Krig er grusomt, men det er vigtigt at få fortalt historierne, så vi forstår verden

Dykkeren og forretningsmanden Gert Normann Andersen åbner i dag sit private Sea War Museum i Thyborøn, der beretter om søslag under Første Verdenskrig. Krig er grusom, og ofrenes historier bør huskes, mener han

Gert Normann Andersen foran en montre, hvor alle effekter er udlånt af englænderen Nick Jellicoe, hvis farfar var admiral i den britiske flåde under Jyllandsslaget. Skibet er en model af ”HMS Iron Duke”, hvorfra admiralen styrede den britiske del af slaget.
Gert Normann Andersen foran en montre, hvor alle effekter er udlånt af englænderen Nick Jellicoe, hvis farfar var admiral i den britiske flåde under Jyllandsslaget. Skibet er en model af ”HMS Iron Duke”, hvorfra admiralen styrede den britiske del af slaget. . Foto: Nick Jellicoe.

Den aften og nat, maj blev til juni i 1916, klirrede ruderne i Thyborøns huse. Fra landsiden var der ingenting at se, men til gengæld var lyden så øredøvende høj, at ingen mennesker i Thyborøn kunne være i tvivl om, at noget voldsomt var på færde ude på havet.

Jyllandsslaget, også kendt som Søslaget om Skagerrak, var det første og eneste søslag under Første Verdenskrig, hvor den tyske og den britiske flåde tørnede sammen. Med katastrofale følger. Da de sidste kanonsalver havde lydt, lå 25 skibe på havets bund, og op imod 9000 mænd var omkommet. Den historie, og flere til, fortælles fra i dag på et nyt museum i Thyborøn.

”Krig er grusom, men historierne er vigtige at fortælle for at forstå verden og for at mindes ofrene i respekt.”

Det siger Gert Normann Andersen, der er manden bag Sea War Museum Jutland i Thyborøn, hvor historien om Jyllandsslaget fylder det meste, men hvor alle Første Verdenskrigs fire års kamphandlinger med ubåde, luftskibe, mine- og destroyerkrig er i fokus.

”Der er meget få, der kender til Nordsøens betydning under Første Verdenskrig, måske fordi Anden Verdenskrig har stjålet det meste af opmærksomheden. Men nu fortæller vi historien og gør det på en måde, så vi ikke fokuserer på, hvem der var ven, og hvem der var fjende, men ærer søfolkene. Placeringen i Thyborøn er perfekt, fordi det var her ud for byen, det hele skete, og vi kan forholde os neutrale, ligesom Danmark officielt gjorde. Havde museet ligget i Tyskland eller England, ville det sandsynligvis havde taget parti,” siger Gert Normann Andersen.

Han er ejer af Danmarks største undervandsfirma, JD Contractor i Holstebro, og har dykket, siden han var ganske ung. Således er det ham selv, der har været med til at hente rigtig mange af de effekter, der nu har fået deres eget museum, op fra vragene i Nordsøen.

Lemvig Kommune har stillet en stor, rød bygning, der tidligere husede Kystdirektoratet, til rådighed, og foruden at udbrede kendskabet til havets krigshistorier fra Første Verdenskrig er der nu lagt op til et maritimt museumsmagasin, der også kan bruges i forskningsøjemed.

Blandt museets genstande er periskopet fra den tyske ubåd U 20, der i november 1916 strandede på den jyske vestkyst, men mest er det udstillede genstande som malerier, tegninger, fotografier og private ejendele, der fortæller krigsofrenes historier.

Ifølge Gert Normann Andersen har museet allerede haft stor bevågenhed i landene omkring os. Der vil således være flere udlånte effekter fra udlandet at kigge på. Blandt andet har englænderen Nick Jellicoe, som er barnebarn af den britiske øverstbefalende i Jyllandsslaget, admiral John Jellicoe, bidraget med effekter.

Gert Normann Andersen sammenligner sit museum med de mange D-dagsmuseer på Normandiets kyst og forventer et årligt besøgstal, der ligger på den gode side af 30.000.