I sommer, inden sneen lagde sig som en dyne over Norge, kom det frem, at den forholdsvis ukendte, men anmelderroste forfatter Karl Ove Knausgård i 2009 ville udgive en selvbiografi i seks bind, "Min kamp". Bøgerne ville blive udgivet på under et år og udkomme efter en pause på fem år fra forfatteren.
Som sagt, så gjort. 2500 sider om forfatterens liv er nu ved at finde vej til de norske og snart også danske læsere. De mange sider under den hitlerske titel vil fortælle om en frustreret mands liv. En frustration, der begyndte, da han voksede op med en alkoholiseret, psykopatisk far, der gjorde alt for at holde sønnen nede. Hvor historien ender, ved ingen endnu, da forfatteren sidder i Malmø og lægger sidste hånd på bind fem og seks. Han har låst sig inde og giver hverken interview om sit enorme projekt eller en kommentar til den kritik, der nu har rejst sig fra forfatterkolleger, der mener, at anmelderkorpset går i takt og glemmer at anmelde, fordi de bliver alt for betaget af det store, selvudleverende projekt.
Allerede inden den første bog ramte de norske boghylder, var projektet kendt af de fleste nordmænd, fordi forfatterens familie ville lægge sag an for injurier. 14 familiemedlemmer skrev i et åbent brev i den norske avis Klassekampen:
"Dette er bekendelseslitteratur og sagprosa, vi taler om. Judaslitteratur. Det er en bog fuld af insinuationer, usandheder, fejlagtig beskrivelser af personer, ren udlevering, der helt klart bryder med norsk lov på området."
Forfatteren havde selv sendt bogen til familiemedlemmerne og fik stor medieomtale på deres kritik af bogen, men det fik ham ikke til at ændre så meget som et komma.
Da han senere på året modtog den norske bogpris Brageprisen, sagde Knausgård om konflikten med familiemedlemmerne:
– Jeg er ven med dem, som jeg vil være ven med, og tilføjede:
– Kritikken har selvfølgelig påvirket mig.
I takketalen gjorde han også opmærksom på, at han aldrig ville have udgivet bind to i sit projekt, hvis ikke hans kone, Linda Boström Knausgård, ville det. Han fortalte på pressemødet efter prisoverrækkelsen, at alt postyret omkring udgivelsen har påvirket ham, og at det ikke er noget at tragte efter. For så vidt muligt undgår han derfor at læse norske aviser og internet-bloggere, der kommenterer hans bogprojekt.
I det hele taget har han lukket sig inde i sit hjem i Malmø, hvor han bor med sin kone og deres to børn. Imens raser debatten videre i hans hjemland, og i sidste uge fik debatten endnu mere benzin på bålet, da den ansete forfatter Jan Kjærstad over to sider i avisen Aftenposten gik til angreb på modtagelsen af bøgerne. Kritikken er rettet mod det norske anmelderkorps' modtagelse af bøgerne, men rummer også en kritik af forfatterens arbejdsmetoder.
"Hvad er grunden til, at der omkring en bog, som "Min kamp 1", kan danne sig sådan en enighed? (...) Hvis jeg ikke vidste bedre, så ville jeg tro, at det skyldes frygten for at blive nævnt ufordelagtigt i bind seks", skriver han.
Derudover kritiserer han, at Knausgård i interview fortæller, at han har måttet skrive tre sider på 20 minutter.
"Forfattere må selvsagt gerne lave myter om sig selv, men at folk tydeligvis tror på ham, det er da fantastisk. Hvad bliver det næste? At nogen siger, at de har skrevet en roman i søvne? (Wow! Han har skrevet en roman i søvne!)."
Kjærstad har læst 13 anmeldelser og undres over, at de er ens i opbygning, sprog og hyldest. Han understreger, at det ikke er en kritik af bøgerne, men af de billige point, forfatteren har fået ved at bruge det selvbiografiske. Han understreger også, at forfatteren sikkert helst så, at han blev mødt med modstand. Kjærstad er ikke alene om kritikken af anmelderne, som er blevet forelsket i projektet, fordi det er virkeligheden, som de genkender fra sig selv, og ikke nødvendigvis ny, banebrydende litteratur, som eksempelvis Knut Hamsun og Henrik Ibsen. Anmelderkorpset har selvfølgelig svaret igen og mener, at Kjærstad er fornærmet, fordi han ikke selv får samme modtagelse.
– Jeg studser over, at det skal være mistænkeligt, at så mange anmeldere kan lide bogen. Kan det ikke skyldes, at det rent faktisk er en god roman? siger Ane Farsethås, anmelder ved Dagens Næringsliv.
Imens familien, forfattere, litteraturkritikere og forskere skændes om bøgernes berettigelse, har nordmændene for alvor taget bøgerne til sig, og forlaget Oktober har nu trykt bøgerne i et oplag på 62.000. Bog nummer fire bliver snart udgivet i Norge, og værket forventes at være komplet med udgivelse af den sjette bog, der antagelig vil udkomme inden juni i år.
Forfatteren har allerede tjent over tre millioner kroner på bøgerne. Spørgsmålet er, om den pris er god nok for at udlevere alt om sit liv.