Nedtællingen har været i gang længe. Helt bogstaveligt skifter et stort display på facaden af Dokk1, Aarhus’ bibliotek og kulturcenter, udseende hver gang, der er gået et minut. For Rebecca Matthews føles minutterne kortere og kortere.
”Nogle dage undgår jeg at kigge på nedtællingen og skynder mig bare ind for at komme i gang med arbejdet,” svarer hun storsmilende på spørgsmålet om, hvor parat hun er.
Men jo, hun er parat. Næsten da. Som direktør for Fonden Aarhus 2017, årets europæiske kulturhovedstad, indtager hun værtinderollen, når festlighederne begynder den 21. januar. Og som enhver anden, der venter gæster, har hun også opgaver, der skal klares i sidste øjeblik.
Det gælder blandt andet opgaven med at gøre kulturhovedstadsprojektet kendt uden for Aarhus og Region Midtjylland. En undersøgelse fra analyseinstituttet Epinion, der blev gennemført i november, viser, at 95 procent af aarhusianerne er helt med på, at deres by og region er kulturhovedstad her i det nye år. Det samme gælder 78 procent af borgerne i Region Midtjylland, mens det i resten af Danmark kun er 44 procent, der er opmærksomme på begivenheden.
På spørgsmålet om, hvorvidt det er tilfredsstillende, at under halvdelen af danskerne uden for Aarhus og Midtjylland er klar over, at Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad, svarer direktøren roligt, at det er fint, fordi det meget snart vil ændre sig.
”Når vi først kommer i gang, vil mennesker involvere sig, og begivenheden vil gradvist blive mere og mere interessant også for folk andre steder i Danmark. Åbningen bliver sendt live på DR, hvilket betyder, at du kan sidde hjemme i din lænestol og følge med. Det, tror jeg, vil skærpe interessen og de positive følelser omkring kulturhovedstaden,” siger Rebecca Matthews og fortsætter:
”Vi oplever en stor, positiv bevågenhed fra udenlandske medier om det kulturelle mekka, som Aarhus 2017 bliver, og jeg tror, at også resten af Danmark undervejs vil få et stort hjerte for Aarhus og Region Midtjylland.”
Rebecca Matthews har arbejdet med kultur det meste af sit liv og har de seneste tre et halvt år siddet for bordenden i den organisation, der styrer Europæisk Kulturhovedstad Aarhus. Det var overraskende for de fleste, at hun fik jobbet, og i begyndelsen var hun en fremmed fugl, der blev mødt med sporadisk kritik i kulturlivet. Til gengæld var Danmark og Jylland ikke helt ukendt land for den 48-årige brite, da hun kom til Aarhus 2017 fra sit job hos British Council i New York. For ægtefællen Christina Herzog boede i Højbjerg syd for Aarhus, og Rebecca Matthews tilbragte weekenderne der, så ofte det var muligt. Nu er hun fuldtidsaarhusianer og mere end godt og vel fuldtidsarbejdende. For presset er stort. Med et budget på 453 millioner offentlige og private kroner er der fra alle sider en forventning om, at nu der skal leveres.
Fra sit spartansk indrettede kontor på Dokk1 med glasvæg og udsigt til havnen ligner hun en, der bestemt har tænkt sig at levere. Som altid ulasteligt klædt i blazer og matchende tørklæde taler hun med sikkerhed i stemmen om det, hun brænder for: at skabe kulturelle arrangementer og forbindelser af enhver art, der kan gøre en positiv forskel i menneskers liv. Hun har set det igen og igen: at mennesker fra forskellige lande, religioner og kulturer føres sammen af den stemning af muligheder, som kunst og kultur kan fordre.
”Jeg tror meget på den kraft, der er i kunst og kultur. En kraft, der kan udligne forskelle, danne os, berige os, underholde os – ja, ændre os som mennesker. Vi kalder vores kulturhovedstadsår for en fejring, men det er lige så meget et overvejelsernes år, hvor vi kan stille store og vigtige spørgsmål om verden og om os selv. Det kan kulturen nemlig gøre på en nysgerrig måde, som hverken politik eller økonomiske og sociale sammenhænge kan,” siger Rebecca Matthews og peger i samme ombæring på det nuværende Europa som skueplads for alt, hvad der er vigtigt.
”Vi er den første europæiske hovedstad, der træder frem på scenen efter Brexit og det stadig mere fragmenterede Europa. Da et flertal af befolkningen i Storbritannien valgte at trække sig ud af EU og dermed sagde: Vi er vores egen kultur og ikke del af en europæisk identitet, var det rystende. For selvfølgelig er de det, det er vi alle i Europa. Jeg føler et ansvar for at fremhæve både diversitet og sammenhæng i kulturhovedstadsåret,” siger hun.
