alle kvartettens optagelser på Decca, Philips og DGG. 
 
De første skiver i boksen er endnu i mono, men af okay lydmæssigt kvalitet, og stereo-indspilningerne fylder langt mere. Og det er ikke småting, man får med de fire fremragende strygere: 
Samtlige Mozarts 23 strygekvartetter plus adagio og fuga (KV546) og den himmelske klarinetkvintet (KV581) med Antoine-Pierre de Bavier som solist, meget andægtigt spillet, plus alle Beethovens 16 strygekvartetter, inklusive ”Grosse Fuge”, opus 133. 

Dertil kommer alt, hvad Brahms, Schumann og Webern skrev i genren samt et fint udvalg af Haydns og Schuberts strygekvartetter. 
 
Der er talrige andre komponister repræsenteret i boksen, således Debussy og Dvorák samt Borodin (men ikke Tjajkovskij), Ravel og Verdi. 
 
På den 37. og sidste skive får man Brahms’ klaverkvintet i F-dur, opus 34, med Maurizio Pollini ved tangenterne. Det er virkelig en bonus, der batter noget!

Vilde Frangs yndlingskoncerter

4 stjerner

Vilde Frang – Britten and Korngold – violin concertos – Frankfurt Radio Symphony – James Gaffigan – Werner Classics 0825646009213

I den booklet, der følger med den 29-årige Vilde Frangs nyeste cd-udgivelse, skriver den norske violinist indledningsvis: ”Det har længe været et ønske for mig at forene to af mine yndlingskoncerter i ét album: Korngolds senromantiske værk i stærk kontrast til Brittens ikke mindre intense univers – for mig et af de største dramaer i violinens repertoire.”

Violinkoncerterne falder tidsmæssigt sammen, idet de blev komponeret i slutningen af 1930’erne. De to komponister, østrigeren Erich Wolfgang Korngold (1897-1957)og englænderen Benjamin Britten (1913-1976) opholdt sig på det tidspunkt i USA af hver deres grund, og opførelsen af deres violinkoncerter måtte vente nogle år. Brittens violinkoncert, opus 15, blev spillet i New York i foråret 1940, mens Korngolds opus 35 først blev holdt over dåben i St. Louis i februar 1947, hvor den legendariske Jascha Heifetz tog sig af solostemmen.

Korngold, der var jøde, havde lovet sig selv og omverdenen, at han kun ville komponere filmmusik, indtil Adolf Hitler var endegyldigt besejret. Og han havde faktisk skabt sig en fornem karriere i Hollywood, hvor han blandt andet komponerede musikken til ”Robin Hood”. Det kom til at påvirke vurderingen af hans værker. Om hans violinkoncert skrev en giftig tysk kritiker således, at den rummede betydeligt mere ”Korn” end ”Gold”. 
 
Frangs violinspil er præget af en fuldtonende klang, kraftfuldt og sikkert. Optagelserne stammer fra sommeren 2015, og hun bliver fint akkompagneret af Frankfurts Radiosymfoniorkester dirigeret af den 36-årige amerikaner James Gaffigan. Efter et par gennemlytninger finder jeg Britten noget mere spændende at lytte til end Korngold, men det er dybest set en smagssag, om man synes, der er lige lovlig meget Hollywood-glasur over sidstnævnte – man får i det mindste lejlighed til at svælge i senromantiske klange.

kultur@k.dk