Et 30-sekunders videoklip, lagt på Facebook af tv-kanalen DR K, har de seneste par uger skabt en ny og temmelig anderledes debat om kvinders brug af tørklæder. Klippet er fra udsendelsen ”Kunstnerens lærling”, hvor Anders Morgenthaler besøger kunstfotografen Trine Søndergaards atelier. Hun viser ham blandt andet sine billeder af Fanø-kvinder, der er iklædt den traditionelle folkedragt med tilhørende hovedbeklædning. ”Nogen mener, det ligner en burka,” siger hun i videoklippet, som DR har lagt på Facebook under overskiften ”Burka på Fanø?”.
Det fik blandt andet Jens Jonatan Steen, medstifter af tænketanken Cevea, til at reagere. Han beskylder DR for at lægge videoen på nettet i multikulturalismens hellige navn for at vise, at danske kvinder historisk har tildækket ansigtet, ligesom nogle muslimske kvinder gør det.
På samme måde reagerede kommunikationsrådgiver og debattør Christian Marcussen over for en Facebook-deling af billedet af en gammel 20-krone-seddel, hvor Pauline Maria Tutein fra midten af 1700-tallet på et billede dækker håret med en kyseagtig hovedbeklædning.
”Billedet er den seneste variant af det, jeg kalder min-mormor gik også med tørklæde-argumentet, som også omfatter billederne af kvinder på Fanø,” siger han og tilføjer:
”Problemet er bare, at det ikke er en sammenligning, der giver mening. Tøj er ikke bare tøj. Når man vælger at iklæde sig et muslimsk tørklæde, så vælger man et religiøst og kulturelt symbol til. Dertil ligger der en væsentlig adskillelse fra folkedragten. Det ene er der noget ideologisk i, det andet er praktisk arbejdstøj,” siger Christian Marcussen.
Kanalchef på DR K Flemming Hedegaard Larsen afviser, at videoklippet er et forsøg på multikulturradikalisme:
”Vores idé med det er at få folk til at reagere og reflektere. Det er lykkedes fint i dette tilfælde, hvor jeg faktisk synes, der har været en meget sober debat om, hvordan man kan opfatte egnsdragter. Overskriften ’Burka på Fanø?’ havde blot det formål at gøre folk nysgerrige,” siger han.
I Nordby på Fanø sidder Stinne Berg og undrer sig en smule over debatten. Hun har skrevet flere bøger om Fanøs historie og har selv syet op til flere af de traditionelle dragter, der stadig bruges, når der er Fanniker- og Sønderhodag på øen om sommeren. Til dragterne hører hovedbeklædningen en strude .
”En strude er skabt til at holde huden hvid, for i gamle dage var det ikke fint at blive solbrændt. Samtidig blev den brugt som værn mod sand og vind, når kvinderne arbejdede udendørs. Derfor dækker den både munden og næsen, så kun øjnene er fri gennem en smal sprække,” forklarer Stinne Berg.
Hun synes ikke, at sammenligningen med burkaen er helt hen i vejret.
”I princippet gør en strude det samme som en burka,” siger hun.
Stinne Berg oplever i øvrigt en stigende interesse for Fanø-dragten, der har været brugt på øen i 300 år. Sidste vinter sad 10 kvinder og syede dragter sammen, og denne vinter er syholdet helt overtegnet.
”Der er en stærk fornemmelse af, at skal vi nå at holde traditionerne i hævd og lære syteknikken, før de gamle forsvinder, så er det nu,” siger hun, der selv har så mange dragter, at hun kan klæde hele familien på til Fanøs særlige festdage.
Videoklippet er blevet delt 450 gange på Facebook og har fået op mod 100 kommentarer.