Lille bog med store perspektiver

Niels Thomsen skriver klart og enkelt om vanskelige teologiske spørgsmål i denne bog om Grundtvigs salmer

Lille bog med store perspektiver

I denne bog gennemgår tidligere rektor for præstehøjskolen og tidligere frimenighedspræst Niels Thomsen 28 salmer af Grundtvig. Bogen er efter eget udsagn skrevet af en kirkegænger. Thomsen har forladt sit kateder og sin prædikestol og udvikler for sig selv og sin læser, hvad de salmer egentlig betyder, som vi synger.

Det er ikke en bog om Grundtvig. Han nævnes sjældent, i betragtning af at salmerne alle er fra hans hånd. Det kan forekomme at være en moderne læsestrategi, hvor man læser teksten, sådan som den fremstår i salmebogen, uden hensyn til forfatterens intention eller øvrige værk. Men Thomsen angiver som inspiration sin egen barndoms salmebog, hvor salmerne ikke havde forfatterangivelse.

Salmebogen er en brugsbog, skriver Thomsen. Den er ikke et poetisk potpourri, ikke et mellemværende mellem en auteur og hans publikum. Det ”jeg”, som optræder i salmerne, er ikke salmistens, men kirkegængerens, og salmens 'vi' er menigheden, hvori den synges.

Selvom bogen billedligt talt er skrevet fra kirkebænken, sættes salmerne ikke ind i deres liturgiske kontekst. Thomsen har læst salmebogen som andagtsbog.

Hans egen tone er usentimental og saglig, så i sin form er hans bog mere til oplysning end til andagt, men med fuld loyalitet - tør man skrive hengivenhed? - over for salmernes ærinde. Så hvis man ikke vil gribes i at læse egentlig andagtslitteratur, gør denne ”Forbrugervejledning” glimrende fyldest som erstatning.

Thomsen skriver klart og enkelt om vanskelige teologiske spørgsmål, f.eks. når han skal forklare forsoningslæren, et af de klassiske spørgsmål i kristendommen. Hvordan man skal forstå, at det forhold mellem Gud og mennesker, som blev brudt ved syndefaldet, genoprettedes ved Jesu død på korset? To af tolkningerne kaldes den subjektive og den objektive forsoningslære.

Enten bringes forsoningen til veje, idet mennesket renses for selviskhed og hovmod i mødet med Jesus og i stedet fyldes af en kærlighed, der spejler Kristi kærlighed. Eller også kommer forsoningen i stand ved, at Jesu offerdød betaler vor skyld, så vi bliver gældfri.

Thomsen peger på, at begge tolkninger er til stede i salmen om Frelseren og Forsoneren (DDS 192). I den bedes der om, at den flod, der sprang af Jesu sår, skal blødgøre hjertets hårdhed og smelte dets kulde og tvætte blodskylden af. Men salmen taler også om korsets død i vores sted og om, at Jesus betalte syndens sold. Hvad skal vi da tro på?

Sidste vers i salmen indledes med en bekendelse, ikke til den ene eller anden forsoningslære, men til det mysterium, som forsoningen er: ”Ja, jeg tror på korsets gåde”.

Således føres læseren og salmesyngeren tematisk igennem de væsentligste spørgsmål fra kristendommen; kirkeåret og højtiderne, sakramenterne, trosartiklerne, kirken, nåde, efterfølgelse, døden og det evige liv. Ganske meget af det handler også om forsoning. Og så har forfatteren snydt os lidt undervejs.

Hverken kateder eller prædikestol er helt så forladt, som han gav indtryk af til at begynde med. Den lille andagtsbog forklædt som forbrugervejledning viser sig at være ikke så lidt af en lærebog i tilgift, en indføring i kristendommen, en katekismus.

Den handler som nævnt ikke om Grundtvig, men faktisk heller ikke så meget om Grundtvigs salmer. Den handler mest om det, som Grundtvigs salmer handler om.

kultur@k.dk