Kritik: Ny Danmarks-kanon ligner national genoprustning

Kulturminister, Bertel Haarder holder idéseminar som forberedelse til sin Danmarkskanon. En række ...

Bertel Haarder (V) kunne lige så godt tage en tidligere kanon frem fra skuffen, mener professorer. Foto: Marie Hald/MOMENT/Institute / Scanpix Denmark

Hele projektet ligner en slags national genoprustning, man har set før, og virker lidt overflødigt.
Ole Thyssen, professor

Bertel Haarders (V) nye dannelsesprojekt minder om forrige kanoner, lyder det fra professorer, der efterlyser fokus på borgerdyder og den europæiske dimension

I sin Danmarks-kanon, der blev skudt i gang i denne uge og skal gøre danskere og nytilkomne til gode kulturbevidste borgere, peger kulturminister Bertel Haarder (V) blandt andet på højskolekulturen, andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen som vigtige områder. Men i så fald kunne ministeren lige så godt tage en tidligere kanon frem fra skuffen.

Det mener to professorer, der stod i spidsen for Demokratikanonen fra 2008, som Bertel Haarder også var med til at lancere.

”De områder, han nævner, er allerede med i den gamle kanon. Det ligner umiddelbart en gentagelse,” siger Ove Korsgaard, professor emeritus i historie ved Aarhus Universitet.

”Hele projektet ligner en slags national genoprustning, man har set før, og virker lidt overflødigt,” siger professor og dr.phil. Ole Thyssen fra institut for ledelse, politik og filosofi på CBS.

Idéen om at minde om baggrunden for udviklingen af det danske samfund er ifølge Ove Korsgaard fornuftig og aktualisereret af globaliseringen og flygtningestrømme. Men man bør pege på særlige borgerdyder i stedet for værdier, lyder opfordringen.

”Værdier kan bruges om alt muligt og er subjektive. Dydsbegrebet har en mere almengyldig karakter. Det kan eksempelvis være noget som civilcourage og mådehold,” siger Ove Korsgaard og henviser til en slags borgerdydskanon fra 1776, der skulle styrke og holde sammen på det daværende multinationale og flersprogede danske rige.

Den nye kanon indskrænkes for meget til det nationale, mener Korsgaard, der efterlyser europæiske referencepunkter som kristendommen, oplysningstiden og krige.

Ole Thyssen er enig:

”Danmark er på godt og ondt multikulturel, og jeg kan ikke pege på særlige danske værdier, som adskiller sig radikalt fra andre lande.”

Bertel Haarder har svært ved at se forskellen på værdier og dyder og påpeger over for Kristeligt Dagblad, at man i arbejdet med den nye kanon skal være opmærksom på de udenlandske påvirkninger, der ligger bag meget af det, der opfattes som det allermest danske.

En ny kanon er ifølge kulturministeren relevant – selv med gentagelser.

”Siden den forrige kanon er danskerne blevet mere kulturløse, og integrationsproblemerne er kun vokset.”