Ledelse er praksis

Dronningens ceremonimester, Kim Kristensen, har skrevet en bog om ledelse.

Dronningens ceremonimester, Kim Kristensen, har skrevet en bog om ledelse. Foto: Erik Refner / Scanpix Denmark

bog
Five stars
Kim Kristensen kender til både praktisk og teoretisk ledelse. Han kan sine teorier. Men når det er helt galt og farligt, så beder han en bøn til Gud
Steen Hildebrandt

Tillid er et nøgleord i Dronningens ceremonimester, Kim Kristensens, person og lederstil. Det kommer til udtryk i hans nye bog "Følg mig"

Det er ikke nogen tilfældighed, at Dronningens ceremonimester, Kim Kristensen, i 2009 blev valgt som ”årets danske leder”. Kristensen har en omfattende erfaring som leder og ledelsesrådgiver, fra forsvaret, fra det civile liv, som adjudant og ceremonimester for Dronningen. Han er en fænomenal foredragsholder og underviser, og nu viser det sig, at han også er en særdeles kompetent forfatter.

Man kan høre Kim Kristensens stemme, når man læser hans nye og meget læseværdige bog: ”Følg mig”. Sætningen indeholder hans personlighed, hans lederskab og lederstil. ”I kan regne med mig! Jeg ved, hvad jeg vil, og hvad jeg kan! Jeg véd, hvor vi skal hen! Jeg har tillid til jer, og I kan have tillid til mig”. Tillid er et nøgleord i Kim Kristensens person og lederstil.

Kim Kristensen er uddannet i Den Kongelige Livgarde, leder af missioner i Eksjugoslavien, kaptajn, oberst i Afghanistan. Det er primært hans erfaring fra forsvaret og fra omfattende missioner i udlandet, der er rygraden i bogen. Men det er Kim Kristensens påstand og erfaring - og jeg er enig med ham - at disse erfaringer kan overføres til andre ledelsesområder.

Dog ikke umiddelbart. Ingen ledelseserfaringer kan overføres 1:1, mekanisk og fuldstændigt fra den ene person og situation til den anden. Dertil er al ledelse et alt for personligt og situationsbestemt anliggende og fænomen.

Men det betyder selvfølgelig på den anden side ikke, at man ikke kan lære ledelse af andre. Det er sådan, ledere til alle tider er blevet uddannet og har lært ledelse: gennem sidemandsoplæring, mesterlære, gennem eksemplet, og det er også noget, der igen og igen understreges i bogen: Eksemplets magt. Rollemodellen. Praksis.

Det er vigtigt med teorier, undervisning, uddannelse, business schools og forsvarsakademier. Men det er praksis, der tæller. Det er i praksis, det hele foregår. De resultater - af umådelig mange slags, der er al ledelses genstand - skabes selvfølgelig i praksis. Ledelse er praksis.

Af praksis kan andre lære - direkte ved at være sammen med mesteren, men selvfølgelig også ved at læse mesterens egen beretning - som her, eller ved at forskere for eksempel studerer praktikere, empirisk forskning.

Ud af forskernes arbejde kommer der generelle modeller, teorier med mere. Og de skal så formidles tilbage til nuværende og kommende praktikere. På den måde er der en cirkulation, en gensidighed. En rekursivitet. Og det er også på denne måde, man skal se Kim Kristensens bidrag her.

Kim Kristensen kender til både praktisk og teoretisk ledelse. Han kan sine teorier. Men når det er helt galt og farligt, så beder han en bøn til Gud. Hvordan forskerne vil behandle det, véd jeg ikke.

Ledelse er et håndværk, siges det i bogen. Gå forrest, følg mig, vær dig selv, elsk dine medarbejdere, stol på din intuition, skab en korpsånd, sæt drømmeholdet, træn som du kæmper, skab en unik strategi. Det er Kim Kristensens overskrifter, ganske vist i en anden rækkefølge, men dette er essensen.

kultur@k.dk