Artiklen er fra 2010, men igen aktuel efter at værket "Rolexgate" er blevet stjålet fra et kunstmuseum. I artiklen forklarer kunstneren om sine tanker om værket.
Han har gjort det før. Provokeret og skabt harme med sine kunstværker. Marco Evaristti har anvendt blod fra ofre for trafikulykker, brugt sit eget fedt til at lave mad med, og placeret levende guldfisk i blendere.
Denne gang har han fat i tænderne fra ofre for holocaust, og det vækker debat rundtom i verden og i jødiske kredse i særdeleshed.
Den chilenskfødte kunstner har købt 1,7 kilo tænder med guldfyldninger, smeltet guldet og anvendt det i værket "Rolexgate", der forestiller indgangspartiet til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. Værket udstilles den 27. januar i København som en del af markeringen af "Auschwitz-dagen".
Da "Rolexgate" tidligere blev udstillet på en kunstmesse i Berlin, opstod der dog så meget uro blandt publikum, at det kontroversielle værk hurtigt blev fjernet igen.
Ifølge formand for Mosaisk Troessamfund Finn Schwarz sætter værket tanker i gang hos danske jøder.
"Det er ikke ligefrem sympatisk. Jeg er ikke personligt forarget, men jeg forestiller mig, at nogle bliver det. Det er meget følelsesbetonet," siger Finn Schwarz.
Ifølge ham følger værket et spor af den absurditet, holocaust netop var. Det anskueliggør på en måde det absurde og uforståelige, forklarer han.
Janne Laursen, museumsdirektør for Dansk Jødisk Museum, afviser Marco Evaristtis værk.
"Hvis det er sandt, at værket er lavet af guld fra jødiske holocaust-ofres tænder, så betragter museet det som en videreførsel af den systematiske berøvelse af jøders ejendom under holocaust, ligesom plyndret kunst. Den type af objekter vil vi ikke udstille på museet eller optage i museets samling," siger hun.
Marco Evaristti, der selv har en jødisk baggrund, er enig i, at der er tale om et særligt følsomt emne, og han mener, at reaktioner som den i Berlin ikke helt kan undgås.
"Det gælder om at få folk til at tænke over livet. Det ville være ærgerligt, hvis det ikke betød noget som helst."
Kan du forstå, at der er mennesker med personlige relationer til holocaust, der finder værket forargeligt?
"Problemet opstår, når folk ser værket som et objekt. Det handler ofte om uvidenhed. Kender man pointen med værket, vil man reagere mere positivt.
Jeg inddrager altid en del af virkeligheden i mine værker. Et kunstværk er løgn. Men det repræsenterer virkeligheden. Jeg tager bare et skridt længere og bruger en del af virkeligheden. Det gælder blod, mit eget fedt, fisk og nu disse tænder."
Hvad er pointen så?
"Budskabet er positivt. Jeg vil vise de forfærdelige ting, der skete. Der en tendens til, at folk glemmer fortiden. Men visse ting kan ikke glemmes. Jeg ønsker ikke at provokere, men at fremskaffe konfrontation og dialog. Se bare, hvad der skete i Jugoslavien. Vi har ikke lært noget som helst. Og det kan ske igen."
Du fik fat i tænderne hos en mand i Østrig. Hvorfor lige dig? Og tænker du på ofrenes efterladte?
"Det var en lang proces. Jeg rejste til Tyskland og Østrig for at købe gamle våben og kom ved et tilfælde i kontakt med manden. Jeg måtte forklæde mig og klippe mit hår af, så jeg lignede en nynazist.
Jeg har det ikke dårligt med det, jeg gjorde. Jeg vil hellere, at tænderne er i mine hænder end i lommerne på nazister og skumle samlere."
Hvorfor hedder dit værk Rolex-gate?
Schweiz er kendt for sine Rolex-ure. Landet erklærede sig neutralt under krigen, men jeg sætter spørgsmålstegn ved deres neutralitet. Jeg tror ikke på, at Schweiz ikke modtog guld fra nazisterne.