Fanger du de skjulte religiøse spor i Star Wars?

I Star Wars-filmene kæmper de gode mod de onde. De gode bruger "den lyse side" og de onde ...

I Star Wars-filmene kæmper de gode mod de onde. De gode bruger Den lyse side og de onde Den mørke side af Kraften - den mystiske, guddommelige kilde til styrke for både de gode og de onde i filmuniverset. Den syvende Star Wars-film, The Force Awakens har premiere i dag. Foto: Lucas Film/Publicity-foto

I den første ”Star Wars” fra 1977, som egentlig er den fjerde i filmserien, personliggøres kampen mellem det gode og det onde i lyssværdduellen mellem den onde Darth Vader og hans tidligere læremester Obi-Wan Kenobi (billedet). Foto: Lucasfilm

Lucas var religiøs, ikke udpræget kristen, men inspireret af forskellige religioner også fra Østen.
Markus Davidsen

”Star Wars” er kampen mellem det gode og det onde og gennemsyret af bibelske og mytologiske referencer. Filmens univers er grundkristent og efter fire årtiers biografsucces stadig relevant, påpeger religionssociolog

”Når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft,” siger Jesus i begyndelsen af Apostlenes Gerninger, der skulle være skrevet af apostlen Lukas.

Kraften er også i centrum i en anden Lucas-fortælling - nemlig i George Lucas' Star Wars-film. Og i dag har den syvende og længe ventede film, ”The Force Awakens”, instrueret af J.J. Abrams, verdenspremiere.

”Må kraften være med dig” er en gennemgående hilsen og velsignelse i filmene.

Den amerikanske instruktør gik selv i søndagsskole som metodist som barn, og det kan mærkes på hans episke fortælling, der er gennemsyret af kristne og jødiske spor i det fantasiunivers, han først skabte i 1977, og som siden har fået sit eget liv med fans i hele verden.

Nogle dyrker ligefrem filmene som en religion, som ikke kun trækker på kristendommen, men i new age-stil også plukker fra buddhisme, filosofien og psykologien, hvor den guddommelige ”kraft” også kan opfattes som den kollektive bevidsthed. Men grundfortællingen som en lang kamp mellem lyset og mørket, der prøver at trækker gode folk over på ”den mørke side”, er gennemsyret af bibelske referencer.

I første film møder vi den jomfrufødte, udvalgte dreng Anakin, der som en anden Moses er født som slave, men som en Kristus-figur er født til at bringe balance i verden, Kraften. Han oplæres som jediridder, en slags mellemting mellem en munk, en samurai, en gammeltestamentlig profet og en engel. For ligesom englene er lysets tjenere, findes de faldne engle, sitherne, der tjener den mørke side, også i ”Star Wars”-universet. Men som i Bibelen er de største ofte de mindste.

Jedi-mesteren Yoda er således kun en lille grøn mand med store ører, men er lysende hurtig med både lyssværd og visdomsord, der altid falder i omvendt syntaks, der ofte rimer på bibelske sandheder.

Mens ordene ”Frygt ikke” går igen i hele Bibelen, er det også Yodas pointe, at ”frygt er vejen til den mørke side. Frygt leder til vrede, vrede leder til had, had leder til lidelse”, som han siger.

Og den vej kommer Anakin også til at gå ned ad. Han savner sin mor og frygter at miste hende, og da hun bliver dræbt, bliver han vred, men da han vil tage hævn på de onde, bliver han selv ond. Han bliver til mørkets fyrste Darth Vader i tredje film og vender sig mod sin gamle jedimester med de ekspræsident Bush-agtige ord: ”enten er du med mig eller også er du min fjende”. Men inden da har han nået at sætte en søn i verden, med apostelnavnet Luke, der i løbet af filmene 4-6, der var de oprindelige første tre, bliver den udvalgte, der kæmper på de godes side som jediridder.

Undervejs fristes Luke som Jesus i ørkenen, hvor faderen som Satan frister ham til at gå over til den mørke side, så de kan herske over universet sammen.

”Star Wars” er grundkristen ifølge tv-vært og mangeårig ”Star Wars”-fan Clement Kjersgaard.

