For bare et par generationer siden var landbokulturen i Danmark tæt forbundet med husflid. Kroppen og ikke mindst hænderne var altid i gang med et eller andet, og det var, også i fritiden, nærmest utænkeligt for folk på landet at sidde uvirksomme hen.
Det var vigtigt at få produceret tøj, redskaber og andre nødvendige ting. Men samtidig var det langtfra ligegyldigt, hvordan det, der blev produceret, kom til at se ud. Funktionalitet og æstetik gik hånd i hånd.
Tabet af den håndværksbaserede landbokultur og et fællesskab blandt fire danske kunstnere med rødder i landbruget har givet anledning til en anderledes kunstudstilling, der åbner i denne uge. ”Stederne ER der” hedder udstillingen på Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup, hvor deltagerne er de fire tekstilkunstnere Inge Bjørn, Annette Holdensen, Randi Nygaard Lium og Anne Marie Egemose. Kunstnerne spænder aldersmæssigt fra 60 til 92 år.
”Vi er alle gårdmands- eller husmandsdøtre og er rundet af den særlige vedholdenhed, der var over for praktisk arbejde i den landbokultur, vi kommer fra. Samtidig er den kultur også vores moralske holdepunkt. Vi er dannet af højskolebevægelsen og respekten for naturen,” siger Anne Marie Egemose.
Hun væver skulpturelle installationer og billeder i materialer som bast, hør og bomuld. Inge Bjørn arbejder blandt andet med søjler i silke, hør og uld, Randi Nygaard Lium med billedvævning i uld og Annette Holdensen viser på udstillingen blandt andet en stor kurv, der er flettet af hvedeaks.
Museumsinspektør Anette Møller, Dansk Landbrugsmuseum, ser en tydelig sammenhæng med landbokulturen i de fire kvinders kunst.
”Det ses i deres materialevalg,” siger hun og tilføjer:
”De forbinder sig til den gammeldags husflid, samtidig med at de er kunstnere på et højt professionelt niveau.”
Udstillingens fire kunstnere har en lang fælles historie. De er vandret ind og ud af hinandens personlige og professionelle liv og gennem en stort set ens opvækst på landet har de skabt en fortrolighed med det livs særlige forudsætninger for erindring og sansning. Og så har de alle valgt væven som udgangspunktet for en kunstnerisk løbebane.
Professor emeritus ved Aarhus Universitet Ove Korsgaard, der blandt andet har skrevet om dansk landbokultur i sin erindringsbog ” Solskin for det sorte muld – om slægt og folk”, mener, at samtiden har glemt sammenhængen mellem landbokultur og smukt håndværk.
”En udstilling som den på Dansk Landbrugsmuseum kan minde os om, hvor meget der er gået tabt. I dag forbinder vi ikke landbrug med noget smukt og æstetisk gennemtænkt, tænk bare på de grimme landbrugsbygninger som vi ser, når vi kører langs de danske motorveje. Men tidligere var der en tæt sammenhæng mellem funktion og æstetik på landet,” siger han og fortsætter:
”Det var en udtalt ambition i landbokulturen, at tingene skulle se pæne ud. Håndværk, havearbejde, vævning, strikning og gymnastik havde naturligvis en klar funktion, men aktiviteterne blev udført med en ambition, der rakte ud over funktionen. Ambitionen var at forme identiteten ved at synliggøre de værdier og dyder, der prægede kulturen. Identitet er ikke noget, vi fødes med, den formes af det vi får ind i sindet via brugen af kroppen, hånden og hovedet,” siger Ove Korsgaard.
”I dag udgør kunsten en selvstændig sektor i samfundet. Det var ikke tilfældet i landbokulturen, her hang tingene sammen, og det kan en udstilling som ’Stederne ER der’ tydeliggøre for os,” mener han.