Ifølge Rebecca Matthews kan netop kultur være en forløsende metode til at kigge på diversitet og sammenhæng. Fordi vi, forenklet sagt, læser den samme bog, blot i forskellige oversættelser.
”Med Aarhus 2017 har vi en platform, hvor vi har Europas øjne hvilende på os. Vi må aldrig blive en kulturhovedstad, der kun består af fyrværkeri og popcorn. Det ligger heller ikke i den danske mentalitet. Nej, jeg vil gerne have 2017 til at blive et år med brillant kunst og kultur og samtidig et år, der stiller eksistentielle spørgsmål. Det er mit store håb, at folk vil tænke: Det var et helt specielt år, som jeg virkelig blev berørt af,” siger hun, der forstår dansk, men stadig foretrækker at blive interviewet på sit modersmål.
Det overordnede slogan for Aarhus 2017 er ”Let’s rethink” (lad os gentænke). Temaet var allerede opfundet, da Rebecca Matthews trådte til i juni 2013, et års tid efter, at Aarhus havde vundet over Sønderborg om at blive den danske europæiske kulturhovedstad. Dengang hed det dog bare ”Rethink”.
”Jeg ændrede det til ’Let’s rethink’, for jeg ville hellere have det til at lyde som en invitation frem for en ordre. ’Let’s rethink’ er for mig mere en tankegang end et egentligt tema. Kulturhovedstaden er en kulturel platform, hvor vi vender ting på hovedet og opfinder nye vinkler. I alt, hvad vi gør, skal der gerne være indbygget en vis risiko, for det skaber nye muligheder.”
Hvad vil være gentænkt efter 2017?
”For mig er det vigtigste, at Aarhus og hele regionen vil have fået fornyet selvtillid til at sende et blik udad mod verden. Det kan være flere turister, der bruger mere tid og flere penge her. Og det kan være menneskers engagement i kultur, der har fået et løft. Det skal være så meget mere end en stor fest, det skal være en måde, mennesker mødes på med stolthed og selvværd. Programmet er meget stort, og der er en indbygget risiko for, at der vil opstå en slags kulturel træthed. Det er imidlertid mit håb, at alle vil finde mindst ét moment, der gør usletteligt indtryk, og som gentænker dem på en eller anden måde. Måske elsker de det, måske hader de det. Begge dele er lige godt, for det værste, der kan ske, er, at de efterlades ligeglade. ”
Hvad har været den sværeste udfordring undervejs?
”Det har været mediernes utålmodighed. Som leder af en europæisk kulturhovedstad får du som udgangspunkt en tom arena og ordren: Få noget til at ske! Der er ingen penge, ingen medarbejdere og intet program. På den baggrund kan det være vanskeligt, at medierne hele tiden spørger: Hvad skal der ske? Mit svar var i begyndelsen altid: Jeg er i gang med at lytte, og derefter kommer strategien for, hvordan vi gør det. Jeg forstår selvfølgelig fuldstændig, at folk vil vide, hvad der skal ske, men du er jo nødt til at have noget at fortælle dem, og det er ikke interessant at fortælle om en forretningsplan og søgning efter penge. Nogle medier har været mere negative, end de behøvede, men det, føler jeg, er vendt nu, hvor vi er tæt på. Det er glædeligt, for medierne er en vigtig stemme for projektet. Og der er jo altså en god historie at fortælle.”
For Rebecca Matthews har det også været en stor udfordring at få de 19 kommuner i Region Midtjylland til at have fælles fodslag. Samtidig var hun længe frustreret over, at der gik så relativt lang tid, inden de statslige midler til kulturhovedstadsprojektet faldt på plads.
Allerede inden Aarhus 2017 er kommet i gang, er der fokus på, hvad der skal ske bagefter. Det engelske begreb ”legacy”, der betyder arv, bliver brugt flittigt, og allerede til marts vil Rebecca Matthews og hendes hold præsentere en plan for, hvad der skal komme efter Aarhus 2017.
”Vi ønsker ikke, at det bare skal være en faldskærm, som vi folder sammen og siger: Det var dét spring. Aarhus 2017 er en stor investering, der er finansieret af både statslige og private midler, og det handler selvfølgelig om at skabe en blivende effekt. For mig er arven noget, der har været tænkt ind helt fra begyndelsen. Vi skal kunne levere på den lange bane, og det kommer vi også til. Hvad der er helt sikkert, er, at der kommer en større tilstrømning af turister til Aarhus og regionen, og det gælder ikke kun i 2017.”
Hendes egen kontrakt udløber først ved udgangen af 2018, og hun forventer selv at blive den, der låser og slukker.
Hvad med din egen ’legacy’, har du nogen planer?
”Søvn ville være en dejlig ting,” siger hun og slår en latter op.
”Men altså helt ærligt, alt efter 2017 vil føles som et antiklimaks, og jeg tænker faktisk ikke på min egen personlige fremtid lige nu.”