”Hvis Jesus havde vandret på ørkenplaneten Tatooine, havde han søgt sine disciple blandt smuglere og eneboere i den smudsige havneby Mos Eisley. Og når Luke Skywalker træffer sit valg, vælger han ånden over sværdet: Han tror på sine sanser og slår lasersigtet fra,” skriver Kjersgaard i en kronik i dagbladet Politiken.

Den første ”Star Wars” var en helt ny måde at lave film på, der ikke siden er overgået af andre, mener Clement Kjers-gaard. Lucas skaber ifølge ham en illusion om en virkelighed, der føles rigtig, og fordi vi uden besvær kan træde ind i den, løser fortællingen sig fra de gængse skemaer.

Det tog ikke lang tid, før udøvende fra de fleste religioner meldte sig på banen for at pege på paralleller mellem filmens budskab og netop deres egen religions. Men kristne fortolkere har altid været i overtal, skriver den amerikanske religionshistoriker Julien Fielding i antologien ”Sex, politik og religion i 'Star War's” fra 2012.

De kristne fortolkere sammenligner blandt andet Jediridderne med middelalderlige korsriddere, Kraften med Gud og Lukes udvikling som en analog til det kristne budskab om at følge Jesus.

Det bemærkes naturligvis også, skriver Julien Field, at navnet Luke er en klar reference til apostlen Lukas, og at hans søster, Leia, er opkaldt efter Jakobs første kone og søster til Rachel.

Så er der filmens dualistiske fortælling om Han Solo (Harrison Ford) og Anakin Skywalker, senere Darth Vader, der begge gennemgår en genopstandelse, og at Vader til slut frelses fra sin ondskab.

George Lucas lægger ikke selv skjul på de religiøse referencer, fortæller religionssociolog Markus Davidsen fra universitetet i Leiden i Holland, der har udgivet en artikel om emnet i tidsskriftet Religionspædagogisk Forum.

”Lucas var religiøs, ikke udpræget kristen, men inspireret af forskellige religioner også fra Østen. Han har engang selv kaldt sig for kristen buddhist. De østlige referencer er tydeligt i Jeddiordenens fokus på positiv-negativ energi, men det bliver alligevel trukket i den kristne retning med jomfrufødsler og et tydeligt frelserbudskab. Det antydes jo kraftigt, at Kraften er fader til Anakin,” siger Markus Davidsen.

George Lucas var ifølge Markus Davidsen blevet træt af deprimerende socialrealstiske film, der var gennemgående for 1970'erne. Han savnede - ligesom kammeraten og kollegaen Steven Spielberg - noget mere opmuntrende med et ikke særlig sofistikeret budskab.

Lucas satte sig til at skrive et manuskript, der voksede sig større end en enkelt film og tydeligvis havde en lang forhistorie, der senere blev til de tre første film i serien. Han opfandt en ny verden i en galakse ”langt, langt borte” med en tydelig helt og skurk og en undertone af religiøsitet, der kunne skylles ned med talende robotter, intergalaktiske rumfartøjer og mærkelige fabeldyr.

”Det var et religiøst pædagogisk projekt. Han ville lave noget, der kunne give alle en tro på livet og mod på at kæmpe med deres egne små problemer i hverdagen,” siger Markus Davidsen.

I et interview i Time Magazine har Lucas selv udlagt teologien i ”Star Wars”:

”Jeg ville have Kraften med i filmen for at vække en bestemt form for spiritualitet hos unge mennesker - mere en tro på Gud end en tro på noget bestemt religiøst system. Jeg ville gerne sætte unge mennesker i gang med at stille spørgsmål om mysteriet. Jeg ville forklare de eksisterende religioner på en ny måde. Jeg ville formidle det hele.”

”Star Wars” er her efter snart 40 års kraftpræstationer i biografer verden over stadig så meget i pagt med tidsånden, at filmene bør indgå i undervisningen i kristendomskundskab i folkeskolens ældste klasser, mener Markus Davidsen.

”De religiøse idéer i filmene knytter sig fabelagtig godt til den moderne måde at tro på. 'Star Wars' er et sprog til at tale om de lidt vage idéer om det guddommelige, mange har i dag.”