Der mangler 37.332 kommaer i Knausgårds ”Min kamp”

Man kunne ønske sig at man i skolernes danskundervisning ville afsætte lidt tid til at lære eleverne de fem regler der sættes komma efter. De er helt ærligt ikke svære at forstå

Læseren slipper for næsten 40.000 kommaer, der skulle have været sat i oversættelsen af Karl Ove Knausgårds ”Min kamp”, hvis ellers den danske oversætter havde brugt det gode gamle komma. Godt hun undlod det, mener Niels Davidsen-Nielsen, der lever fint uden de 40.000 kommaer.
Læseren slipper for næsten 40.000 kommaer, der skulle have været sat i oversættelsen af Karl Ove Knausgårds ”Min kamp”, hvis ellers den danske oversætter havde brugt det gode gamle komma. Godt hun undlod det, mener Niels Davidsen-Nielsen, der lever fint uden de 40.000 kommaer. Foto: Tore Meek.

I forfatteren Karl Ove Knausgårds monumentale seksbindsværk ”Min kamp” har oversætteren, Sara Koch, valgt ikke at indsætte startkommaer, det vil sige komma foran en ledsætning (også benævnt bisætning). I stedet har hun velsagtens sat kommaer stort set som Knausgård gør på norsk, og det tror jeg han er godt tilfreds med. I de mange artikler jeg efterhånden har læst om dette værk, har jeg heller ikke bemærket nogen indvendinger i den anledning. Sproget flyder let derudad, og jeg tror ikke der er mange læsere der har savnet de opbremsninger som startkommaet inviterer til.

Jeg blev nu nysgerrig efter at vide hvor mange startkommaer der skulle have været indsat i oversættelsen af ”Min kamp” hvis tegnsætningen havde været den gode gamle. Da hele værket er på 4148 sider, var arbejdet dette krævede, ikke just indbydende. I stedet udvalgte jeg derfor fra hvert af de seks bind en enkelt side og optalte hvor mange startkommaer der manglede. Det viste sig på de udvalgte seks sider at være 55, det vil sige at gennemsnittet pr. side var lidt over 9. Det tal gangede jeg med det samlede sidetal i ”Min kamp” og nåede frem til at der skulle have været indsat 37.332 startkommaer. Det fik mig til at udbryde: ”Kommatitis!”. Og det ville have krævet 37.332 ekstra anslag! Måske kunne forlaget have overvejet at udgive et supplementsbind med alle disse kommaer - til fri afbenyttelse.

Startkomma kan illustreres med en sætning som ”Du må melde dig nu, hvis du vil med” og står i modsætning til slutkomma, som i ”Hvis du vil med, må du melde dig nu”. Mens slutkommaet efter en ledsætning er obligatorisk, er startkommaet valgfrit. Det er altså også korrekt at skrive ”Du må melde dig nu hvis du vil med.”

Og hvorfor så denne valgfrihed i den ene af de fem enkle regler der sættes komma efter, når de fire andre - komma i opremsninger, ved parentetiske indskud, mellem helsætninger og efter ledsætninger - er obligatoriske? Det korte svar på det er at Sprognævnet da reglerne blev formuleret, anså fravær af startkomma som den løsning der førte til den mest hensigtsmæssige opdeling af tekster i informationsenheder, men at det ikke ønskede at genere de sprogbrugere der var vant til at sætte startkomma og glade for det. Hvad nævnet selv foretrak, fremgår af denne formulering i Retskrivningsordbogen (4. udgave, 2012, side 1007): ”I de tilfælde hvor det er valgfrit om man vil sætte startkomma, anbefales det at man undlader at sætte dette komma“”

Der bruges ikke startkomma i sprog som svensk, norsk, islandsk, engelsk, hollandsk og de romanske. Her følger nogle eksempler:

Jag vet att han är klok (svensk)/ Jeg vet at han er klok (norsk)/ I know that he is clever (engelsk)/ Ik weet dat hij wijs is (hollandsk)/ Je sais qu'il est sage (fransk)/ Sé que es listo (spansk)/ So che intelligente (italiensk).

Når man oversætter fra disse sprog til dansk, er det altså ikke nødvendigt at indsætte startkomma hver gang en ledsætning begynder. Da jeg sidste år holdt foredrag for en forening af oversættere og spurgte dem hvad de valgte at gøre, viste det sig at nogle undlod at bruge startkommaer når de oversatte fra disse sprog, mens andre indsatte dem. At der udgives mange bøger fra disse sprog uden startkomma i dansk, er der nu næppe tvivl om.

Hvis det virkelig er rigtigt - som man kunne læse på forsiden af Kristeligt Dagblad den 5. januar - at det hele sejler kommamæssigt i Danmark (jeg tillader mig at tvivle), og at der derfor er behov for at gøre noget, er det vigtigste at huske efter min mening at sprogbrugernes ret til at fravælge startkommaet ikke fratages dem. Det burde tilhængere af startkommaer uden vanskelighed kunne leve med, for de kan jo selv fortsætte med at sætte dem som de plejer. Efter de gældende regler er det helt korrekt.

Selv kunne jeg ønske mig at man i skolernes danskundervisning ville afsætte lidt tid til at lære eleverne de fem regler der sættes komma efter. De er helt ærligt ikke svære at forstå. Forudsætningen er blot at eleverne ved hvad man forstår ved en helsætning og en ledsætning.

Men det er vel heller ikke noget urimeligt krav.