Selvom hun har en lang række roste udstillinger bag sig, og i flere år haft godt gang i sin kunstneriske karriere, blev Mie Mørkeberg alligevel overrasket, da hun blev valgt til at lave en ny altertavle til Skjern Kirke.
Det var meget modigt af menighedsrådet at vælge en så ung kunstner, i stedet for at satse på en af de mere sikre, ældre kunstnere, siger den 28-årige maler, der oprindeligt blev anbefalet til opgaven af Akademirådets afdeling for kirkekunst.
Det er første gang, den akademiuddannede Mie Mørkeberg skal arbejde for kirken.
Jeg kan godt frygte, at jeg ikke har viden nok. Derfor overvejede jeg også nøje, om jeg turde tage springet. Når jeg har sagt ja, er det fordi, jeg er tryg ved, at menighedsrådet kender min maleriske, ekspressive stil. De er også klar over, at jeg i min kunst bruger mange symboler, som jo netop fungerer godt i en altertavle, siger hun.
Menighedsrådet i Skjern har nu godkendt hendes foreløbige udkast til arbejdet, der består i at overmale den eksisterende altertavle fra 1600-tallet og erstatte de mange små billeder med helt nye og personlige fortolkninger.
Ud over de givne rammer har der ikke været nogen faste krav. I princippet har jeg kunnet male hvad som helst. Men for at skabe en personlig forbindelse til min kunst, har jeg dels valgt at male et landskab, der skal give følelsen af at kigge ud gennem tavlen, og dels at bruge de kristne symboler brønden, fisken og regnbuen, som jeg ofte selv bruger i mine billeder, siger hun.
Som en række andre kunstnere i samtiden er Mie Mørkeberg kendt for at blande den genkendelige virkelighed med mareridtsagtige elementer, hentet fra underbevidsthedens sorte dyb. I arbejdet med sine ofte groteske billeder benytter hun det efterhånden lidt slidte psykoanalytiske begreb Das Unheimliche, der frit kan tolkes som det uhyggelige i det ellers hjemlige. Og som handler om en tilbagevenden af familiære fænomener og følelser, der har været fremmedgjorte og undertrykte.
Men jeg har nu ikke tænkt mig at flette mit arbejde med det freudiansk underbevidste ind i min altertavle til Skjern Kirke. Alligevel vil jeg forsøge at male mine sorte farveplamager ind i tavlen for at få den til at hænge sammen.
I min skitse er der for eksempel en brønd, hvorfra der kommer noget sort op, der sprøjter. I rigtig størrelse vil den sorte klat blive mere tydelig, så det kan da godt være, at de bliver lidt overraskede i menighedsrådet, når de ser resultatet, siger hun med et lille smil og forklarer, at de sorte sprøjt dækker over en identitet.
De skal ikke ses som en maske, men snarere som en sløring. En intethed. Noget man kan dykke ned i. Men det sorte er ikke ment som et fuldstændigt tomrum af ingenting. I min tavle er hyrdens ansigt for eksempel sort, og går man ud fra, at hyrden er Gud, der skal lede fårene, har jeg sløret Guds identitet.
Mie Mørkeberg har valgt sine farver ud fra de kulører, der allerede er i kirkens mosaikvinduer i dag. For at fremhæve billederne bliver grå den gennemgående farve i tavlens udskæringer og i landskabets høje horisont. En kraftfuld regnbue forbinder brønden i venstre side med de to øverste billeder og marken til højre i altertavlen.
Øverst, ovenover et fladt landskab, ser man en sort flade, hvor en enkelt stjerne skinner, enten som symbol på jødernes nyfødte konge eller blot som en stjerne i det store univers.
Både i det jeg ellers laver, og i min altertavle, er der noget i det sorte ud over stjernen noget i mørket, man ikke kan tage og føle på, og som ikke kan forklares. Generelt vil jeg gerne have, at folk får deres egen personlige tilgang til tavlen, og at den åbner for mange forskellige læsninger.
Jeg håber, at min altertavle kan være et modspil til alle sindsstemninger, og at den kan deltage i alt lige fra begravelse til barnedåb, siger hun.
Mie Mørkeberg vil ikke umiddelbart kalde sig selv kristen, men arbejdet med altertavlen har givet hende et nyt forhold til religionen.
Tidligere vidste jeg ikke, hvor jeg stod i forhold til troen. Det ved jeg nok stadig ikke helt, men jeg føler, at min tro er i udvikling, og at jeg er blevet lidt klogere på mig selv.
Jeg har ikke tid til at læse, men mens jeg arbejdede i atelieret har jeg hørt Bibelen på lydbånd op til flere gange. Det har været enormt spændende, og det har givet mig en betydelig viden, siger hun og tilføjer:
Jeg synes, det er interessant at tænke over, at jeg nu som kunstner bliver en del af en lang, traditionel historie. Det stikker helt sikkert dybere at lave noget for kirken end at sælge et maleri til en privat køber. Det giver mening, at ens værk bliver foreviget i en kirke. Faktisk har det af og til været lidt svimlende.
Hun kunne godt ønske, at flere unge kunstnere fik lov til at arbejde i kirken, selvom det har været en stor og udfordrende opgave, og man sjældent bliver klædt på til sådanne opgaver på akademiet.
Jeg kan ikke forestille mig noget sværere, selvom menighedsrådet i Skjern har været utrolig åbne over for mig og mit projekt.
Jeg har bestemt ikke mistet modet til at lave flere altertavler, men der skal nok gå lidt tid, før jeg igen skal lave noget for kirken. Jeg vil gerne kunne adskille mine andre værker fra kirkekunsten, for generelt vil jeg helst ikke blive sat i bås, hverken som kirkekunster eller som ung, kvindelig kunstner, der kun arbejder med das Unheimliche, siger Mie Mørkeberg.
